Menu

Kvindeseniorernes cheftræner Sebrina Elken: "Vilje og sammenhold gennemsyrer truppen"

image Teamet bag Køge Boldklubs Kvindeseniorhold 2025 - fra venstre Martin Lund, der der er sportslig ansvarlig U13-U19 Piger/Kvindeseniorer, cheftræner Sebrina Elken, assistenttræner Stine Welcher. På billedet mangler holdleder Mette Birth. (Arkivfoto)-
Per Møller
28. oktober 2025 kl. 17:17
Køge Boldklubs Kvindeseniorhold rykkede mandag aften op i Sjællandsserien - holdets anden oprykning på under et år

I forårssæsonen rykkede holdet op fra Kvindeserie 2 til Kvindeserie 1 - og sluttede en prægtig forårssæson af med også at hjemføre titlen "Vinder af Kvindesenior 2" for forårssæsonen 2025 med finalesejr på 2-0 over Ølstykke FC i finalen på Ølstykke Stadion.

Her, mindre end et halvt år senere, står holdet igen med en triumf i bagagen - oprykning fra Kvindeserie 1, Pulje 2 til Kvindesjællandsserien fra forårssæsonen 2026.

En kæmpe præstation af såvel ledelsen i afdelingen, træner- og holdlederteamet - samt ikke mindst spillertruppen, som jo har udført det "grove" arbejde i kampene.

- Det er faktisk lidt svært at sætte ord på, hvor stort det egentlig er. Da vi startede sæsonen, sagde jeg højt: "Vi skal spille i Sjællandsserien om et år." Det var ikke bare en ambition, det var en tro, som hele holdet har båret med sig gennem hver træning og hver kamp, fortæller en glad og stolt cheftræner Sebrina Elken her dagen efter at oprykningen til Sjællandsserien blev en kendsgerning. 

Sammen med en række andre personer fra Køge Boldklubs Kvindeseniorafdeling overværede hun mandag aftens kamp mellem Ringsted IF Pigefodbold og Jernløse/Holbæk - en kamp der sluttede uafgjort 0-0 - lige det resultat der betyder at Køge Boldklub fra næste sæson kan skrive Kvindesjællandsserie på visitkortet. Og glæden var naturligvis stor da turen gik tilbage til Køge.

- At vi nu står med oprykningen efter to sæsoner er et bevis på den vilje og det sammenhold, der gennemsyrer truppen, og den opbakning vi har fået fra klubben. Vi har ikke bare udviklet os sportsligt, men vi har skabt et miljø, hvor der er plads til grin, smil og seriøsitet. Det sociale fundament er stærkt, og det smitter af på banen. Udover det, så er truppen mere end fordoblet siden opstarten tilbage i starten af året, fortæller Sebrina Elken.

Selv gjorde Køge-holdet, i sin sidste kamp, sit til at et godt resultat i Ringsted mandag aften kunne udløse billet til Kvindesjællandsserien. Lørdag eftermiddag vandt Køge på udebane Kr. Helsinge/Gørlev/Løve med 4-2. Og så var det bare om at vente med spænding til mandag aften.

- Kampen i lørdags i Kr. Helsinge viste, hvad vi står for: udfordringer, sammenhold og målrettethed. Og da vi i går stod i Ringsted og fulgte den afgørende kamp, var det med lidt hjertebanken og håb. Da slutfløjtet lød og vi vidste, at Jernløse/Holbæk - (et holdfællesskab mellem Jernløse Boldklub og Holbæk B&I, red.) ikke havde taget de nødvendige point, var det som at få bekræftet, at det hårde arbejde igennem 8-9 måneder har båret frugt, fortæller Sebrina Elken og slutter:

- Jeg er stolt, ikke bare over oprykningen, men over at være en del af et projekt, hvor fællesskab og udvikling går hånd i hånd. Nu venter Sjællandsserien, og vi glæder os til at tage næste skridt.

Læs om kampen lørdag i Kr. Helsinge her. Klik også her.

KÆMPE tillykke til Kvindeseniorerne med oprykningen til Kvindesjællandsserien.

Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.

Køge startede efterårssæsonen 2025 i Kvindeserie 1 med en hjemmekamp på Beierholm Banen mod Fårevejle Boldklub - en kamp der blev vundet med 3-2 (Arkivfoto).

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorernes cheftræner Sebrina Elken: "Vilje og sammenhold gennemsyrer truppen"
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne: En neglebidende mandag aften venter i Ringsted
  • Pigeafdelingen
    Fodboldglade piger strømmer til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne sejrede efter gyserafslutning
  • Sjællandsserien
    Sjællandsserieholdet kom fra start med sejr i svær udekamp
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne har startet forberedelserne til den nye sæson
  • Pigeafdelingen
    Køges U16 Piger rykker op i U16 Piger Øst 2
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorer: Køge debuterer på hjemmebane i Serie 1
  • Kvindeseniorer
    Kæmpe tillykke til Køges Kvindeseniorer: SM-vindere 2025
  • Kvindeseniorer
    Kæmpe tillykke: Kvindeseniorerne rykker op i Serie 1
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorer: Køge besejrede Nykøbing IF med 5-1
  • Samarbejdspartner
    Fuld opbakning fra Køge Boldklub til nyt ejerskab af HB Køge Women
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Har oprykning til Serie 1 i egne hænder
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Sejr i Greve, formidabelt spil, og 1. pladsen indtaget midlertidigt
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Flot fight bag første sejr
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne: Kæmpe holdindsats i premierekampen mod Hvalsø IF
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Al begyndelse er svær
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk