Menu

Køge Boldklub ansætter sportslig ansvarlig for Pige-/kvindeafdelingen

image Martin Lund - sportslig ansvarlig for Pige-/kvindeafdelingen i Køge Boldklub.
Per Møller
20. december 2024 kl. 07:12
I bestræbelserne på fortsat at kunne udvikle Pige-/kvindeafdelingen, har Køge Boldklub med stor opbakning fra bestyrelsen et stykke tid arbejdet på at få tilknyttet en person, der fremover kan varetage interesserne for piger fra U13 og fremefter – inkl. kvindesenior.
- Det er nu lykkedes – og det er en glæde at vi kan fortælle at vi pr. 1. december har ansat Martin Lund som sportslig ansvarlig for vores afdeling for piger fra årgang U13 og op til og med kvindeseniorerne. Bestyrelsen har bakket fuldt op på at finde den rette person til at varetage den daglige virke for afdelingen – og det er altså nu lykkedes for os og det er vi rigtig glade for, og ønsker Martin Lund velkommen og vi glæder os til samarbejdet”, siger klubchef Martin Jensen, der selv fortsat vil varetage pigeafdelingen fra Børn til Bold og op til og med U12 årgangen.
- Martin Lund er allerede startet i jobbet, og det bliver interessant at følge hans arbejde med at udvikle pige ungdoms afdelingen med primær fokus på det fodboldmæssige. Dette foregår i dialog med HB Køge, som Martin skal have en fortsat god dialog med om spillere der udvikler sig, men også om spillere fra HB Køge, som kommer ned på Køges hold og får spille minutter. Det gælder hele vejen fra U13 til og med det kommende seniorhold, fortsætter Martin Jensen.

Martin Lund 47 år, skifter rolle i Køge Boldklub, hvor han går fra keepertræner/holdleder for U16 til den nye rolle som sportslig ansvarlig.
- Jeg har i flere år været involveret i den lokale breddefodbold. Først i Herfølge Boldklub, hvor jeg bl.a. fungerede som målmandstræner og hvor min søn startede som 6-årig, men senere skiftede til Køge hvor han nu er målmand i U19 truppen. Så det varede ikke længe før jeg kom med og hjalp til omkring holdet – og det fortsatte så i pigeafdelingen da mine tvillingedøtre startede med at spille fodbold. Så jo, vi er en rigtig fodbold familie, smiler Martin Lund.
- Forude venter et stort arbejde med at videreføre og bygge på det gode arbejde der udføres i pige afd. i Køge Boldklub. Vi skal bygge videre på en bæredygtig afdeling med dygtige og engagerede trænere og ledere, tiltrække spillere til alle årgange og bygge et socialt set-up som er lige så vigtigt uden for banen som på banen. Det handler om at have et godt miljø rundt om fodboldbanen. Vi kommer til at motivere mere til at bruge omklædningsrummene, bl.a. ved at trænere står og åbner, så man kan komme til sit omklædningsrum 30 minutter før træningsstart, samt efter, så man har muligheden for at klæde om og bade, forsætter Martin Lund.
En vigtig del af Martin Lunds arbejde bliver også at skabe en masse spændende oplevelser for de unge fodboldspillere – det vil bl.a. sige udover de faste turneringskampe under DBU Sjælland også deltagelse i stævner og turneringer såvel indenlands som udenlands. Give alle mulighed for at få oplevelser som de vil mindes med glæde mange år frem i tiden. Og derigennem også bevare et rigtigt godt kammeratskab spillerne imellem. Og fortsat bygge videre på et godt arbejdsklima for de mange trænere og ledere, der uge efter uge trofast stiller op til træning og kamp.
Vil etablere et kvindeseniorhold som breddeprojekt
Køge Boldklub har i mange årtier – ja, faktisk siden 1959 – i skiftende perioder haft kvindefodbold på programmet. Senest formåede klubben – i tæt samarbejde med HB Køge – at spille førsteholdet op i 2. Division. Holdet lukkede dog desværre ned i sommeren 2003, men nu vil Køge Boldklub tilbage på landkortet over klubber med en velfungerende kvindeseniorafdeling.
- Der kommer Martin Lund igen ind i billedet, idet det også bliver hans opgave at bygge et nyt og bæredygtigt kvindeseniorhold op som kan starte under DBU Sjælland – senest fra sommerferien – men hvis det er muligt gerne før, fortæller klubchef Martin Jensen.
Det er en opgave som Martin Lund også glæder sig til.
- Det giver altid et godt klubmiljø, når en klub har både herre- som kvindeseniorhold. Derfor skal vi hurtigst muligt have stablet et hold på benene, og jeg er faktisk allerede godt i gang. Her vil der også være samarbejde med HB Køge, omkring udlån af spillere til kampe, men også dialog omkring de spillere, som ikke fortsætter i HB Køge, at de har et tilbud om kvindesenior fodbold. Det er en opgave jeg glæder mig til løbende at fortælle om udviklingen af, siger Martin Lund.
Netop nu holder Køge Boldklub jule- og nytårsferie – men allerede fra mandag den 6. januar går det løs med træningen igen i alle årgange.
Se træningstider for netop din årgang her på Køge Boldklubs hjemmeside.
Har du spørgsmål omkring Pige- og kvindefodbolden i Køge Boldklub er du også meget velkommen til at kontakte mig  på mail: mlund@koge-boldklub.dk – det gælder især ung seniorer/senior spillere,  som kunne tænke sig at være en del af vores nye projekt, slutter Martin Lund.
Glæder sig til styrkelsen af afdelingen
I Køge Boldklubs bestyrelse glæder man sig over ansættelsen af Martin Lund.
- Vi ser frem til at Martin med sin entusiasme og store erfaring indenfor ungdomsfodbold kan styrke og videreudvikle pigeafdelingen og samtidigt få sat kvindesenior fodbolden tilbage på skinner som breddeprojekt, så klubben også – senest fra sommeren 2025 men gerne før – kan være præsenteret her”, siger formand Brian Hansen på vegne af bestyrelsen.
Du kan læse mere om historien om Pige- og kvindefodbold i Køge Boldklub gennem tiderne her.
Klubchef Martin Jensen (th) ser frem til et godt samarbejde med den nye sportslige leder i Pige-/kvindeafdelingen, Martin Lund (tv).

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Al begyndelse er svær
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk