Herreseniorer: Køges første- og andethold starter sæsonen med lokalopgør
Køge Boldklubs andethold i Serie 1, Pulje 4 indleder den nye sæson 2026/27 med et lokalopgør på udebane mod Herfølge BK.
Turneringsplanerne for den kommende efterårssæson 2026 er nu offentliggjort hos DBU Sjælland.
For både Køge Boldklubs første- som andethold bliver der tale om sæsonpremiere i lokalopgør.
Førsteholdet i Sjællandsserien, Pulje 3, indleder efterårssæsonen med en hjemmekamp mod Køge Nord FC lørdag den 15. august kl. 10.30.
Se hele Køge-holdets program for efterårssæsonen 2026 her.
Andetholdet i Serie 1, Pulje 4 starter sæsonen med udekamp mod Herfølge Boldklub torsdag den 13. august kl. 19.30 på Herfølge Stadion. Se hele andetholdets program for efterårssæsonen her.
Tredjeholdet spiller i Serie 3, Pulje 5, hvor holdet indleder sæsonen med en udekamp mod Torslunde-Ishøj IF lørdag den 15. august kl. 11.00. Hele holdets turneringsprogram finder du her.
Fjerdeholdet skal i efterårssæsonen 2026 prøve kræfter med Serie 1, Pulje 7, hvor holdet starter med en hjemmekamp mod B.73 Slagelse fredag den 14. august kl. 19.15. Se hele programmet for holdet her.
Femteholdet skal spille i Serie 4, Pulje 10, hvor holdet har sæsonpremiere fredag den 14. august kl. 19.00 på udebane mod Terslev G&IF. Se hele holdets turneringsprogram her.
Sjetteholdet spiller i Serie 5, Pulje 7 hvor holdet skal starter op søndag den 16. august kl. 11.00 med en udekamp mod Benløse IF. Hele programmet finder du her.
Syvendeholdet spiller også i Serie 5, men i Pulje 4, hvor der er sæsonpremiere onsdag den 12. august kl. 19.30 på udebane mod Sengeløse GI. Se hele holdets program her.
God sæson ønskes alle syv hold.
