Point til både Serie 4 og Serie 5 holdene

Mens både første-, andet- og tredjeholdene var i aktion fredag aften i seneste spillerunde, måtte fjerdeholdet i Serie 4 B og femteholdet i Serie 5 vente med at komme i aktion til de efterfølgende dage.
Søndag eftermiddag spillede femteholdet i Serie 5, Pulje 9 på hjemmebane mod Store Heddinge Boldklub.
Kampen sluttede uafgjort 1-1 efter 0-0 ved pausen.
Rasmus Lange bragte Køge foran i det 51. minut efter forarbejde fra Johannes Hoyer, men fire minutter senere udlignede Store Heddinge til slutresultatet.
Gæsterne var dog tæt på at løbe med alle tre point til sidst, da holdet fem minutter før tid fik tilkendt et straffespark, som holdet dog misbrugte.
Køges hold mod Store Heddinge bestod af følgende spillere:
Theis Olsen, Nojus Maciulis, Sejr Torp Jørgensen, Frej Lind, Benjamin Svendsen, Ludvig Ibsen, Robert Ditlev Bøje, William Dyre, Lukas Lundgren Graversen, Rasmus Lange, Johannes Hoyer, Christopher Prentice-Wind, Valdemar Kirschner og Laurits Mørkeberg Poulsen.
Holdets næste kamp spilles mandag den 14. oktober kl. 20.00 på udebane mod Terslev G&IF på kunstbanen på Haslev Stadion.
Se stillingen i Serie 5, Pulje 9 her.
Serie 4 viste høj moral
Mandag aften var fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 11 i kamp på udebane mod VG Fodbold på Viby Idrætsanlæg.
Det blev en rigtig underholdende og målrig kamp, som Køge trak sig sejrrigt ud af med cifrene 4-3 efter 2-1 føring ved pausen.
Sebastian Bebbington Nielsen bragte Køge på 1-0 efter 4 minutters spil. Valdemar Kirschner gjorde det til 2-1 inden pausen. I anden halvleg kom Køge bagud 3-2 , men holdet viste stor moral og fik vendt billedet. Valdemar Kirschner udlignede til 3-3 i det 70. minut og fem minutter senere scorede Magnus Bech-Jensen sejrsmålet.
Køges hold bestod af følgende 14 spillere:
Jeppe Teisner Pedersen, Frej Lind, Emil Jarnel, Albert Ullerup, Villum Nobelius, Albert Gravsholt, Sebastian Bebbington Nielsen, Cilius Hanson, Tobias Oliver Zahl, Frederik Bech-Jensen, Arthur Z. Bolvig, Valdemar Kirschner, Macus Bech-Jensen og Christoffer Feigh.
Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 11.
Serie 4-holdet spiller allerede i aften, fredag den 11. oktober kl. 19.15 hjemme på Køge Idrætsparks Atletikbane, hvor holdet får besøg af Skensved IF.
To kampe på Køge Idrætspark fredag aften
Alle holdene skal i aktion i weekenden. Udover de allerede forannævnte hold i Serie 4 og Serie 5, så spiller de tre øvrige herreseniorhold deres kampe således:
Serie 1, Pulje 2: Havdrup Fodbold - Køge lørdag den 12. oktober kl. 14.00 på Havdrup Idrætscenter.
Serie 2, Pulje 4: Lynge Broby IF - Køge fredag den 11. oktober kl. 19.00 på Frederiksberg Skoles bane ved Sorø.
Serie 3, Pulje 5: Køge - Solrød FC fredag den 11. oktober kl. 19,15 på Capelli Sport Stadion i Køge Idrætspark.