Håkansson-målshow da Køge besejrede Raklev GI

Køge Boldklubs førstehold fortsætter de gode resultater efter oprykningen til Sjællandsserien.
Fredag aften havde holdet besøg Raklev GI der tidligere har voldt Køge store problemer både på ude- som på hjemmebane. Det var den officielle kamp nummer syv mellem de to klubber - og Raklev GI havde vundet fire af de første seks opgør, med blot en enkelt sejr til Køge.
Køge startede kampen med et stort tryk de første 12 minutter hvorefter Raklev GI fik en skade til deres målmand Tobias Vang, der blev afløst af markspilleren Tobias Nøddeskov.
- Dette gjorde at vi åbenbart ville slippe lidt på bremsen og tillod Raklev at kombinere rundt om os og hvor vi lige kom et split sekund for sent i det meste. Det gjorde at vi først havde en afslutning på deres nye målmand efter 41 minutters spil, hvor Rasmus Heileskov Nielsen fik testet overliggeren, fortæller cheftræner Nicklas Mosegaard.
I pausen fik Nicklas Mosegaard og holdet justeret og renset luften og lavet nogle aftaler for hvordan man skulle gribe anden halvleg an.
- Det lykkedes vi meget bedre med og vi fik lukket helt ned for deres offensiv og sad tungt på spillet - og da først vi fik prikket hul på målposen gik det stærkt, fortæller Nicklas Mosegaard.
Så indledte Emil Håkansson sit helt eget lille målshow i det 69. minut, hvor han fik bragt Køge foran 1-0 efter oplæg fra Patrick Milton.
Blot to minutter senere blev det 2-0 da Emil Håkansson scorede og der skulle gå blot to minutter yderligere før stillingen var 3-0 og Emil Håkansson kunne fundbyrde sit fornemme hattrick.
Så tog han en lille pause på 10 minutter - så lynede han igen og så stod det 4-0, som også blev kampens resultat.
Det var Køge Boldklubs førsteholds sejr nummer 200 i kamp nummer 360 siden juli måned 2009, hvor klubben startede på en frisk i Serie 3 efter at være en del af overbygningen HB Køge.
Emil Håkansson kunne ikke finde en bedre kamp at score fire gange - det var nemlig hans førsteholdskamp nummer 25 for Køge Boldklub, hvor hans måltotal nu er oppe på 19.
- Vi i trænerteamet håber bestemt spillerne tager vores aftaler som er lavet på forhånd til sig, for der blev meget mere plads at spille på da vi overholdte dem, slutter Nicklas Mosegaard.
Køges hold mod Raklev GI så således ud:
Emil Martinsen, Patrick Milton, Peder Toft Kristensen, Tobias Ljungstrøm, Oliver Sønderbæk Andersen, August Lange, Asger Iversen, Lukas Kjelstrup, Jeppe Haugaard, Emil Håkansson og Rasmus Heileskov Nielsen.
På udskiftningsbænken startede Jesper Krogh, Christian Kjelstrup Larsen og Magnus Rasmussen - og alle kom i aktion i løbet af kampen.
Holdets næste kamp er på udebane mod Tuse IF lørdag den 27. september kl. 15.00 på banen ved Tusehallen.
Se den aktuelle stilling i Sjællandsserien, Pulje 2.
Ny flot sejr til andetholdet
Andetholdet i Serie 2, Pulje 4 skulle i lørdagens udekamp mod Herlufsholm GF forsøge at følge op på sidste weekends fornemme 6-2 sejr over Toksværd Olstrup Fodbold.
Og det lukkedes til fulde for Mikkel Røders tropper.
Køge vandt kampen med sikre 4-1, selvom det var hjemmeholdet der indledte kampen bedst.
- Vi blev løbet lidt rundt i manegen de første fem minutter hvor vi også har nogle dumme boldtab. Det gav Herlufsholm nogle store chancer, som Jacob de Fries heldigvis fik afværget, fortæller cheftræner Mikkel Røder.
Derefter fik Køge sat sig godt op og kom i de rigtige positioner og områder som der var blevet snakket om og holdet fik skabt rigtigt mange chancer som med lidt mere skarphed havde lukket kampen allerede i første halvleg.
Køge gik til pausen foran 1-0 på det mål som Victor Rasmussen scorede efter 14 minutters spil efter oplæg fra Kasper Kling.
Køge fortsatte de samme gode takter i anden halvleg og kunne sagtens have lavet flere end de tre som Gustav Botha Andersen i det 65. minut, Thomas Thorsted på straffespark i det 76. minut og Kasper Lillelund i det 90. minut satte ind til stillingen 4-0.
- Desværre lukkede vi et trøstmål ind blot fem sekunder før tid på et dumt boldtab som blev flot sparket ind langt ude fra uden chance for Jacob de Fries, fortæller en tilfreds Køge-træner.
Som kampens Køge-spiller valgtes Viktor Thorsted.
Køges hold mod Herlufsholm GF bestod af følgende spillere:
Jacob de Fries, Kasper Kling, Gustav Botha Andersen, Thomas Thorsted, Victor Rasmussen, Victor Kragballe, Kasem Useinovski, Andreas Frigioni, August Christiansen, Bertil Storskov, Viktor Thorsted, Kasper Lillelund, Kalle Storskov og Thomas Lima Kling.
Holdets næste kamp spilles fredag den 26. september kl. 19.15 mod Ringsted IF hjemme på Capelli Sport Stadion i Køge.
Se den aktuelle stilling i Serie 2, Pulje 4.
Andetholdet er også videre i Herreserie Pokalen 2025/26. Holdet skaffede sig adgang til ottendedelsfinalerne onsdag aften da udekampen mod Serie 4-holdet VG Fodbold blev vundet med 3-2 på Viby Idrætsanlæg.
Alle fem mål faldt i første halvleg, hvor Kasper Lillelund bragte Køge foran i det 3. minut. I det 7. minut fik hjemmeholdet udlignet til 1-1 inden Victor Thorsted i det 28. minut og Victor Rasmussen i det 43. minut bragte Køge foran 3-1. VG Fodbold fik reduceret umiddelbart inden sidste fløjt for første halvleg.
I næste runde skal Køge på hjemmebane møde Serie 2-kollegaen Annisse IF. Kampen spilles søndag den 9. november kl. 12.00 på Capelli Sport Stadion i Køge.
Uafgjort i Serie 4-lokalopgør
Tredjeholdet i Serie 4, Pulje 11 var lørdag eftermiddag involveret i lokalopgør på udebane mod Lellinge IF på Lellinge Stadion.
Hjemmeholdet kom bedst fra start og fik med to scoringer i 20. og 26. minut bragt sig foran 2-0, men trænerduoen Tobias Oliver Zahl og Daniel Henriksen fik pustet nyt liv i deres tropper i pausen, og på en god anden halvleg fik Køge udlignet og kunne drage hjemad igen med 2-2 og et point i bagagen.
Anders Heinz Mortensen reducerede til 2-1 på straffespark i det 69. minut, inden Cilius Hanson ti minutter senere sørgede for udligningen.
Køges hold mod Lelllinge IF bestod af:
Emil Jarnel, Jacob Ipsen, Albert Gravsholt, Sebastian Bebbington Nielsen, Cilius Hanson, William Petersen, David Hahn, MArcus Jensen, Anders Heinz Mortensen, Valdemar Kirschner, Esben Boye, Marcus Bech-Jensen, Malthe Brusgaard og Jeppe Pilebo.
Holdets næste kamp spilles lørdag den 27. september kl. 13.00 mod Store Heddinge Boldklub på Store Heddinge Stadion.
Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 11.
Fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 9 spiller søndag formiddag kl. 11.00 på udebane mod Roskilde United.
Se den aktuelle stilling - samt senere på dagen resultatet af kampen - her.