Store oplevelser i Canada

Af Per Møller

Mandag den 7. juli 1980 kl. 15.45 drog 45 spillere, ledere og trænere med damer på en 16-dage lang kombineret trænings- og ferietur til Toronto i Canada.

Med Sonny's nye, lækre turistbus gik det mod Kastrup Lufthavn, hvorfra vi skulle med Sterling Airways kl. 18.00.

Med en lille halv times forsinkelse lettede vi fra Kastrup med kurs mod Toronto, med en mellemlanding af ca. halvanden times varighed i Keflavik på Island, undervejs.

Kl. 22.30 canadisk tid - kl. 04.30 dansk tid - landede vi i Torontos store internationale lufthavn, hvor vore værter ventede på os. Vi skulle privat indkvarteres to og to.

Vi var nogle der var heldige at komme til at bo hos dansk-canadiere, mens andre boede hos "rigtige" canadiere. Men fælles for alle "hjem" var, at vi blev mødt med en gæstfrihed som sjældent set. Samtlige deltagere fra Køge blev virkelig passet op på bedste måde, og vi er alle værter en stor tak skyldig. De gjorde i hvert fald deres til, at opholdet i Canada blev en stor succes og kæmpe oplevelse for alle deltagere.

En anden af de ting, som var med til at gøre det hele så perfekt var vejret. Hver dag havde vi strålende solskin og mellem 25-30 graders varme. Så der blev rigtig daset i solen foran swimmingpoolen, som mange af værterne var indehaver af.

Allerede et par dage efter ankomsten til Toronto var vi ude på den første tur, som var arrangeret af canadierne. Den gik 300 km østpå, hvor vi var ude at sejle på St. Lawrence floden, som munder ud i den kæmpemæssige Ontario sø. Her sejlede vi mellem en masse øer der kaldes "The Thousand Islands", hvor flere prominente amerikanere har deres sommerresidens.

Men turen onsdag den 16. juli blev alligevel turens højdepunkt. Her drog vi de 125 km sydpå langs Ontariosøen til ét af verdens største vandfald, Niagara Falls på grænsen mellem Canada og USA.

Og hvilket imponerende syn at se de enorme vandmasser der år ud og år ind forsvinder i "skakten" på de to vandfald, hvoraf faldet på den canadiske side af grænsen er det største og flotteste. "Hestesko-faldet" som det kaldes, fordi det har form som en sådan. Faldet på den canadiske side er 68 meter dybt og 875 meter bredt, mens det amerikanske fald "kun" er 51 meter dybt og 310 meter bredt. En virkelig oplevelse.

Samme dag besøgte vi "Marineland", en slags naturpark, hvor vi så et ganske imponerende show med bl.a. delfiner, tigre, elefanter og søløver. Utroligt, hvad de dygtige opdrættere kan få dyrene til. Blandt andet var det imponerende at se, hvad delfinerne kunne præstere.

Inden vi vendte tilbage til Toronto var vi et lille smut over grænsen til USA.

Der blev selvfølgelig også lejlighed til at besigtige verdens højeste frit-stående bygning CN Tower i Torontos centrum. Et imponerende bygningsværk, som blev færdigbygget i 1976 efter at have været under opbygning i 10 år. "Tårnet" er ikke mindre end 576 meter højt. Det fortælles at toppen af bygningen blev sat på plads ved hjælp af en helikopter. I ca. 350 meters højde findes såvel en udkigspost hele vejen rundt, som en restaurant som langsomt drejer rundt, således at man kan spise sin mad, mens man nyder udsigten over Toronto og nærmeste omegn.

Men det var ikke ferie det hele for vores spillere. Fire gange havde Leif Sørensen og Jørgen Klemp dem til en hård gang træning, foruden at der den sidste uge blev spillet fire kampe mod lokale mandskaber.

Efter den første træningsdag på Birchmount Stadium, hvor træningen bl.a. blev optaget af TV og senere vist i en udsendelse de derovre kalder "Nordisk TV" med forskellige indslag fra de nordiske lande til glæde for de mange nordiske emigranter i landet, var vi om eftermiddagen til pressekonference på Molson bryggeriet, hvor vi bl.a. blev budt velkommen af repræsentanter fra det canadiske fodboldforbund og af en leder fra byens store professionelle klub, Toronto Blizzard. Efter dette fik vi forevist en film om klubben The Blizzard og i filmen kom man også en smule ind på, hvad fodbold i Nordamerika står for.

De fire kampe Køge spillede under opholdet i Canada forløb på følgende måde:

Iere - Køge: 0-5 (0-2)
For Køge scorede Charlie Petersen 2, Søren Grenaa Larsen, Claus Larsen og Per Thomsen hver 1 mål.

I stegende hede - ca. 30 grader - optrådte Køge-spillerne for første gang på en kunststofbane. Den første halve time brugte holdet til at vænne sig til banen, hvor bolden har et noget hurtigere opspring end på en normal græsbane. Endvidere er det ikke særligt klogt at lave glidende tacklinger på dette kunststofgræs, da det nærmest "brænder" huden op, hvis man rutscher på det. 5-0 sejren over Iere, der vandt det lokale Toronto mesterskab i 1979, var aldrig i fare og burde faktisk have været større. Ieres hold bestod i øvrigt udelukkende af spillere fra Trinidad og Jamaica.

Toronto Blizzard - Køge: 3-1 (2-0)
For Køge scorede Claus Larsen.

Denne kamp mod Toronto Blizzard fra den nordamerikanske liga blev afgjort den bedste på turen. Kampen blev spillet i et højt tempo og det var virkelig en god gang træning for vort hold. Blizzard-holdet bestod bl.a. af Leeds United-spilleren Peter Lorimer, den jugoslaviske VM-spiller Lukacevic og Peru's VM-stjerne Velasquez. Blizzard-sejren var fortjent, men det var imponerende, at Køge i den sidste halve time i den grad var i stand til at dominere kampen. Og derfor havde det såmænd ikke været ufortjent om vi havde klaret uafgjort. Kampen som blev spillet på Birchmount Stadium havde samlet op mod 500 tilskuere. Hovedparten af dem var danskere, bosiddende i Canada.

Ontario Development - Køge: 0-3 (0-2)
For Køge scorede Claus Larsen 2 og Per Thomsen.

Denne kamp blev spillet på en mildest talt forfærdelig bane i den lille by Oakville, ca 80 km vest for Toronto. Modstanderne var et udvalgt "talenthold" fra Ontario som kun i starten var i stand til at presse Køge. 3-0 sejren var alt, alt for lille, men glæden efter kampen var dog størst over, at det lykkedes at undgå skader på den dårlige bane.

Marshlanders Soccer Club - Køge: 1-9 (1-3)
For Køge scorede Claus Larsen 3, Peter Rasmussen 2, Kim Truesen 2, Michael Haagensen og Claus Bahne hver 1 mål.

Den sidste kamp på turen blev, ligesom den første, afviklet på kunststofbane på Lamport Stadium. Nu havde Køge-holdet imidlertid vænnet sig til at spille på en sådan bane, og denne kamp var helt igennem kattens leg med musen. Marshlanders Soccer Club, som spiller i den canadiske 1. Division, var et meget let offer for Køge, og til sidst scorede Køge nærmest efter behag.

Vore venner fra klubben Westrouge Blues udfordrede de øvrige Køge-deltagere på turen til en kamp mod deres hold, som for det meste bestod af vore værter. Køge stillede op med et rutineret mandskab som havde følgende udseende: Ernst Christensen, Henning Andersen, Arne Moestrup, Gunnar Olsen, Jørgen Moestrup, Alex Graulund, Jørgen Sparre, Leif Sørensen, Jørgen Klemp, Steen Frederiksen og Per Møller. I et brag af en kamp sejrede Køge 4-3 efter 2-1 ved pausen. Leif Sørensen scorede tre af Køges mål, Jørgen Moestrup et.

Køge-truppen fik også lejlighed til at opleve en kamp i den nordamerikanske liga. Nemlig på Exhibition Stadium mellem Toronto Blizzard og California Surf. Det blev en spændende oplevelse. Ikke så meget kampen, som Toronto vandt 4-1, men såvel stemningen, som "showet" udenfor banen var en oplevelse.

Tirsdag den 22. juli var det tid for hjemrejse. Kl. 18.00 lettede flyet fra Toronto og via en mellemlanding i Keflavik på Island ankom vi til Kastrup Lufthavn onsdag den 23. juli kl. 09.00. Mange oplevelser og nye venner rigere.

På turen deltog:
Jan Olesen, John "Støver" Hansen, Michael Haagensen, Torben Bastholm, Peter Rasmussen, Leif Staun, Flemming Olsen, Kim Truesen, Kim Mogenstrup, Claus Larsen, Charlie Petersen, Per Thomsen, Søren Grenaa Larsen, Claus Bahne og Palle Gjerulff. Desuden trænerne Leif Sørensen og Jørgen Klemp, lederne Jørgen Sparre, Arne Moestrup, Ernst Christensen, Jørgen Moestrup, Alex Graulund, Steen Frederiksen, Per Møller og Gunnar Olsen.

En situation fra Køges første kamp i Toronto mod Iere Soccer Club. Charlie Pedersen er ved at etablere et Køge-angreb på kunstofbanen.

Imponerende udsigt fra CN Tower.