Af Søren Olsen

Når Køge Boldklubs historie skal omtales, vil nogle enkelte store ting komme frem. Det, der skriver klubbens historie er de to Danmarksmesterskaber i 1954 og 1975, men også oplevelser, væk fra turneringer og det daglige klubliv, har sat sig fast i erindringen hos nogle medlemmer, nemlig de som har deltaget i de to rejser til Det Fjerne Østen.

Det er to rejser, der indskriver sig i Køge Boldklubs historie, og i denne artikel vil jeg kort berette om rejsen fra 27. februar-16. marts 1974.

Det er beskrevet i dagbogsform, da det næsten er uoverkommeligt at berette alt fra denne strålende tur, de oplevelser man har haft er vanskelige at fortælle, det er ting der skal opleves, men alligevel håber jeg, at læserne vil få et indtryk af denne uforglemmelige rejse med disse korte beskrivelser.

Det skal dog ikke undlades at omtale det triste uheld, vi havde under turen, nemlig da Peter Sønderbech brækkede skinnebenet. Det satte en sort plet på en ellers strålende tur.

På turen deltog følgende:
Ledere: Svend Madsen, Børge Munk Hansen, Ernst Jensen, Jørgen Moestrup, Steen Frederiksen

Spillere: Henning Larsen, Michael Haagensen, Ivan Jensen, Arne Rastad, Søren Olsen, Tage Sørensen, Svend Poulsen, Peter Poulsen, Jan Sørensen, Finn Skipper, Arne Skipper, Peter Sønderbech, John Fagerholdt, Mogens Olsen, Keld Pedersen, Eigil Hansen, Steen Petersen

Træner: Edwin Hansen. UK: Jørgen Sparre og Günther Hoeck. Læge: Jørgen Kreiberg.

Onsdag den 27. februar:
Vi mødtes tidligt på stadion, hvorfra vi efter et sidste farvel til familie og venner kørte med Sonny til Kastrup. Det gik let med at få ordnet alle formaliteter, og i den sidste times tid inden afgang med fly til Frankfurt, var Thai International vært ved en lille reception. Fra Frankfurt gik det non-stop til Bangkok. 11 timer i træk i luften, men det gik vist udmærket for de fleste at få tiden til at gå med kortspil, rafling, en lille én - på øjet m.v.

Ankomst til Djakarta. En del af Køge-delegationen samlet foran Thai Air flyet. Fra venstre ses Eigil Hansen, træner Edwin Hansen, holdleder Günther Hoeck, holdleder Jørgen Sparre, sekretær Steen Frederiksen, Mogens Olsen, Finn Skipper, Jan Sørensen, Keld Pedersen, John Fagerholdt, Søren Olsen, formand Svend Madsen, Henning Larsen, Svend Poulsen, Arne Skipper, Peter Poulsen, læge Jørgen Kreiberg, Arne Rastad, Tage Sørensen og bestyrelsesmedlem Jørgen Moestrup.

Torsdag den 28. februar:
Det var tidlig morgen i Bangkok da vi ankom. Efter planen skulle vi være i Bangkok i fire timer, men afrejsen til Djakarta i Indonesien blev udskudt nogen tid, så vi fik lejlighed til at nyde bl.a. swimmingpoolen på det flotte Hotel Asia. Sidst på eftermiddagen startede vi fra lufthavnen i Bangkok, og efter en kort mellemlanding i Singapore kom vi ved 20-tiden til Djakarta. I lufthavnen var der stor modtagelse. Det indonesiske TV filmede, og Svend Madsen, Edwin og Keld P. kom frem i rampelyset for at få overrakt de traditionelle blomsterkranse til ære for fotograferne. Indkvartering på Hotel Marcopolo. Straks efter var lederne til pressemøde, og sidst på aftenen måtte alle til parade på Kreibergs værelse. Få minutter før afgangen i Kastrup havde han fået en ladning vaccine mod leverbetændelse, og med bistand af hjælpe-doktor Sparre lykkedes det forholdsvis hurtigt at få alle til at vende enden i vejret og modtage "gaven" fra Seruminstituttet.

Fredag den 1. marts:
Efter morgenmaden afgang til Djakartas største stadion, der kan tage 110.000 tilskuere. Der var en smule besvær med at finde den rigtige indgang, men det lykkedes langt om længe, og Edwin havde os ude en lille times tid. Ærgerligt, at vi ikke skal spille her. Svend har fortalt, at kampprogrammet er ændret, så vi skal spille en kamp i Surabaya og to i Palembang på Sumatra. Kl. 15.00 afgang med fly til Surabaya, Indonesiens største havneby med 2,5 millioner indbyggere, beliggende på østsiden af øen Java. Flyvetid en time. Som sædvanlig blev vi hentet i lufthavnen og vi slap endnu en gang for al besværet med kufferter m.v. Fodboldlederne fra Surabaya ledsagede os til Hotel Tanjung, og man fortalte, at man venter 20.000 tilskuere til kampen i morgen, hvis ikke det bliver regnvejr. Da Juventus fra Italien var der, så 22.000 tilskuere Juventus vinde kampen 4-1. Værelserne på hotellet er i orden, som sædvanlig med TV. Efter middagen var alle en tur igennem byen med "cykel-taxierne", som findes i et antal af over 30.000 her i Surabaya. Henning kørte selv og lod "chaufføren" hvile - det har han vist aldrig fået lov til før. Pris ca. 3 kr. for en time. Kl. 22.00 så vi på TV modtagelsen dagen i forvejen i Djakartas lufthavn.

Lørdag den 2. marts:
Om formiddagen var der rundtur til fods i centrum med masser af forretninger og gadehandlere, som fulgte os uafbrudt. Middagshvil og klar til kamp mod Persebaja. 15.000 tilskuere blev snydt for halvdelen af anden halvleg, fordi regnen væltede ned og gjorde banen ubrugelig i løbet af få minutter. Resultatet 1-1 var passende. Keld udlignede på Arne Skippers aflevering kort efter pausen.

Søndag den 3. marts:
Op allerede kl. 6.00. Fly til Palembang via Djarkarta kl. 9.00. Turen Djarkarta - Palembang tog ca. halvanden time, fordi vi for første gang fløj i propelfly. Fra lufthavnen blev vi kørt en omvej gennem byen med højttalervogn foran privatvogne med lederne og spillerbussen. Uafbrudt blev der gjort reklame for vores kampe i byen og vi vakte vist nok stor opsigt. Man ser ikke en eneste hvid, her. Vi blev indkvarteret på en helt anden måde end i Surabaya. Vi bor fire og fire i små huse med et værtspar hvert sted og området, vi bor på, er lukket. Det tilhører det nationale oliefirma Pertamina Unit, der tilsyneladende ejer det meste af byen. Om aftenen var en del af os på bustur til selve byen Palembang, vel omkring 20-25 km væk. Det var en meget beskidt og fattig by, hvor der helt bestemt ikke kommer turister.

Mandag den 4 marts:
Kl. 10.00 træning på et lille stadion få hundrede meter borte. Afsvaling i en dejlig stor swimmingpool som vi har helt for os selv. Middagshvil og kamp kl. 16.00. 12.000 tilskuere overværede kampen mod firmaholdet Pertamina. Steen Pedersen lavede to mål, John Fagerholdt et, men det burde være blevet 6-0 i stedet for 3-0. Under kampen mistede Jørgen Moestrup pas og penge, selv om han sad i en bevogtet loge og måske må han til Djarkarta i morgen for at få ordnet forskelligt, så han kan rejse videre med os andre.

Tirsdag den 5. marts:
Formiddagen blev brugt til sightseeing i Palembang og nærmeste omegn. Utroligt at folk kan leve i små pælehytter midt i sump og skov. Hele eftermiddagen nød vi solen ved swimmingpoolen.

Onsdag den 6. marts:
Træning kl. 9 og derefter swimmingpool. Hvil både før og efter middag. Edwin vil ikke have, at vi opholder os ude i solen, og det er nok heller ikke klogt. Ved middagstid lagde Børge Munk et termometer ud i det fri. Det kan måle 50 grader - og ved den temperatur stoppede pilen. Kl. 16.00 kamp mod Djarkatas byhold med seks landsholdsspillere - den bedste hentet hjem til lejligheden i Australien. Kampen var en stor oplevelse for os alle. Der var udsolgt allerede i går, hvilket vil sige 25.000-30.000 tilskuere. Efter 0-2 og 1-3 ved pausen lykkedes det på en strålende fight at få 3-3. Keld scorede to mål, Eigil ét. Vi er altså ubesejret i Indonesien. Inden kampen hilste guvernøren fra Sumatra på os, og han gav bolden op. Spillerne løb som sædvanlig ind på banen til en hilsen ved midtercirklen, hvor dommeren gav besked om, hvornår der skulle bukkes eller vinkes. Jo, det var sat flot i scene det hele. Om aftenen var vi inviteret til gardenparty hos direktøren for Pertamina Unit, men desværre blev det regnvejr, så vi måtte trække indenfor i hans pragtvilla. Det var ærgerligt, haven var pragtfuld og beværtningen tip-top. Direktøren er iøvrigt en meget stor mand her på stedet. Han har også et hus i Djarkata. Han kommer frem og tilbage på en halv times tid i et privat sekspersoners jet. Underholdningen sørgede et kor fra det nordlige Sumatra for, og vi gav også et par sange. Det vakte selvfølgelig jubel.

Torsdag den 7. marts:
Vi var i seng i aftes ved 23-tiden, og allerede kl. 5.30 blev vi vækket. Tidlig afgang til lufthavnen og knap en times flyvning til Djarkarta. Da vi ankom, var der sightseeing med bus rundt i byen, og bagefter spiste vi frokost sammen med Danmarks ambassadør i Djarkarta og nogle ledere fra fodboldforbundet. Al vores bagage fik lov at stå på byens store stadion, fordi vi ikke skal overnatte her i Djarkarta. Eftermiddagen blev brugt til indkøb, og herefter var vi klar til at rejse til Bangkok og i morgen videre til Hong Kong. Imidlertid viste det sig, at maskinen til Bangkok var forsinket i fire timer, og derfor blev det besluttet at vi alligevel skal blive her. Inden alt med hotelophold m.v. blev ordnet så vi fodbold på stadion. Kl. 19.30 kaldte Svend til møde for at fortælle om planerne for de nærmeste dage. Han og de øvrige ledere har hele dagen forhandlet og bl.a. talt i telefon med Thai i København. I morgen flyver vi direkte fra Djarkata til Hong Kong i stedet for via Singapore og Bangkok, og stort set er vi fremme på det tidspunkt, som var oprindelig planlagt. Svend fortæller også, at der ikke skal spilles i Hong Kong, men to kampe på Macao. Der bliver dog en dag udelukkende til indkøb i Hong Kong, inden vi skal til Bangkok på onsdag.

Fredag den 8. marts:
Meget tidlig vækning - kl. 5.15 - så vi kunne være klar til turen til Hong Kong. Afrejse kl. 8.30 med en stor DC 8'er. I lufthavnen blev de sidste indonesiske penge brugt. I luften fik vi, der sad i venstre side, en lidt ubehagelig oplevelse. I samme højde og meget tæt på os passerede et modgående rutefly. Det var som at køre på motorvejen og møde en modkørende. Forhåbentlig var vor pilot klar over, at der var trafik på ruten ud for Vietnam! Ankomsten til Hong Kong var spændende. Lufthavnen ligger i en dal mellem høje bjerge og maskinerne går faktisk ned mellem højhusene for at komme ind på landingsbanen der nærmest er en lang mole ud i bugten. Vi blev modtaget af Thau Internationals mand i Hong Kong, og fra lufthavnen kørte vi en lang tur gennem byen til havnen, hvor vi gik om bord i færgen til halvøen Macao som er portugisisk. Sejlturen tog næsten tre timer.

Lørdag den 9. marts:
Temperaturen er kun 18-20 grader, og derfor er swimmingpoolen ikke åben, men vejret passer os trods alt meget godt efter heden i Indonesien. Kl. 10 var der træning på Macaos stadion der kan tage ca. 7.000 tilskuere. Banen er udmærket. Både journalister og fotografer fra de lokale aviser var mødt op og interessen for søndagens kamp er stor. På vej hjem til hotellet besøgte vi grænsen til Kina. Efter frokost - fire retter ligesom om aftenen - var vi på indkøb. Der er masser af forretninger, men de fleste var vist nok en smule skuffede over priserne og over at der er meget få interessante ting at købe.

Søndag den 10. marts:
De fleste holdt fri formiddag på værelserne med den tredie engelske TV-kamp. Der er åbenbart fodbold hver dag fra TV-stationerne i Hong Kong. Om eftermiddagen kl. 16.30 kamp mod Hong Kong-holdet Happy Valley, som i overværelse af 7.000 tilskuere blev slået 1-0 på et mål af Keld fem minutter før tid. Om aftenen var Macaos fodboldledere vært ved en middag på det fornemme hotel Lisboa. Der blev serveret en halv snes kinesiske retter og for første gang spiste vi med pinde.

Mandag den 11. marts:
Slap-af og indkøb formiddag, kamp kl. 17.45 mod et udvalgt Macao-hold. Sejr på 3-1 efter 0-1 i løbet af få minutter. 1-1 ved pausen. Peter Sønderbech udlignede, Eigil og Mogens scorede de to første mål. 1.000 tilskuere. Det store chok kom kort før pausen, Peter Sønderbechs uheld ødelagde totalt humøret hos alle og lagde en dæmper på resten af kampen. Det var ikke langt fra, at vi havde nægtet at spille videre. Så berørte var vi af det der skete. Til alt held havde vi Kreiberg med. Hvad skulle vi have gjort uden ham? Han var med på hospitalet og efter nogle timer kom Peter tilbage til hotellet med benet lagt i skinne og bandage. Han tog situationen forbavsende roligt, men selvfølgelig led han stærkt i perioden. Trods mange besværligheder lykkedes det at få ham med natbåden til Hong Kong.

Tirsdag den 12. marts:
Svend og flere andre ledere fik ikke sovet om natten. Alt med hensyn til Peters hjemrejse skulle ordnes, og heldigvis var der sørget for ambulance straks, da vi ankom til Hong Kong. Peter og Ernst, der skal følge med ham, nåede et fly kl. 9.00. Alle var vældig flinke og hjælpsomme, og flyet ventede endog et kvarter. Vi andre tog på shopping og derefter med båd over til bydelen Kowloon hvor der for alvor blev handlet. Aftenen tilbragtes i den flydende restaurant Seaplace i havnen ved bydelen Aberdeen.

Onsdag den 13. marts:
Afrejse kl. 9.00 og ankomst til Bangkok kl. 9.30. Tidsforskellen er to timer. Sightseeing og tempel-rundtur. Temperaturen 30 grader. Svend og kollegerne havde visse problemer med kampen - eller kampene - her i Bangkok, men alt blev bragt i orden.

Torsdag den 14. marts:
Afgang kl. 7.00 til en af de allerstørste oplevelser - det flydende marked i Bangkok. Tre timers sejlads på store og små floder med ophold ved indkøbscentre og templer. Det gør et stort indtryk på os, hvad vi ser. Folk bor i pælehytter ved floden, som de bruger til at vaske sig i, børste tænder, vaske tøj - og samtidig er vandet kloak og affaldsrende. Inden frokost massage - under opsyn - på Sparre og Günthers værelse. Derefter hvil og så til National Stadion, hvor der kl. 18.00 er kamp mod et udvalgt ungdomshold fra Thailand. Det blev 1-0 til os på Peter Poulsen mål i første halvleg. 8.000 tilskuere så på. Aftenen fri - den sidste i Østen. I morgen efter kamp nummer syv går det hjemad. Det er der vist mange som trods alt glæder sig til.

Fredag den 15. marts:
På ny en strålende flodtur i små firepersoners speedbåde. Vi stoppede bl.a. ved en mindre dyrepark med slanger, aber og andre fremmedartede dyr. Tilbage kl. 11.00 og sidste shopping. Efter frokost pakning, fordi værelser skal forlades inden kampen kl. 16.45. Vi tabte for første gang - 1-0. 3.000 tilskuere. Det var svært at koncentrere sig midt i rejseforberedelserne. De 90 minutter skulle blot overstås. Afgang til lufthavnen 20.30 og afgang til London via Teheran kl. 23.00.

Lørdag den 16. marts:
Kl. 7.00 morgen ankomst til London. Kl. 8.00 til Kastrup med SAS. Mange modtog os i lufthavnen, og det gik heldigvis hurtigt med at komme igennem told m.v. Den sidste tak for 16 dejlige dage fra Svend i bussen på vej til Køge. En storslået rejse med masser af oplevelser. Men det er umuligt at få det hele med, og det er vanskeligt at fortælle nøjagtigt, hvor herligt vi havde det. Østen skal opleves.