I første del af december måned 1965 drog Køge Boldklubs førstehold til Milano for bl.a. at møde berømte FC Internationale Milano - i daglig tale Inter på selveste San Siro Stadion. Historien om turen er hentet i Køge Boldklubs Medlemsblad, januar 1966, og historien er forfattet af klubbens kasserer Svend Madsen.

Møde med San Siro

Det var med en vis spænding og rejselyst vi mødte på Køge banegård lørdag den 4. december 1965 med Italien som rejsemål.

Efter afskeden med alle, der var mødt frem for at ønske os held og lykke på turen, var det med en vis beklemthed vi satte os i toget mod Næstved, men efter at forskellige af deltagerne havde "brændt en lille vits af", kunne man mærke, at den tur kunne ikke slå fejl. Alle var mødt med den rigtige indstilling.

Vi hoppede af i Næstved og ventede på vores træner Mario Astori som skulle sørge for at "Italiens-ekspressen" kom rettidigt hertil, og det klarede han fint, for vi var på plads i vore reserverede kupeer til den tid American Express havde lovet, og hér kunne vi blive lige til vi nåede Milano.

Det vil nok blive for omfattende at beskrive hele den 24 timers rejse med toget via Hamburg og Basel. Kun bør nævnes at alle følte, at den slet ikke var så lang som vi havde frygtet, for der skete jo noget hele tiden undervejs.

Kortspil, raflen, besøg hos hinanden i kupeerne var vel i og for sig underholdning nok, når dertil så kom diverse måltider i toget, så føltes det som om der hele tiden var noget på programmet. Vi hilste i øvrigt på spillere og ledere fra FC Kaiserslauterns fodboldhold i toget. De havde været i Hamburg og spille.

Da de hørte vi skulle spille mod selveste Inter blev de så interesserede, at de spurgte om vi eventuelt var interesserede i samarbejde til foråret, hvilket vel er en overvejelse værd?

Vi nåede Frankfurt, hvor vore "senge" blev redt op. Efter en "rumlende" nat vågnede vi op og mødtes i gangen for at høre hvem, der havde snorket højest og før alle rigtigt havde fået børstet tænder, holdt vi i Milano.

Nu var vi altså i Marios hjemland og helt overgivet til hans lederskab. Vi fik morgenmad på banegården, steg herefter på i den bus, som Inter havde stillet til vor rådighed i Milano. Vi kørte til domkirken, hvor vi overværede gudstjenesten eller vel rettere søndagsmessen. Det var en meget stor oplevelse for de fleste af os.

Herefter satte vi næsen mod San Siro Stadion, hvor vi skulle spille kl. 14.30. Vi fandt en restaurant i nærheden, hvor vi kunne spise og fordrive tiden indtil det store slag. Vi havde vel hørt en del om dette kæmpe stadion, men drømt om at det var så stort, og at Køge Boldklub skulle spille dér, havde vi ikke!

Efter at have trådt på grønsværen og set op på de store cementtribuner der omgav os, gik vi op og klædte om.

Vi ledere blev før kampen hjerteligt modtaget og budt velkommen, og efter til sidst at have hilst på præsidenten for Inter fik undertegnede overrakt vort beskedne honorar. Herefter var alle formaliteter overstået, og nu var det op til vore 11 gutter at vise Køge Boldklubs farver. Og det gjorde de. Som alle jo ved på så fin en måde, så hvis det ikke var fordi vi ledere var her fra det høje Nord, havde vi nok fundet alle sydens glædesudbrud frem. Køge havde fantastisk ære af kampen, som Inter's berømte stjernespillere blot vandt 1-0.

Efter kampen drog vi videre pr. tog kl. ca. 18.00, og nåede Venedig kl. ca. 21.30 efter en dejlig togrejse i løftet stemning efter den gode indsats. I Venedig blev vi på banegården modtaget af hotellets folk, som "sejlede os op ad åen" til vort hotel.

Hotellet, forplejningen, byen og alt viste sig at være en "tolver". Vore spillere udtrykte næsten hver dag deres begejstring over denne særprægede by. Dens handel, dens liv, dens gamle bygninger. Ja, hele atmosfæren. Vi oplevede en aften på spillecasino, hvor kun en af os forstod at sætte rigtigt ind. Vi så Dodgepaladset med alle de skønne sale og vægmalerier, museerne med våben, rustninger o.s.v.

Vor kamp om aftenen i Treviso kan ikke beskrives af en fodboldleder. Den må høre ind under svømmesporten. Men ærgerligt var det for vore værtsfolk og for os selv. 0-0 er for os et fint resultat mod 21 mand. Godt klaret gutter og tak for god holdmoral. Her var var vi gæster ved en stort anlagt banket om aftenen, som dog viste sog at være under dejligt uhøjtidelige former.

Vor hjemrejse startede tidligt på dagen for at have tid til sightseeing og indkøb i Milano, og det var trætte spillere og ledere, som steg ombord i toget i Milano fredag aften ved 23-tiden. Turen hjem gik ad samme rute som derned, og efter søvn, mad, kortspil, rafling, toldeftersyn nåede vi Køge til den fastsatte tid, hvor alle vore kære var mødt op for at sige, at de havde savnet os.

Konklusionen må være, at vi havde en dejlig tur, sportsligt, turistmæssigt og sidst men ikke mindst kammeratligt for det er mit indtryk, at sådanne otte dage, hvor vi går op ad hinanden netop giver det, som skal til for at skabe det rette kammeratskab.

Køge Boldklubs hold i de to kampe i Italien:

Inter - Køge: 1-0
Mogens Johansen, John Nielsen, Bent Rasmussen, Finn Petersen, Knud Petersen, Günther Hoeck, Poul Nielsen, Eigil Hansen, Keld Pedersen, Ole Jørgensen, Ove Andersen.

Hans Jørgen Jensen afløste 20 minutter før tid den skadede John Nielsen.

Treviso - Køge: 0-0
Mogens Johansen, Günther Hoeck, Bent Rasmussen, Finn Petersen, Knud Petersen, Ove Andersen, Poul Nielsen, Eigil Hansen, Keld Pedersen, Ole Jørgensen, Egon Rasmussen.

Hans Andersen afløste i 2. halvleg Eigil Hansen.