Jubel: Køges U13 Piger vandt SM-titel
Hele tre hold fra Køge Boldklub var med, da DBU Sjælland i weekenden afviklede de afgørende kampe om Sjællandsmesterskaberne 2023 ved to store Finale-stævner i henholdsvis Borup og Ølstykke.
Her fik Køge Boldklub føjet en ny Sjællandsmester titel til klubbens historiebøger, da det talentfulde U13 Pigehold gik hele vejen og kunne hyldes som nye mestre.
Men det skete først efter to meget spændende kampe. Semifinalen mod Hillerød Fodbold blev vundet med 3-2 på to mål af Ella Vantore og et af Laura Moltke Lund.
SM-finalen mod Store Heddinge Boldklub blev en rigtig gyser der først blev afgjort efter straffespark. Den ordinære kamp sluttede uafgjort 3-3 efter Køge-scoringer af Laura Moltke Lund, Melisa Reifova og Karla Steimle Nielsen.
I straffesparkskonkurrencen blev målmand Anna Moltke Lund den store helt da hun snuppede hele tre af Store Heddinge Boldklubs straffespark.
Dermed kunne Køge trække sig jublende tilbage med en sejr på 6-5.
Holdet med de nye Sjællandsmestre 2023 fra Køge Boldklub bestod af følgende spillere:
Anna Moltke Lund, Aya Nora Elken, Berta Skaaning, Ella Berggreen Bjerre, Ella Kristine Vantore, Karla Steimle Nielsen, Lærke Hasborg, Laura Hansen, Laura Moltke Lund, Melisa Raifova, Mille Brunn Rasmussen og Solveig Lilleøre Jæger.
Holdets cheftræner er Louise Engholm.
Stort tillykke til hele holdet med det fornemme resultat.
Helt så nemt gik det desværre ikke for klubbens U16 Piger og herreseniorernes 8-mands motionshold, der også var afsted til de afgørende SM-finalekampe i weekenden.
Køge Boldklubs U16-Piger spillede søndag formiddag SM-finale på Ølstykke Stadion hvor modstanderen var Herstedøster IC.
Her trak Køge desværre det korteste strå, da Herstedøster IC vandt finalen med 3-0 over et Køge-hold med følgende trup:
Sophie Sterlet Jørgensen, Sidsel Amstrup, Alexia Lillelund, Madeline Widding, Victoria Irgang Jørgensen, Liva Stougaard, Martha Hauberg Olsen, Mille Friis Danry, Frederikke Lindegaard, Clara Elkjær Hansen og Mille Damborg Schrøder.
På udskiftningsbænken startede Philippa Andersen, Sahar Mirzaie, Julie Sterlet Jørgensen, Ida-Marie Jensen og Sofia Buchbjerg.
Lørdag formiddag spillede Køges hold i 8-mands motionsrækken 2 på Borup Stadion først semifinale mod IF Bytoften som holdet besejrede med 5-1. Herefter var Køge klar til SM-finalen som var mod BS72 Albertslund, der vandt en lige finale med 1-0.
Køges hold bestod af følgende spillere: Ismail Berk, Alperen Cat, Seref Balikci, Mustafa Derin, Cemil Pinar, Emre Cingitas, Tufan Gün, Oguzhan Mustafa Kurt, Kenny Andersen, Mikkel Hermansen, Frederik Härestrand, Sami Sahin og Daniel Gorgis.
Men et stort tillykke til de to tabende Køge-finalister for en rigtig god indsats og en flot sæson som bragte holdene så langt i turneringen at sølvmedaljerne kunne hjembringes.
Glade Køge-spillere med SM-pokalen og guldmedaljer. Yderst til venstre i bagerste række ses cheftræner Louise Engholm. (Privatfoto).
Seneste nyheder
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerHB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
-
Kvindeseniorer35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)