Menu

FC Prostata og Venner til VIP-arrangement

image
Per Møller
28. maj 2024 kl. 22:10

Blandt de mere end 250 gæster der var mødt frem til HB Køges VIP-arrangement forud for forårssæsonens vigtige hjemmekamp i NordicBet Ligaen mod Næstved søndag eftermiddag, var 20 repræsentanter - spillere og trænere - fra FC Prostata og Venner i Køge Boldklub.

FC Prostata-deltagerne var inviteret til arrangementet af deres sponsor Sparekassen Sjælland-Fyn på Søndre Alle 11 i Køge.

"Vi vil rigtig støtte de lokale foreninger og på den måde vise nærhed i lokalområdet og være med til at tage samfundsansvar. Normalt lægger vi vægt på uddannelse og talentpleje, men jeg synes at FC Prostata er et meget positivt tiltag. Holdet hjælper til en mere aktiv hverdag og ikke mindst et godt fællesskab, som jeg mener er vigtig uanset alder", siger filialdirektør Ole Mogensen fra Sparekassen Sjælland-Fyn i Køge.

Som det fremgår af billederne var der højt humør under spisningen - og humøret blev ikke mindre senere på eftermiddagen da HB Køge vandt kampen med 1-0 og sikrede sin forbliven i NordicBet Ligaen.

Læs mere om FC Prostata og Venner i Køge Boldklub her.

Luk