Menu

U16 Piger skal til Hamburg Trophy i påskedagene

image Køge angriber ned mod den nordlige endetribune i træningskampen mod Vordingborg søndag eftermiddag på Capelli Sport Stadion. (Privatfoto).
Per Møller
17. marts 2025 kl. 18:12
Cheftræner Preben Rasmussen fortæller her om opstarten og forventningerne til den kommende forårssæson

Søndag eftermiddag havde U16-pigerne besøg af Vordingborg IF i den sidste VinterBOLD kamp. Den blev vundet med 2-0 med mål af Thea Dencker og Laura Lund.

VinterBOLD har budt på 5 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag og det har kun været marginaler, som har medført at holdet ikke er gået ubesejret igennem vinterturneringen.

Selv mod Nykøbing FCs Liga piger var Køge med langt inde i kampen, men måtte dog indkassere sæsonen største nederlag på 3-0.

- Vinteren har budt på 3 ugentlige træninger og det har bl.a. været medårsag til at vi har kunne løfte spillernes individuelle kvaliteter men også truppens generelle fysiske niveau, siger cheftræner Preben Rasmussen.

- Vores spillestil kræver en trup med god fysik, da vi gerne vil lægge et højt genpres ved boldtab, hvilket vi har fået mange positive kommentarer om fra vores modstanderes trænerteam. Senest efter søndagens kamp mod Vordingborg IF, hvor deres trænerteam bl.a. var imponeret over vores hurtige kombinationsspil i store dele af kampen. Anden pladsen i puljen er ovenikøbet kommet i hus med et relativt ungt U16 hold med mange piger fra årgang 10, og hvor vi til kampen søndag også havde 2 piger med fra årgang 11, fortsætter Preben Rasmussen.

Inden U16-pigerne går i gang med forårsturneringen i Række 1 venter der 2 træningskampe inden Påske.

I Påsken tager holdet til Tyskland for at spille med i Hamborg Trophy.

Efter Påske venter der 7 kampe i Række 1 mod B.73 Slagelse, Greve Fodbold, Køge Nord FC, Roskilde Pigefodbold, Tuse IF, Taastrup FC og Vordingborg IF.

Den sportslige målsætning for U16 pigerne er at komme sæsonfinalen i Ølstykke til juni.

I den afsluttende kamp i VinterBOLD mod Vordingborg deltog følgende:

Anine Bøje Jurlander, Anna Moltke Lund, Aya Nora Elken, Caroline Lynge, Clara Caspersen, Frederikke Lindegaard, Gry Bech-Jensen, Isabella Bruun, Laura Moltke Lund, Malou Have, Margrethe Langelund-Arnstrup, Naja Jeppesen, Rosa Zingg og Thea Dencker.

Se slutstillingen i VinterBOLD 2024/25 her.

Cheftræner for U16 Pigerne, Preben Rasmussen. (Arkivfoto).

Køge i angreb i søndagens træningskamp mod Vordingborg IF. (Privatfoto).

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Al begyndelse er svær
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk