Herresjællandsserien led nyt nederlag
Situation fra første halvleg af Serie 1-kampen mod BK Friheden pinsedag. BK Friheden målmanden har netop afværget et farligt Køge-angreb.
Med blot en sejr i de seneste seks spillerunder, er Køge Boldklubs førstehold i Sjællandsseriens Oprykningspulje dumpet ned på rækkens fjerdeplads, tre point efter nummer tre, FC Nakskov, og holdet kan således ikke mere selv bestemme, om holdet skal have chance for en afgørende kamp om oprykning til Danmarksserien for nr. tre i Sjællandsserien mod nummer tre i Københavnsserien.
Pinselørdag var Køge i aktion på udebane mod formstærke Roskilde KFUM på Lillevang Idrætscenter i Roskilde. Hjemmeholdet havde revanche til gode fra de to klubbers første møde i foråret i Køge, hvor de zebrastribede vandt med hele 5-1.
Og revanche fik Roskilde KFUM da holdet kunne trække sig tilbage med en sejr på 5-3 efter 3-2 føring ved pausen.
- Spillerne knoklede alt hvad de kunne på en meget knoldet og ujævn bane. Vi er lige i øjeblikket et hold som virkelig lukker uheldige og dumme mål ind. Det er typisk de mekanismer der kommer i spil når vi har modgang og har nye relationer med i hver kamp. Denne kamp havde vi lavet seks ændringer og fik på dagen en sygemelding, fortæller cheftræner Nicklas Mosegaard efter kampen.
- Hvis drengene bliver ved med at arbejde hårdt skal vi nok komme tilbage og få tur i den, men p.t. er vi bare mega uheldige og hårdt ramt. Vi spillede med fem forskellige midtstoppere i denne kamp på grund af uheld og omrokeringer. Det er i disse perioder spillerne og os i trænerteamet udvikler os. Så vi skal igennem denne periode sammen og virkelig finde ud af hvordan vi kommer stærkere ud af denne periode sammen, fastslår Køge-træneren.
Roskilde KFUM bragte sig foran 2-0 på mål i det 10. og 17. minut. Men Køge gav ikke op og arbejdede sig flot tilbage og fik udlignet til 2-2 på to mål inden for samme minut - i det 23. minut. Først reducerede Apdurrahman Al efter hjørnespark fra Oliver Sønderbæk Andersen, og næppe var bolden givet op før Emil Håkansson udlignede på oplæg fra Christian Kjelstrup Larsen. Det var Emil Håkanssons mål nr.25 for Køge Boldklubs førstehold. I det 29. minut bragte KFUM'erne sig på 3-2, og blot et minut efter pausen blev det 4-2 til hjemmeholdet.
Efter et kvarters spil fik Køge straffespark som Jeppe Haugaard misbrugte. Et nyt straffespark blev Køge til del 12 minutter senere, og denne gang gav det reducering til 4-3 ved Thomas Thorsted.
Roskilde KFUM fik dog sikret sejren til 5-3 med 11 minutter tilbage at spille.
Køges hold mod Roskilde KFUM så således ud: Daniel Carvalho, August Lange, Apdurrahman Al, Yalin Kilic, Jeppe Haugaard, Oliver Sønderbæk Andersen, August Halling, Asger Iversen, Magnus Rasmussen, Christian Kjelstrup Larsen, Emil Håkansson.
På udskiftningsbænken startede Bertil Storskov, Thomas Thorsted og Jonathan Mindegaard - og alle kom i aktion i løbet af kampen.
Asger Iversen spillede sin førsteholdskamp nr. 50 for Køge Boldklub.
Køges næste kamp spilles fredag den 29. maj kl. 19.00 hjemme på Capelli Sport Stadion i Køge, hvor IF Frem Hellebæk kommer på besøg.
Kom ud og bak op omkring Køge-holdet der virkelig tørster efter sejr.
Se den aktuelle stilling i Sjællandsseriens Oprykningspulje.
Andetholdet kom i sikkerhed
Pinsedag, søndag den 24. maj, spillede Køges andethold hjemme på Beierholm Banen på Køge Idrætspark mod BK Friheden. En meget vigtig kamp for Køge, der med en sejr kunne spille sig i sikkerhed mod nedrykning fra Serie 1, Pulje 3.
Kampen blev vundet med 1-0 af Køge, så det var en lettet cheftræner Mikkel Røder, der efter kampen kunne ånde lettet op og konstatere at der også efter sommerferien står Serie 1 på holdets visitkort.
Magnus Tange Bødker blev matchvinder med et mål efter 19 minutters spil.
Køges hold mod BK Friheden så således ud: Sebastian Wilhelmsen, Noah Nimand, Malte Eklander Knudsen, Victor Kragballe, Viktor Thorsted, Andreas Maibom, Patrick Milton, Mathias Johnsen, Emil Lund, Gustav Holst Pedersen og Magnus Tange Bødker.
Udskiftningsspillere var Magnus Brandt Jørgensen, Noah Haugaard Hansen og Andreas Frigioni - og alle kom i aktion i løbet af kampen.
Holdets næste kamp spilles lørdag den 30. maj kl. 16.00 på udebane mod Fløng-Hedehusene på Hedehusene Idrætspark.
Se den aktuelle stilling i Serie 1, pulje 3.
Tredjeholdet på oprykningsplads
Tredjeholdet i Serie 3, Pulje 7 var ikke i aktion i pinsedagene, men havde tirsdag inden pinse sikret sig tre vigtige point i hjemmekampen mod Sørby Dalmose FF.
Køge vandt kampen med 3-2 efter 2-0 føring ved pausen.
Efter 27 minutter bragte Mathias Hueg Køge foran 1-0 på forarbejde fra Nicolai Kastrup. Kort før pausen fordoblede Mathias Hueg føringen med sit andet mål, denne gang kom oplægget fra Patrick Nordahl.
Sørby Dalmose FF fik reduceret til 2-1 syv minutter efter pausen, men i kampens 70. minut kom Køge igen foran med to, da Malte Gøtze Malmos scorede efter forarbejde fra Nicklas Johansen.
Med fem minutter tilbage af kampen fik gæsterne bragt spændingen tilbage i kampen, men Køge holdt stand og sikrede sig de tre vigtige point som betyder at holdet ligger på andenpladsen i rækken efter otte spillerunder.
Holdet så således ud mod Sørby Dalmose FF: Emil Rasmussen, Nicolai Kastrup, Sebastian Kristoffersen, Morten U. Pedersen, Mathias Herhold, Mathias Juul, Frederik Kastrup, Manfred Høj-Poulsen, Nicklas Johansen, Mathias Hueg, Jacob Olrik Karsbo, Anders Pedersen, Malte Gøtze Malmos og Patrick Nordahl.
Holdets næste kamp er et rigtig topopgør mod rækkens nummer tre, Ringsted IF fredag den 29. maj kl. 19.00 på Ringsted Stadion.
Se den aktuelle stilling i Serie 3, Pulje 7.
Målfest i Serie 4-kamp i Hårlev
Fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 11 var ude i lokalopgør mod rækkens ubesejrede tophold Hårlev Boldklub på Hårlev Stadion.
Det blev en underholdende affære for publikum med masser af scoringer. Hjemmeholdet kunne trække sig tilbage med sejren på 5-4.
Topper Aller scorede tre gange og Marcus Madsen en gang for Køge, der stillede med følgende mandskab: Lukaz Zico Fitos, Sejr Torp Jørgensen, Albert Vesterlund, Magnus Eklander Knudsen, Jonas Bagge Lillelund, Simon Nebiyat, Calle Mogensen, Marcus Madsen, Topper Aller, William Klerell og Lucaz Zielinski.
På udskiftningsbænken startede Andreas Vergo, Sahel Zmaray og Kalle Blaabjerg.
Holdets næste opgave er søndag den 31. maj kl. 15.00 hjemme på Køge Idrætspark, hvor Karise IK kommer på besøg.
Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 11.
Femteholdet, der spiller i Serie 4, Pulje 7, var oversidder i denne spillerunde og holdet topper rækken inden forårssæsonens tre sidste kampe.
Næste kamp er lørdag den 30. maj kl. 15.00 på udebane mod Tune IF på Tune Stadion.
Se stillingen i Serie 4, Pulje 7.
Sjetteholdet i Serie 5, Pulje 8 spillede pinselørdag på udebane mod Store Heddinge Boldklub og vendte hjem fra besøget i den stevnske hovedstad med en sikker sejr på 4-0 - alle mål scoret efter pausen.
To minutter efter pausen slog Daniar Kali hul på målposen med sin scoring til 1-0 efter oplæg fra Mohammad Fandi.
Mohammad Fandi var selv på platten i det 56. og 60. minut - begge oplæg kom fra Daniar Kali, inden Daniar Kali slog sejren fast i det 71. minut - denne gang kom forarbejdet fra Ziad Akram Bathish.
Køges sejrende mandskab bestod af følgende spillere: Omed Mahmoudi, Mohammad Fandi, Fawaz Mohana, Umer Iqbal, Daniar Kali, Ziad Akram Bathish, Ali Abbas, Mohammed Ali Shah, Ghaith Nazar, Tarek Kandas Tarek, Zain Ali Shafiq, Taqi Syed, Saim Hussein og Frederik Madsen.
Køge-holdet skulle have været i aktion igen tirsdag aften den 26. maj hjemme mod Røde Stjerne BK fra Roskilde, men de har meldt fra til kampen, hvorfor Køge-holdet får tre nemme point ind på kontoen, og så i stedet kan benytte aftenen til en god omgang træning.
I stedet spiller holdet på hjemmebane søndag den 31. maj kl. 14.00 mod AIK 65 Strøby.
Se den aktuelle stilling i Serie 5, Pulje 8.
