Køge slået i overtiden mod Høng GF
Det der lignede en pointsdeling i Serie 1 kampen mellem Høng GF og Køge Boldklub på banen ved Hønghallen blev i stedet et lidt overraskende og skuffende nederlag til Køge der var kommet til det vestsjællandske for at jagte sæsonens anden sejr i den tredje kamp.
Men da dommerens ur havde passeret de 90 minutter lykkedes det godt kæmpende hjemmehold at score sejrsmålet til 3-2 – og det kan der for så vidt ikke siges noget til.
- Det der gik galt var, at Høng ville det mere end os. Vi var bagud på indstilling, tilstedeværelse og engagement. Og det gør man ikke ustraffet i Serie 1. Det vil sige at et ganske ordinært hold faktisk spillede os virkelig dårligere, siger en dybt skuffet cheftræner Nicklas Mosegaard, og han fortsætter:
- Vores spillere svæver på en lyserød sky over hvor gode de er, men resultatet er at vi har vundet fire point og tabt fem i de tre første kampe. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Så længe vi spiller som en helhed er vi gode og så længe vi spiller for os selv er vi ikke en krone værd som det var tilfældet mod Høng. Jeg kan slet ikke være i mig selv, for vi pisser igen point væk på trods af at vi har haft en god træningsuge og har forberedt holdet på hvad der ventede os i Høng, siger Nicklas Mosegaard.
Høng GF kom foran efter 12 minutter, men i det 26. minut udlignede Christian Kjelstrup Larsen på oplæg fra Casper Nielsen, der fik sin førsteholdsdebut mod Brøndby Strand IK for to uger siden. Tillykke med debuten, Casper.
Målet til 1-1 var samtidigt det officielle mål nr. 800 for Køge Boldklubs førstehold siden sæsonen 2009/2010 i forbindelse med fusionen til HB Køge, hvor holdet startede i Sjællands Boldspil-Unions Serie 3.
Blot tre minutter senere bragte Høng GF sig igen i spidsen inden Casper Nielsen fik bragt balance i regnskabet 11 minutter efter pausen.
2-2 holdt sig altså til kampens overtid hvor hjemmeholdet sikrede sig alle tre point.
Køges hold mod Høng GF så således ud:
Emil Martinsen, August Lange, Tobias Ljungstrøm, Christian Kjelstrup Larsen, Oliver Sønderbæk Andersen, Casper Nielsen, August Halling, Jeppe Haugaard, Magnus Farver Sørensen, Magnus Tange Bødker og Bertil Storskov.
På udskiftningsbænken startede Mathias Johnsen, William Friis og Tobias Andersen. Og alle kom i aktion i løbet af anden halvleg.
Køges næste kamp spilles fredag den 13. september kl. 19.00 Holbæk B&I på Capelli Sport Stadion i Køge.
Se den aktuelle stilling i Serie 1, Pulje 2 her.
Andetholdet også snydt til sidst
Køge Boldklubs andethold i Serie 2 Pulje 4 spillede søndag middag på udebane mod Holmegaard GB.
Køge kom godt ud af starthullerne og bragte sig foran 1-0 i det 26 minut ved Nikolaj Møller efter oplæg fra Malte Knudsen.
Syv minutter senere gjorde Magnus Rasmussen det til 2-0 efter forarbejde fra Thomas Lima Kling.
Stillingen 2-0 til Køge holdt sig til kampens 78. minut hvor Holmegaard GB fik reduceret og skabt fornyet spænding i kampen. Og nøjagtig som i førsteholdets kamp i Høng, fik hjemmeholdet scoret i dommerens overtid til 2-2 på straffespark.
Køges hold mod Holmegaard GB bestod af følgende spillere:
Jacob de Fries, Kasper Kling, Lasse K. Arbøll, Andreas Maibom, Nikolaj Møller, Magnus Rasmussen, Viktor Thorsted, Andreas Frigioni, Victor Kragballe, Tobias Brandt Jørgensen, Kasem Useinovski, Victor Rybak Frandsen, Thomas Lima Kling og Malte Knudsen.
Holdets næste kamp spilles lørdag den 14. september kl. 13.00 på udebane mod Toksværd Olstrup Fodbold på Toksværd Idrætsplads.
Se den aktuelle stilling i Serie 2, Pulje 4 her.
Fredag aften spillede tredjeholdet i Serie 3, Pulje 5 hjemme på Køge Idrætspark mod topholdet Hundige Boldklub der kunne tage hjem med en kæmpesejr på hele 8-0 i en kamp der var lige de første 20 minutter, men så tog en vis herre fat i gæsterne, der scorede tre gange inden for samme antal minutter fra 20-22 minut. Så var det op ad bakke for køgenserne der måtte indkassere yderligere tre scoringer inden pausen, hvor der var tid til en alvorssnak for at få kittet forsvaret til i de sidste 45 minutter.
Det lykkedes nogenlunde – i hvert fald scorede Hundige Boldklub kun to gange efter pausen. Men en ordentlig øretæve til et Køge-hold der får mulighed for at vaske pletten af sig søndag den 15. september kl. 12.30, når holdet på udebane spiller mod Vestegnen FK på Vallensbæk Idrætscenter.
Træner Kurt Fossnies hold til kampen mod Hundige BK bestod af følgende spillere:
Michael Tang, Jakob Helt, Simon Sørensen, Noah Haugaard Hansen, Matthew Kristensen, Emil Rasmussen, Manfred Høj-Poulsen, Andreas Laursen, Marcus Møller Nielsen, Mads Enevoldsen, Marcus Madsen, Daniel Jokumsen, Mathias Hegerlund og Oliver Fiala.
Fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 11 havde fredag aften hjemmebane på Køge Idrætspark, hvor NFL fra Nyråd var på besøg.
Køge vandt kampen 1-0 på et mål scoret i det Emil Jarnel efter 38 minutters spil. Det sejrende Køge-hold bestod af følgende spillere:
Frej Lind, Albert Ullerup, Jacob Ipsen, Albert Gravsholt, Emil Jarnel, Albert Gravsholt, Sebastian Bebbongton Nielsen, Tobias Oliver Zahl, Arthur Bolvig, Benjamin Christensen, Christopher Prentice-Wind, Esben Boye, Marcus Bech-Jensen, Jeppe Pilebo og Christoffer Feigh.
Næste gang holdet skal i aktion er fredag den 13. september kl. 19.15 hvor holdet får besøg af Lellinge IF på Atletikbanen på Køge Idrætspark.
Femteholdet i Serie 5, Pulje 9 på udebane mod Roskilde United i ”Målfeltet” i Vor Frue. Her fik holdet ørerne i maskinen og måtte rejse hjem til Køge med et nederlag på 8-1 i bagagen.
Det skete med følgende hold: Theis Olsen, Sejr Torp Jørgensen, Frej Lind, Ludvig Ipsen, Robert Ditlev Bøje, Sebastian B. Nielsen, William Dyre, Lukas L. Graversen, Sebastian Zenteno, Rasmus Lange, Johannes Hoyer, Christopher Prentice-Wind, Esben Boye og Laurits Mørkeberg Poulsen.
Holdets næste kamp spilles søndag den 15. september kl. 11.00 på udebane mod Ringsted IF på Stadion.
De tre motionshold
De tre hold i 8-mands motionsrækkerne har også været i aktion i ugens løb.
Førsteholdet i 8:8 Herresenior 1 havde onsdag aften besøg af Lejerbo Boldklub, der tog hjem fra besøget på Køge Idrætspark med en sejr på 5-3 i bagagen over et Køge-hold med følgende mandskab:
Ismail Berk, Alperen Cat, Adem Sahin, Seref Balikci, Emre Cingitas, Tufan Gün, Oguzham Kurt, Kenny Andersen, Mikkel Hermansen, Frederik Härestrand og Daniel Gorgis.
Førsteholdet i 8:8 Herresenior 2 (Motionsrækken), Pulje 4, havde onsdag den 4. september besøg af Dalby GI der topper rækken. Dalby GI kunne tage tilbage sydover med en sikker sejr på 8-2 i bagagen over et Køge-hold der fik sat sine scoringer ind af Rasmus Holte Olsen og Alexander Johannessen.
Køge-holdet bestod af følgende spillere:
Jonas Sørensen, Oliver Plæhn, Rasmus Holte Olsen, Marius Koefoed Rasmussen, Oliver Fiala, Frederik Larsen, Alexander Birkedal Joahnnesen, Tom Aagaard Jeppesen og Benjamin Enert Christensen.
Holdet skal revachere sig for dette nederlag når holdet næste gang trækker i kamptøjet onsdag den 11. september kl. 18.15 på udebane mod Anadolu IF i Næstved.
Andetholdet i 8:8 Herresenior 2 (Motionsrækken) Pulje 5 spillede tirsdag aften hjemme på Køge Idrætspark mod Østmøn SGI der blev sendt hjem med et nederlag på 6-0.
Det sejrende Køge-hold stillede med følgende spillere:
Casper Ahlehoff Larsen, Sebastian Kristoffersen, Faryad Hamad, Kasper Bjerg, Mads Emil Gleerup, Mathias Hueg, Nicolai Brinker, Daniel Andersen, Mathias Lehmkuhl, Jeppe Hansen og Thomas Nissen.
Holdets næste opgave er onsdag den 11. september kl. 18.30 på udebane mod Vordingborg IF.
Held og lykke til alle Køge-holdene i de næste kampe der kommer.