Stor intensitet og højt humør hos FC Prostata og Venner
Der bliver gået til den, når FC Prostata og Venner mødes hver onsdag formiddag i Spar Nord Arena.
Midt i oktober måned trak medlemmerne af FC Prostata og Venner i Køge Boldklub indendørs i lidt varmere omgivelser i Spar Nord Arena - Køgehallerne.
Her ruller bolden hver onsdag formiddag fra kl. 10.00-ca. 11.00 frem til foråret melder sig igen.
Og det er med masser af intensitet i såvel opvarmning som når der trænes øvelser og når der spilles så sveden melder sig på panden af alle deltagere - som der i gennemsnit er 12-14 stykker af til hver træning under ledelse af trænertrioen Gert Drexel, Ole Baltsen og Michael Haagensen.
FC Prostata arrangeres af Prostatakræftforeningen Propa, Køge Boldklub, DBU Sjælland samt Køge og Stevns Kommuner.
Det er motion/fodbold for mænd med Prostata og som har gennemgået andre operationer i bevæg apparatet, og andre interesserede, der har lyst til at røre sig igen.
- Kom og få motion og få styrket muskler og knogler. Du behøver ikke have spillet fodbold før. Alle kan være med, og der bliver muligheder for at udveksle erfaringer med andre
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Man skal bare mød op.
Vær omklædt. Gummisko indendørs.
Er du interesseret kan du kontakte en af nedenstående for yderligere information:
Formand: Niels Bylund. Tlf. 5389 9155. Mail: nielsbylund@elvercom.dk
Trænere: Gert Drexel. Tlf. 5126 8670. Mail: drexel@hotmail.dk
Michael Haagensen. Tlf. 2285 4200. Mail: ssmh@webspeed.dk
Ole Baltsen. Tlf. 2191 0022. Mail: olebaltsen@gmail.com
Flere situationer fra træningen i Spar Nord Arena onsdag den 12. november.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.



