Sjællandsserien: Klart nederlag til Tuse IF
Tuse IF i røde trøjer trak det længste strå i onsdagens Sjællandsseriekamp mod Køge. På foto ses bl.a. Køge-spillerne Emil Håkansson (9), Victor Bille (29) og Thomas Lima Kling (16).
Køge Boldklubs førstehold i Sjællandsseriens Oprykningsspil er inde i en alvorlig spillemæssig krise. Kun én af holdets seneste fem kampe har udmøntet sig i tre point.
Onsdag aften havde holdet fordel af hjemmebane mod Tuse IF, der fuldt fortjent kunne trække sig tilbage med en sejr på 3-0 - alle tre mål scoret i første halvleg.
Første halvleg tilhørte gæsterne, der med enkle midler fik udstillet hjemmeholdet og scoret gange i h.h.v. 22., 41. og 44. minut. Kun en enkelt gang formåede Køge for alvor at true Tuse IF, da Victor Bille kort efter Tuse IF's 1-0 scoring bankede bolden på tværribben.
Hjemmeholdet kom lidt bedre med i anden halvleg, uden at det dig på noget tidspunkt kom til at true Tuse IF's sejr.
Der skulle gerne nogle sejre og points på kontoen i de sidste fire kampe af sæsonen.
Holdet mod Tuse IF bestod af følgende spillere: Emil Martinsen, Nicklas Bengtson, Jeppe Haugaard, Asger Iversen, Oliver Sønderbæk Andersen, Magnus Rasmussen, Jesper Krogh, Thomas Thorsted, Bertil Storskov, Victor Bille, Emil Håkansson.
På udskiftningsbænken startede Apdurrahman Al, Viktor Thorsted og Thomas Lima Kling, der alle kom på banen i løbet af kampen.
Køges næste kamp er lørdag den 23. maj kl. 13.30 mod Roskilde KFUM på Lillevang Idrætscenter i Roskilde.
Se den aktuelle stilling i Sjællandsseriens Oprykningsspil.
