Køge Boldklubs kvindeprojekt skudt godt i gang

Pr. 1. februar startede Køge Boldklub op på sit nye kvindesenior projekt. Et hold der skal spille med i kvindesenior rækkerne.
De første uger blev brugt til at træne med de spillere der havde meldt sig under fanerne - og efter vinterferien skulle projektet så for alvor skydes i gang.
Det blev det så tirsdag aften, hvor 14 forventningsfulde spillere mødte frem til træning under ledelse af trænerduoen Steen Madsen og Sebrina Elken.
- Vi har i aften 14 spillere til træning - men der er et par stykker flere som har meldt sin ankomst til klubben, men som ikke kunne være her i aften. Og så håber vi da, at når vi kommer længere hen i processen vil opleve at endnu flere har lyst til at spille kvindesenior fodbold i Køge Boldklub. Så skal de være meget velkomne, siger Martin Lund, som er sportslig ansvarlig for klubbens Pige-/kvindeafdeling.
Der vil være plads til piger fra 17 år og opefter samt spillere som har nået senioralderen.
- Vi ser også gerne flere erfarne spillere som måske i en periode har været væk fra fodbolden, men som gerne vil tilbage og dyrke sin sport og være med i et godt, socialt fællesskab der har til formål at spille Køge Boldklub op gennem rækkerne og som det første langsigtede mål etablere sig i Kvinde Sjællandsserien.
- Vi har ansat to dygtige trænere som begge har en masse erfaring at øse af til de unge spillere. Nemlig Steen Madsen og Sebrina Elken. Vi arbejder netop nu på at få tilknyttet en holdleder. Vi håber meget, at det emne, vi snakker med, beslutter sig for at sige ja til at blive tilknyttet, siger Martin Lund, der denne dejlige milde vinteraften også kunne løfte sløret for, at holdet er blevet tilmeldt Kvinde Serie 2 rækken til at starte op her i forårssæsonen.
- Sidst men ikke mindst skal jeg have skaffet et par træningskampe til at starte op på inden det går løs med de vigtige point - men det forventer jeg at få på plads snarest muligt, slutter Martin Lund.
Træningen tirsdag aften indledtes med et kort møde midt på banen på Capelli Sport Stadion, hvor Martin Lund bød alle velkommen til Køge Boldklub, præsenterede spillerne for trænerduoen Steen Madsen og Sebrina Elken samt gav en række praktiske informationer omkring.
Herefter kunne træningen starte op og stemningen var allerede rigtig god fra starten. Det lover godt for fremtiden.
Trænerduo glæder sig
Trænerduoen Steen Madsen og Sebrina Elken glæder sig naturligvis til at komme i gang med træningen af de dygtige spillere.
Steen Madsen er en erfaren herre inden for trænergerningen - og specielt indenfor kvindefodbolden.
- Jeg har været træner gennem 27 år - deraf de seneste 15 år med piger og kvinder. Jeg har været tilknyttet flere forskellige klubber gennem årene. Bl.a. kan nævnes at jeg har været fysisk træner for 1. Divisionsklubben Østerbro IF, træner for U/18 DM-holdet i BSF og i Hvidovre IF. Nu håber jeg at falde godt til her i Køge, som jeg har fået et rigtigt godt indtryk af den første måneds tid jeg har været tilknyttet. Jeg ser frem til at skulle arbejde med en ung, ambitiøs trup som bl.a. også tæller nogle dygtige U/19 spillere. Jeg glæder mig også til samarbejdet med Sebrina og sammen skal vi nok gøre vores bedste for at få holdet etableret i rækken og til at være med til at præge toppen af Serie 2 som er vores store ønske for den første sæson der venter - og så kan vi begynde at kigge frem efter at få arbejdet holdet yderligere et par rækker op, siger Steen Madsen.
Sebrina Elken er et kendt ansigt i Køge Boldklub, hvor hun i forvejen er træner for klubbens U/13 Piger - og i efterårssæsonen også stod for træningen af klubbens U15-16 Piger.
Sebrina Elken elsker fodbold. Som aktiv spillede hun bl.a. for Brøndby IF og Skovlunde IF. Det blev sågar til en enkelt landskamp for Danmarks U17-landshold i en kamp mod Tyskland i Plön.
- Så da vores klubchef Martin Jensen en dag forhørte sig om det var noget for mig at blive en del af trænerteamet for det nye Kvindeseniorhold var jeg ikke længe om at sige ja tak til udfordringen, og jeg glæder mig nu til sammen med Steen, Martin Lund og den øvrige stab bag holdet at komme i gang for alvor med projektet. Vi har jo startet langsomt op her i starten af februar men fra i dag så skal der for alvor skrues op for træningen så vi står klar til sæsonpremieren i staren af april. Det skal være seriøst, men der skal også hygge og smil med i træningen. Det skal være sjovt at komme til træning - og mit håb er at vi på sigt kan rykke holdet op gennem rækkerne, siger Sebrina Elken, der også er klar til selv at trække i kamptrøjen, såfremt det bliver nødvendigt.
Træningen foregår hver tirsdag og torsdag kl. 19.30 på Køge Idrætspark.

Martin Lund, sportslig ansvarlig for Køge Boldklubs Pige-/kvindeafdeling (nr. fire fra venstre), bød alle velkommen umiddelbart før træningen blev sat i gang tirsdag aften på Capelli Sport Stadion.
Seneste nyheder
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerHB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
-
Kvindeseniorer35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)