Menu

Tre lokale klubber hyldet som godkendte Get Movin' klubber

image Piger og kvinder fra de tre nye lokale Get Movin' klubber blev præsenteret i pausen af topkampen HB Køge-Brøndby IF på Capelli Stadion.
Per Møller
16. november 2023 kl. 11:22

I sommer tog Køge Boldklub i samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU), Køge Nord FC og IF ”Frem” Bjæverskov, en række lokale skoler og deres SFO’er, fat på et nyt, spændende tilbud til fodboldglade piger og kvinder i lokalområdet.

Målgruppen er piger der til daglig har deres gang i skoler og den lokale SFO om at give flere piger og kvinder adgang til de lokale boldbaner så de kan blive en del af et stærkt, lokalt fællesskab, skabe personlig udvikling og øget mental sundhed – og øge interessen for at indgå i den lokale fodboldklub og i sidste ende blive en del af dennes hold.

DBU’s nye tiltag kaldes ”Get Movin’” og skal skabe ligeværd mellem kønnene i fodboldens fællesskaber og øge spilleglæden for piger og kvinder landet over.

”Det skal blandt andet ske gennem uddannelse af flere rollemodeller blandt trænere, dommere og klub frivillige, diversitet forløb i klubber, skoler og SFO’er og ved at oprette et ambassadørkorps. Målet er samlet set at give et markant løft af rammevilkårene for dansk pige- og kvindefodbold”, fortæller projektkoordinator Nicklas Christoffersen fra DBU Sjælland.

Get Movin’ er for de klubber og klubledere, som ønsker at samarbejde med DBU bredde om at løfte deres pige/kvinde indsats.

”Med klubberne som omdrejningspunkt ønsker Get Movin’ at skabe ligeværd mellem kønnene i fodboldens fællesskaber og øge spilleglæden for piger og kvinder landet over”, fortsætter Nicklas Christoffersen.

Get Movin’ skal give flere piger og kvinder adgang til boldbanerne, så de kan blive en del af stærkere fællesskaber og herigennem skabe personlig udvikling og øget mental sundhed.

I klubberne skal der skabes håndholdte kulturforandringer. Med Get Movin’ skal fordomme om piger og kvinder både i og udenfor fodboldklubberne nedbrydes. Sammen skal klubberne arbejde målrettet mod at piger og unge kvinder bliver en ligeværdig del af fodboldfællesskabet i klub, skolegård og SFO.

Onsdag aften var repræsentanter fra de tre lokale ”Get Movin’” klubber inviteret til Pre-Match arrangement forud for HB Køges hjemmekamp i Gjensidige Kvindeligaen mod Brøndby på Capelli Sport Stadion i Køge.

Her introducerede først HB Køge-direktør Per Rud og dernæst Køge Boldklubs formand Brian Hansen projektet, inden Brian Hansen præsenterede aftenens repræsentant fra DBU Sjælland, projektkoordinator og lokalvejleder for de tre klubber, Nicklas Christoffersen.

Nicklas Christoffersen overrakte her efter et diplom til en repræsentant fra hver af de tre klubber, nemlig Maria Mailand fra Køge Nord FC, John Fox Maule fra IF ”Frem” Bjæverskov og Bettina Storinggaard fra Køge Boldklub.

Udover modtagerne af diplomerne var IF ”Frem” Bjæverskov også repræsenteret af U14 pigetræneren Thomas Grøndahl Nielsen, Køge Nord FC af næstformand Anders Gudiksen og Køge Boldklub af formand Brian Hansen og projektleder Dan Rasmussen.

De tre diplomer var som bevis på at de tre lokale klubber nu alle er blevet godkendt Get Movin’ klubber.

I pausen af Ligakampen blev børn og kvinder fra de tre klubber præsenteret for de mere end 1.000 tilskuere som havde trodset det regnfulde vejr for at opleve topopgøret.

”Projektet varer frem til 2026”, slutter Nicklas Christoffersen fra DBU Sjælland.

Se historien fra opstarten i sommer her

Køge Boldklubs formand Brian Hansen (tv) præsenterede projektet Get Movin' og bød velkommen til projektkoordinator Nicklas Christoffersen fra DBU Sjælland.

Repræsentanter fra de tre godkendte Get Movin' klubber med hver deres diplom som det synlige bevis på godkendelsen. Fra venstre ses Maria Mailand fra Køge Nord FC, Bettina Storinggaard fra Køge Boldklub og John Fox Maule fra IF "Frem" Bjæverskov. Til højre ses Køge Boldklubs formand, Brian Hansen.

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk