Serie 4 sikrede sig fortjent SM-titlen med sejr over FC Holte

Så skal vi til det igen, igen. Nemlig at lykønske et Køge-hold med en sublim præstation i denne forårssæson.
Køge Boldklubs fjerdehold i Serie 4B spillede torsdag aften den 26. juni den sidste kamp i en forrygende forårssæson.
Og hvilken kamp - jo, SM-finalen i Serie 4B mod FC Holte på Rudegård Stadion i Holte.
Det blev en seværdig finale der havde trukket et flot antal tilskuere til trods for, at det ikke ligefrem var det bedste sommervejr der blev budt på denne aften.
Køge-holdet der inden finalen fortsat havde status som ubesejret i forårssæsonen fik lov at arbejde hårdt for at sikre sig mesterskabet og dermed sætte et flot punktum på en mindeværdig sæson.
- Vi mødte en god modstander. En flok unge gutter, der spillede virkelig god fodbold. Heldigvis var vi kyniske og erfaringen endte med at sejre. Vi er super stolte over vores første sæson som 11-mands hold. Finalen blev et brag og historien kunne ikke havde været skrevet bedre, fortæller en lykkelig og stolt trænerduo, Emil Rand Johannesen og Kasper Bjerg.
Køge stillede med følgende 14 spillere til finalen: Holdet har nu skrevet sig ind i klubbens historiebøger.
Casper Ahlehoff Larsen, Sebastian Kristoffersen, Patrick Ryle, Faryad Hamad, Mathias Juul, Nicklas Johansen, Mads Gleerup, Mathias Hueg, Dennis Schmidt, Kristoffer Munksgaard, Nicolai Kastrup, Jacob Olrik Karsbo, Mads Malmos og Mathias Julskov.
Holdet går nu på en velfortjent sommerferie, til holdet vender tilbage for at forsvare titlen i den nye Serie 4-række i efterårssæsonen.
Køge-spillerne iført mesterskabstrøjer og guldmedaljer om halsen jubler over at have hjemført Serie 4B-pokalen. (Foto: Monique Matz).
- Sådan gutter - anfører Casper Ahlehoff Larsen jubler sammen med sine holdkammerater. (Foto: Monique Matz).