Serie 1 tabte SM-finale - Serie 4-holdet er klar til SM-finale

Lørdag sluttede Køge Boldklubs førstehold i Serie 1 forårssæsonen med den afgørende kamp mod vinderen af Serie 1, Pulje 1 rækken, Nerashté fra Ballerup.
Kampen, der blev spillet på stadion på Damgårdsparken i Ballerup, gik over al forventning set med Køge-øjne. Køge havde flere afbud til kampen, dels på grund af skader, dels på grund af at nogle spillere for længst havde planlagt start på sommerferien.
- Vi spiller en taktisk rigtig god første halvleg hvor vi fortjent kommer foran 1-0 i det 15. minut ved Frederik Frimann efter en dødbold fra Christian Kjelstrup Larsen. Vi havde da været farlige et par gange inden og var det også efterfølgende hvor vi var i undertal. Vores opstilling med 3 i bagkæden virkede perfekt i første halvleg. Desværre scorede Nerashté til 1-1 i første halvlegs sidste minut efter en opspils fejl hvor vi var fejlplaceret og ikke udnyttede vores overtal på siden, fortæller cheftræner Nicklas Mosegaard.
I anden halvleg var gassen gået af ballonen og det blev en kamp hvor Køge-spillerne kæmpede og knoklede alt hvad de kunne.
- Men vi må bare indrømme, at der ikke var mere i pumperne, da vi kom til at løbe en del efter bolden, da vi spillede med et hold der langt fra var spillet sammen og som ikke havde den nødvendige sikkerhed ved hinanden, forklarer Nicklas Mosegaard.
Køge endte med at tabe fuld fortjent med 4-1 til et hold der virkelig brændte for at vinde den kamp.
- Vi mødte op med det formål at vi kunne bevare den oprykning som vi fortjent havde spillet os til i rækken. En fuldstændig ligegyldig kamp hvor der ikke var noget på spil, men som krævede ekstra af spillerne som virkelig har været på overarbejde de sidste mange måneder med det formål at rykke op i Sjællandsserien, siger Køge-træneren.
Kampen gav debut til to spillere i form af Erfan Sawari og Kalle Storskov.
- Det var virkelig rart at kunne belønne Kalle som har taget store skridt i dette halvår og som fuld fortjent fik en virkelig flot og vigtig debut. Erfan fik vist at selvom man er yngst så kan man godt forlange og tage ansvar. Virkelig lovende at så ung en fyr allerede tør og vil så meget allerede, lyder det rosende fra Nicklas Mosegaard, der i samme åndedrag bringer en stor tak til alle de spillere som valgte at spille kampen selvom de helst ville gå på pause.
- Jeg forstår stadig ikke sådan en kamp skal spilles, slutter Nicklas Mosegaard.
Køges hold i SM-finalen mod Nerashté bestod af følgende spillere:
Emil Martinsen, William Friis, Christian Kjelstrup Larsen, Peder Toft Kristensen, Magnus Rasmussen, Anders Heinz Mortensen, Frederik Frimann, Victor Rasmussen, Bertil Storskov, Rasmus Heileskov Nielsen og Thomas Lima Kling.
På udskiftningsbænken startede Kasper Kling, Erfan Sarwari og Kalle Storskov.
Kasper Kling kom på banen fra anden halvlegs start og det var den solide forsvarsspillers førsteholdskamp nr. 100 for Køge Boldklub.
Stort tillykke til både Kasper Kling og til de to unge debutanter.
Tre ugers sommerferie
Køge-truppen er nu gået på en velfortjent sommerferie, og første træningspas efter ferien er mandag den 14. juli.
Der er arrangeret fire træningskampe forud for sæsonstarten i Sjællandsserien medio august.
Listen over træningskampene ser således ud:
Lørdag den 19. juli hjemmebane mod Slagelse B&I fra Danmarksserien.
Lørdag den 26. juli udebane mod B.1908.
Fredag den 1. august udebane mod Herlufsholm GF.
Fredag den 8. august hjemmekamp kl. 19.00 mod Ølstykke FC fra Sjællandsserien.
Fjerdeholdet klar til Serie 4B SM-finale
Samtidigt med afviklingen af ungdomsturneringen Beierholm Køge Cup 2025 på Køge Idrætspark, blev der søndag eftermiddag på Capelli Sport Stadion afviklet en spændende SM-semifinale i Serie 4B turneringen.
Kampen stod mellem Køge Boldklubs fjerdehold og Sørbymagle IF som havde sikret sig førstepladsen i Pulje 5.
Kampen havde trukket et pænt antal tilskuere til, og de fik en meget jævnbyrdig kamp at se, hvor afgørelsen først faldt i kampens 86. minut.
Afgørelsen faldt ud til hjemmeholdet Køges fordel da Dennis Schmidt scorede kampens enlige fuldtræffer og med 1-0 sejren er Køge klar til den afgørende finale om titlen som vinder af Serie 4B i forårssæsonen 2025.
Finalen afvikles på torsdag den 26. juni kl. 19.00 mod FC Holte på Rudegård Stadion i Holte.
Tillykke med finalepladsen til Køge-holdet - og et kæmpe stort pøj-pøj i finalen.
Truppen der spillede Køge i finalen bestod af:
Nicklas Rasmussen, Nicolai Kastrup, Marc Lind, Sebastian Kristoffersen, Malte Gleerup, Faryad Hamad, Dennis Schmidt, Mathias Juul, Mds Gleerup, Mathias Hueg, Anders Pedersen, Jacob Olrik Karsbo, Fariman Khazer og Mathias Julskov.
Stemningsbilleder fra Serie 1 SM-finalen i Ballerup
Fra SM-finalen i Ballerup. Med nr. 21 skimtes Rasmus Heileskov Nielsen og med nr. 16 er det William Friis. (Foto: Carit Hansen).
Køges William Friis, tager elegant bolden med sig med brystet. (Foto: Carit Hansen).
Køge-spillerne i skygge under opvarmningen inden de får de sidste dessinger fra cheftræner Nicklas Mosegaard. (Foto: Carit Hansen).
Slaget er tabt - og Køge-truppen afventer at modtage deres velfortjente SM-sølvmedaljer fra DBU Sjællands udsendte. (Foto: Carit Hansen).