Menu

U12 Piger: Flot anden halvleg gav sikker sejr

image U12,1 holdet der besejrede Ålholm IF med hele 6-1. (Privatfoto).
Per Møller
29. maj 2025 kl. 08:24

Tirsdag aften var både U12,1 og U12,3 fra Køge Boldklub i aktion – og for U12-1 var det tredje kamp på blot seks dage.

De foregående opgør mod Farum havde budt på spil i topklasse og høj intensitet, så forventningerne til kampen mod Ålholm IF var bestemt til at tage og føle på.

På hjemmebanens flotte grønne tæppe stod pigerne overfor et Ålholm-hold, som tidligere var blevet besejret 4-1. Men trods et solidt Køge-pres fra første fløjt, udeblev de helt store chancer. Spillet blev præget af upræcise afleveringer og en modstander, der med højt pres gjorde det svært at finde rytmen.

- Pigerne gik til pause med en præstation, der ikke helt levede op til egne standarder – men som vi efterhånden har set mange gange før, så skal man aldrig afskrive det her hold, siger cheftræner Jakob Olsen.

Et par taktiske justeringer og en tydelig vilje til at tage ansvar gav fornyet energi, og anden halvleg blev et helt andet billede. Tempoet steg, afleveringerne sad lige i skabet, og kommunikationen flød, som var der en slikpose på højkant ...!

Slutresultatet blev en flot 6-1-sejr til Køge Boldklub – og en stor tak skal lyde til den fantastiske opbakning på sidelinjen.

Trænerteamet vil desuden gerne have lov til at fremhæve Merle "Mave" Sveigaard for hendes flotte scoring i går.

- Det var dejligt at se "Mave" få hul på bylden – og vi glæder os til at følge den store, stærke angriber i de kommende kampe, siger Jakob Olsen.

Næste opgave for U12,1 venter allerede onsdag den 4. juni kl. 18.00, hvor Roskilde Pigefodbold gæster Køge Idrætspark.

Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.

Seneste nyheder

  • Topnyheder
    Kæmpe tillykke til Køges Kvindeseniorer: SM-vindere 2025
  • Kvindeseniorer
    Kæmpe tillykke: Kvindeseniorerne rykker op i Serie 1
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorer: Køge besejrede Nykøbing IF med 5-1
  • Samarbejdspartner
    Fuld opbakning fra Køge Boldklub til nyt ejerskab af HB Køge Women
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Har oprykning til Serie 1 i egne hænder
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Sejr i Greve, formidabelt spil, og 1. pladsen indtaget midlertidigt
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Flot fight bag første sejr
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne: Kæmpe holdindsats i premierekampen mod Hvalsø IF
  • Kvindeseniorer
    Kvindesenior: Al begyndelse er svær
  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk