Menu

Serie 1 og U19 tager i træningslejr

image Fra lørdagens træningskamp mod Slagelse B&I. Hjørnespark i anden halvleg til Køge. (Arkivfoto).
Per Møller
05. marts 2025 kl. 07:19

I dagene fra 6.-10. marts slår 30 spillere, trænere og ledere fra Køge Boldklubs førstehold i Serie 1 og U19 sig ned i det sydlige Spanien for at forberede sig til den kommende forårssæson.

Truppen rejser afsted fra Danmark torsdag eftermiddag  og vender hjem igen sent mandag aften.

Under opholdet i det fantastiske træningscenter Finca Naundrup i Mijas ved Malaga skal truppen træne to gange fredag kl. 10.00 og kl. 14.00. Lørdag morgen trænes kl. 09.00 inden Serie 1-holdet kl. 15.00 spiller kamp mod det norske 4. divisionshold Rælingen FK.

Søndag er hviledag med mulighed for bl.a. at dyste på de fire Padelbaner som træningscentret også råder over. 

Mandag trænes kl. 09.00 inden det er tid for frokost og gøre klar til hjemrejse.

Vi ønsker alle en rigtig god og udbytterig tur til solkysten.

Luk