Menu

34 sæsoner i landets bedste række

34 sæsoner i landets bedste række 1936-2008

(Pr. 23. november 2008).

Køge Boldklub debuterede i Danmarksturneringen i sæsonen 1936/37 i landets næstbedste række. Klubben har gennem tiderne spillet 34 sæsoner i landets bedste række. 33 sæsoner i 1. Division og 1 sæson i Superligaen.

Det er blevet til 26 sæsoner i landets næstbedste række. 13 sæsoner under navnet 2. Division, 13 sæsoner under navnet 1. Division.

Sæsonen 2008/2009 blev kun afviklet i efteråret for Køges vedkommende, da Køge Boldklub A/S’ konkurs i november 2008 betød at klubben blev trukket ud af turneringen inden forårssæsonen 2009.

Køge har spillet i landets tredje bedste række i 8 sæsoner. 4 sæsoner under navnet 3. Division Øst, 1 sæson i 3. Division Vest. 2 sæsoner under navnet 2. Division Øst (1994 forår og 1994 efterår). 1 sæson under navnet 1. Division (forårssæsonen 1995)

Det er blevet til 2 sæsoner i Danmarksserien, Kreds 2.

I årene under Den Anden Verdenskrig blev Danmarksturneringen suspenderet i sæsonerne 1940/41 til 1944/45. I stedet afvikledes en turnering i tre divisioner – kaldet kredse – hvor holdene blev placeret geografisk og ikke efter styrke. Danmarksmesteren blev fundet efter et slutspil mellem nr. 1 og 2 i Kreds 1 og Kreds 2 samt nr. 1-4 i Kreds 3, hvor Køge blev placeret alle 5 sæsoner sammen med de københavnske klubber.

Nedenstående statistik fortæller hvor mange kampe Køge Boldklub har spillet på det enkelte niveau gennem årene.

Række Kampe V U T Score
Bedste række 791 271 171 349 1286-1483
Næstbedste række 674 306 156 212 1289-1012
Tredje bedste række 160 69 42 49 270-229
Danmarksserien 60 31 19 10 148-70
DT 1940-45 72 23 10 39 165-196

 

Luk