Menu

U13 Piger: En stærk revanche mod Solrød FC

image U13 pigerne jubler over lørdagens sejr over Solrød FC. (Privatfoto).
Per Møller
16. marts 2025 kl. 05:57

Lørdag den 15. marts stod Køge Boldklubs U13 Piger over for en stor udfordring mod Solrød FC, der fører puljen, og som holdet tidligere har tabt stort til.

- Med en revanche i tankerne – og trods Solrøds brug af U14-spillere – gik vi ind til kampen med en ny taktik: en 2-4-1-opstilling med fokus på diamantspil. Pigerne greb opgaven med begge hænder og viste flot spil fra start, fortæller træner Sebrina Elken.

Kampen fik en hård begyndelse, da Solrød FC allerede efter få minutter udnyttede en misforståelse i Køges forsvar til at bringe sig foran.

- Men vores piger lod sig ikke slå ud. De kæmpede videre, og efter 10 minutter satte Lani Mohsin sikkert udligningen ind efter et flot løb og en præcis aflevering fra Alberte Marcussen. I forsvaret stod Savannah Feveile-Mortensen og Joséphine Tinsfeldt stærkt sammen, og Anna Bjerregaard tog sig godt af målet. Samtidig fik vi styr på vores opspil fra målspark og begyndte at dominere kampen med flot kombinationsspil, fortæller en tilfreds Køge-træner.

I pausen var stemningen positiv. Pigerne begyndte at tro på, at de kunne tage sejren – en mentalitet, der ikke var der fra start. Og det viste sig at holde stik. 15 minutter inde i anden halvleg slog Lani Mohsin til igen med endnu en flot scoring, denne gang assisteret af Hira Ünver Topal, der imponerede i sin nye rolle som 8’er. Desværre svarede Solrød FC hurtigt igen med et udlignende mål, men Køge-pigerne bevarede fokus.

Ti minutter før tid slog Køge til igen, da Rosie  Lara Altuncular køligt sendte bolden i mål med ydersiden efter en flot aflevering fra Pia Singh, der netop var blevet skiftet ind.

De sidste fem minutter blev intense, men med en fantastisk holdindsats kæmpede pigerne sejren hjem. Kampen blev rundet af med sejrsdans og jubelråb – præcis som U12-pigerne havde gjort før dem.

- En fuldt fortjent sejr til vores seje tøser i dag, slutter Sebrina Elken.

Holdets næste kamp er lørdag den 22. marts kl. 10.00 på udebane mod Ringsted Pigefodbold på Ringsted Stadion.

Første turneringskamp i forårssæsonen spilles søndag den 13. april kl. 10.00 på udebane mod Ølstykke FC.

Også sejre til U12 og U14

Pigeafdelingen er i fuld gang med de sidste forberedelser i de forskellige årgange. Og resultatmæssigt lover det godt for den forestående forårssæson.

Lørdag lykkedes det således også U12 Pigerne at besejre B.73 Slagelse med 5-1 og U14 Pigerne vandt deres testkamp mod Suså IF med flotte 5-0.

U12 Pigerne foreviget efter lørdagens 5-1 sejr over B.73 Slagelse. (Privatfoto).

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Al begyndelse er svær
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk