Udfordrende efterårssæson for U16 Piger i Række 1
Cheftræner Preben Rasmussen instruerer holdet i pausen af kampen i Vordingborg. (Privatfoto).
Søndag den 2. november spillede Køge Boldklubs U16 Række 1 Piger efterårssæsonens sidste kamp, der foregik på udebane mod Vordingborg IF.
- Efteråret havde indtil videre budt på 3 sejre, 2 uafgjorte og 4 nederlag og det har kun været marginaler, som har gjort at de 4 nederlag ikke kunne have været ændret til et andet udfald, fortæller cheftræner Preben Rasmussen.
Det har været en udfordrende efterår, hvor holdet desværre har været ramt af mange skader til mange bærende spillere.
De fleste er dog heldigvis på vej tilbage igen og kun nogle enkelte mangler fortsat at vende retur til fuld træning og kampe.
- Ud over at håndtere de mange skader har opgaven igen bestået i at integrere nye spillere og årgang 11 samt fortsætte udviklingen af etablerede spillere. Derfor har der også været meget der skulle læres og bygges videre på, men med tre ugentlige træningspas i løbet af efteråret har det både været muligt at løfte spillernes individuelle kvaliteter men også truppens generelle niveau, siger Preben Rasmussen.
- Vi har længe haft forventninger til årgang 10 og nu med kombination af dygtige piger fra årgang 11 er det vores forventning til truppen, at vi skal løfte os resultatmæssigt ind over vinteren, så holdet er klar til forårssæsonen og at kunne spille med om en topplacering i Række 1. Pigerne har imidlertid ikke kun vist flot udvikling til træning og kamp, men pigerne har også været dygtige til at integrere nye spillere på holdet, så vi står i dag med en spændende trup med høje individuelle kompetencer suppleret med en god spillemæssig forståelse og den nødvendige rutine. Pigerne er på ingen måde ”færdige” med at lægge på, hverken på det individuelle eller det taktiske niveau og det kommer vi til at arbejde videre med ind over vinteren, fortæller truppens assistenttræner Martin Bjørn Hansen og keepertræner Carsten Hemmingsen.
- Vores spillestil kræver en trup med god fysik, da vi gerne vil lægge et højt pres ved boldtab og arbejder med hurtige centrale kombinationer i vores possession spil, hvilket vi har fået mange positive kommentarer om fra vores modstanderes trænerteam. Vi vinder imidlertid ikke kampene alene på pigernes fysiske kompetencer og genpresset, da vi står med en ung trup, som både i alder og højde er mindre end vores modstandere, så for at kompensere for dette er vi nødsaget til at sikre en hurtig boldomgang, konstaterer cheftræner Preben Rasmussen.
Selvom efterårssæsonen har budt på nederlag, så er næsten alle kampe vundet, hvis dette blev målt i form af ren possession.
Det er ikke kun indenfor det fodboldmæssige, der er blevet arbejdet. Med en trup på 25 spillere er det også vigtigt, at det relationelle og sociale sammenhold uden for banen hænger sammen.
- Derfor arbejder vi med bl.a. aften-events, holdturer og meget mere, fortæller holdleder Pierre Lynge.
- Helt konkret glæder vi os til at afslutte efterårssæsonen med en holdtur til træningsstævnet Orifarm Øens Hold Cup på Fyn sidst i november.
Kampen søndag eftermiddag blev 1-1 mod topholdet fra Vordingborg IF med mål af Rosa Zingg og holdet sluttede nr. 4 i puljen.
Holdet mod Vordingborg IF bestod af: Augusta Langelund-Arnstrup, Caroline Lynge, Clara Sofie Caspersen, Clara Heldager Pedersen, Malou Have, Margrethe Langelund-Arnstrup, Milly Grube, Nanna Wolff Hansen, Rosa Dyhr Ottesen, Rosa Zingg, Solveig Lilleøre Jæger, Thea Dencker, Viola Kristine Langballe Jelager og Yagmur Demir.
Trænerstaben består af Martin Bjørn Hansen, Pierre Lynge, Carsten Hemmingsen og Preben Rasmussen

En situation fra kampen på Vordingborg Stadion. (Privatfoto).
Seneste nyheder
-
KvindeseniorerKvindeseniorernes cheftræner Sebrina Elken: "Vilje og sammenhold gennemsyrer truppen"
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne: En neglebidende mandag aften venter i Ringsted
-
PigeafdelingenFodboldglade piger strømmer til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne sejrede efter gyserafslutning
-
SjællandsserienSjællandsserieholdet kom fra start med sejr i svær udekamp
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne har startet forberedelserne til den nye sæson
-
PigeafdelingenKøges U16 Piger rykker op i U16 Piger Øst 2
-
KvindeseniorerKvindeseniorer: Køge debuterer på hjemmebane i Serie 1
-
KvindeseniorerKæmpe tillykke til Køges Kvindeseniorer: SM-vindere 2025
-
KvindeseniorerKæmpe tillykke: Kvindeseniorerne rykker op i Serie 1
-
KvindeseniorerKvindeseniorer: Køge besejrede Nykøbing IF med 5-1
-
SamarbejdspartnerFuld opbakning fra Køge Boldklub til nyt ejerskab af HB Køge Women
-
KvindeseniorerKvindesenior: Har oprykning til Serie 1 i egne hænder
-
KvindeseniorerKvindesenior: Sejr i Greve, formidabelt spil, og 1. pladsen indtaget midlertidigt
-
KvindeseniorerKvindesenior: Flot fight bag første sejr
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne: Kæmpe holdindsats i premierekampen mod Hvalsø IF
-
KvindeseniorerKvindesenior: Al begyndelse er svær
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
