Det var med meget store forventninger, at 15 spillere, 3 ledere og 3 turister mandag morgen den 28. november 1949 samledes i Køge for at begive sig ud på den hidtil største tur i boldklubbens historie.

Roskilde-Hansen sørgede for det første stykke af turen, nemlig til lufthavnen, hvorfra holdet i en norsk maskine blev befordret til Paris i løbet af fire timer. Turen var ikke særlig spændende, det var skyet, og maskinen lå ikke helt roligt i luften, men der var dog ingen, der blev rigtigt syge.

Det første indtryk at byen fik holdet, da man kørte fra flyvepladsen ind til byen, og det var ikke særlig gunstigt. Byens yderkanter var meget snavsede, og husene manglede næsten helt maling. Men dette første indtryk ændrede sig noget, da holdet kom ind midt i byen og så nogle af de flotteste boulevarder med ditto varehuse, og så var der alt muligt i vinduerne.

Køge-holdet blev kørt til Hotel Printemps ved Gare de Lasare, en stor banegård. Hotellet var ikke særligt stort, men holdet boede godt. Maden der blev serveret var der delte meninger om, et par stykker savnede frikadellerne og bøfferne derhjemme.

Køge var i første omgang to dage i Paris, bl.a. med besøg i det pragtfulde revyteater Casino de Paris. Det blev én af turens største oplevelser, en revy så fantastisk flot, at den skal ses, den kan ikke beskrives. Der var flotte optrin af kønne piger i mægtige kostumer eller næsten ingen ting. Holdet var på bustur byen rundt til alle de kendte steder; Triumfbuen, Notre Dame, Eiffeltårnet og mange andre steder. Der blev foretaget gode indkøb.

En interessant togrejse

Tirsdag aften steg holdet ind i Simplon-Orient-ekspressen for at begive sig ud på de 44 timer lange rejse til Beograd. Mange vil sikkert mene at dette er alt for længe at sidde og kukkelure i et tog, og det er det normalt også, men denne tur var så interessant, at tiden slet ikke faldt lang, og da man tilligemed havde sovevogne gik det hurtigt. Der var også så mange nye indtryk. Turen gennem Schweiz i det herligste solskinsvejr, gennem Italien til Milano, hvor der var et lille holdt, så man kunne se sig omkring i banegårdens nærmeste omgivelser. På turen fra Milano til den jugoslaviske grænse var vejret dårligt. Køge-holdet havde iøvrigt den fornøjelse at rejse sammen med Maria Montez fra Schweiz til Venedig, og nogle fik da også hendes autograf.

På turen fra grænsen til Beograd fik Køge-delegationen det første indtryk af landet, og det var alt andet end godt. Alt så forfaldent ud, menneskene med, men sådan har det vist altid set ud dernede, og der går naturligvis mange år, før sådant et land kommer på nogenlunde lige fod med f.eks. Danmark. I Ljubljana blev Køge modtaget af Røde Stjernes kasserer og sekretær, hr. Borota, en ualmindelig elskværdig mand, som man kom til at sætte megen pris på. Han var sammen med holdet på hele turen. Holdet nåede frem til Beograd sent torsdag aften. Indlogering på byens fineste hotel, Hotel Moskva, hvor Køge boede i seks dage.

Opholdet i Beograd var umådeligt interessant. Holdet var på et par rundture i byen og dens omegn, bl.a. ude ved den ukendte soldats grav 15 km udenfor Beograd på en høj bakketop med en imponerende udsigt. Køge-folkene så ét af Titos tre slotte i omegnen af byen. I butikkerne var der næsten intet og det der var, var meget dyrt.

Holdets første kamp på turen var mod Jugoslaviens landshold, hvilket ikke var meningen ved afrejsen hjemmefra. I denne kamp nåede Køge aldrig at få benene til jorden. Det regnede og banen var meget fedtet, hvad der var lige noget for jugoslaverne, der gav en fodboldopvisning. Anført af deres fløjhalf Tchiakowsky og to innerwings Mitich og Bobek. Køge tabte 0-7. Det kunne nemt være blevet værre, men også værre for jeg gav dem to mål.

Dagen efter ydede vi en virkelig fremragende indsats mod Jugoslaviens bedste klubhold, Røde Stjerne med fem landsholdsspillere på holdet. Ja, Køge burde faktisk have vundet en lille sejr med et eller to overskydende mål. Måske Køges hidtil største resultat. 1-1 blev resultatet.

Mandag rejste Edwin Hansen hjem, og allerede om tirsdagen skulle Køge spille igen. Denne gang mod nummer 1 i 2. Division, "Sloga" fra Novi Sad, en by på 90.000 indbyggere. Det blev den største fiasko på hele turen, idet Køge tabte 1-6 til et hold, der ikke var nær så godt som Røde Stjerne. Men der var ingen kampgejst over Køge, og holdet kunne faktisk ikke være denne kamp bekendt. En lille undskyldning er det vel, at holdet spillede tre kampe på fire dage og at banen var ualmindeligt dårlig.

Efter denne kamp havde vi en herlig aften sammen med deres spillere, Der blev sunget, danset og udvekslet gaver. Og med denne fine aften sluttede det første ophold i Jugoslavien, et dansk hold har haft. Vi kan ikke sige andet, end det var en oplevelse, og at vi blev ualmindeligt godt behandlet under hele opholdet. Om onsdagen gik det så tilbage til Paris ad samme vej og på samme måde.

Da Knud var turens store oplevelse

Denne gang havde vi halvanden dag i Paris og disse blev benyttet til at gøre de sidste indkøb samt et besøg i Folois Bergere, en revy i smag med Casino i Paris og med Josephine Baker som hovedstjerne.

Lørdag gik turen til Saarbrücken og det blev en dag med sindsoprivende begivenheder. Først skulle vi med et tog kl. 12.30, men på grund af en misforståelse af tiderne kom vi lidt sent afsted fra hotellet og ligesom vi nåede banegården, rullede toget ud fra perronen. Så stod vi dér med håret ned ad nakken. Der var ikke andet at gøre end at tage tilbage til hotellet og blive dér, til vi om aftenen kunne komme med et nattog kl. 23.00. Imidlertid kom er pludselig besked om at vi kunne komme med et tog kl. 18.25. Popper og jeg havde besluttet at gå en tur. Senere var Popper gået i biografen, så da de andre tog afsted kl. 17.30, var vi endnu ikke kommet tilbage til hotellet. Først 18.05 kom vi slentrende nok så roligt, men vi var kun lige kommet hen til hotellet, så blev vi revet ud af vore tanker af John, der kom farende og råbte, at vi bare skulle følge efter ham, og så gik den vilde jagt, først efter en taxa og så til banegården. Lige da vi kom ind på perronen, så vi at toget var kommet i gang, så Popper og jeg måtte løbe vore hidtil hurtigste 100 meter for at nå at hoppe på toget.

I toget rejste vi sammen med vore modstandere Saarbrücken. De havde samme eftermiddag i Paris tabt til Stade Francaise med 1-2. I Saarbrücken boede vi på Hotel Excelsior, et hyggeligt, typisk tysk hotel.

Det var med lidt bange anelser at vi stillede op til denne sidste kamp, for vi havde ikke flere spillere, og vi måtte stille op med Schultz og John Pettersson som backer, hvad der iøvrigt gik godt. Men allerede efter 10 minutters spil udgik Alf Nielsen efter et sammenstød med Erik Hansen! Og så var der kun én reserve tilbage - nemlig Knud Andersen, og han måtte ud som højre wing, hvad der blev én af turens allerstørste oplevelser. Vi spillede på en grusbane, og den var egentlig ikke så dårlig, Vi tabte 0-2, men vi havde chancer, der godt kunne have skaffet os udligning, bl.a. skød Kurt over mål på en bold, som jeg tror, deres egen back havde lavet selvmål på, så oplagt var den.

Mandag den 12. december om morgenen begyndte så hjemrejsen, først til Paris og så med fly tilbage til København, hvor vi forholdsvis let kom gennem tolden. Det kneb dog lidt med Fillers ur og Poppers cognac. Så befordrede Roskilde-Hansen og tilbage til Køge, og hvor var det dog dejligt at komme hjem igen.

En aldeles glimrende tur, som vi takker ledelsen for; men én ting tror jeg vi er blevet klar over på denne tur, og det er, at den var lidt for lang, og at vi havde for få reserver med til, at vi i alle kampe kunne yde en virkelig tilfredsstillende indsats.

Køges hold i de fire kampe:

Jugoslavien-Køge: 7-0
Henning Elting, Ernst Jensen, Erik Hansen, William Hansen, Edwin Hansen, Alf Nielsen, Leif Petersen, Poul Erik Petersen, John Pettersson (fra Skovshoved IF), Torben Belt og Hilmar Staalgaard.

Røde Stjerne Beograd-Køge: 1-1
Henning Elting, Ernst Jensen, Erik Hansen, William Hansen, Edwin Hansen, Alf Nielsen, Leif Petersen, Poul Erik Petersen, Kurt Nielsen (Fra Skovshoved IF), John Pettersson, Hilmar Staalgaard.

Sloga Novi Sad-Køge: 6-1
Henning Elting, Ernst Jensen, Erik Hansen, William Hansen, Alf Nielsen, Leif Petersen, Poul Erik Petersen, Torben Belt, Kurt Nielsen, John Pettersson, Hilmar Staalgaard.

FC Saarbrücken-Køge: 2-0
Henning Elting, Aksel Schultz, Erik Hansen, William Hansen, Alf Nielsen, Leif Petersen, Poul Erik Petersen, Torben Belt, Kurt Nielsen, John Pettersson, Hilmar Staalgaard.