1968: Ynglingene i Eppertshausen ved Frankfurt
I dagene fra 12.-16. juni deltog Køges ynglinge i en international turnering i Eppertshausen, 20 km fra Frankfurt.
På turen deltog 13 spillere og som ansvarlig leder deltog Ove Larsen.
Holdet kom hjem med førstepladsen. Holdet både kæmpede og spillede godt og naturligvis blev der gået ekstra til sagen da holdet fik færden af en topplacering.
Første kamp var mod værterne fra Eppertshausen og det blev til en sejr på 2-0. Begge mål scoret af Erik Johansen.
I den næste kamp blev det 2-2 mod Obel Rüsselheim. Her lavede Erik Johansen et af turneringens flotteste mål. Fra en position lidt uden for straffesparksfeltet bankede han bolden op i det fjerneste målhjørne direkte på frispark.
Den sidste puljekamp var mod Strasbourg. Her vandt Køge 4-0. For alle kampe gjaldt det at det ikke var enkelte spillere som trak det store læs, men en virkelig holdpræstation. Samtlige spillere kæmpede så det var en fryd.
Finalen mod Kickers Offenbach blev en uhyre spændende affære. Kampen bar meget lige og de næsten 1.500 tilskuere blev gang på gang vidne til sindsoprivende situationer foran de to mål.
I den ordinære kamp kunne ingen af holdene imidlertid score og så måtte man i gang med omkamp. Her fladt afgørelsen. Køge vandt ed 1-0. Målet blev lavet af backen Jørgen Petersen, der på grund af en skade var rykket frem i angrebet som wing.
Jørgen Petersen var i øvrigt ikke den eneste der blev skadet i finalekampen. På et tidspunkt i anden halvleg lå hele tre Køge-spillere uden for banen.
Følgende spillere deltog i turen: Peter Pedersen, Jørgen Petersen, Peter Johansen, Freddy Pedersen, Bjarne Jensen, Peter Poulsen, Erik Johansen, Jørgen Büchler, Morten Faurholdt, Frank Hansen og Birger Larsen.