Menu

Andetholdet starter op den 23. januar

image Trænerduoen hos andetholdet, Mikkel Røder og Victor Rybak Frandsen. (Arkivfoto).
Per Møller
04. januar 2024 kl. 11:55

Efter en ganske overbevisende indsats i første halvdel af sæsonen 2023/24 i Serie 3, Pulje 8, er Køge Boldklubs andethold inden længe klar til at starte forberedelserne til en forårssæson, hvor den fornemme andenplads skal forsvares - måske endda veksles til en førsteplads - og dermed en længe ønsket oprykning til Serie 2 fra efterårssæsonen 2024.

Men inden alle disse store ønsker og håb - forhåbentligt - kan indfries i juni måned, så venter der forude en hård opstart og 11 vanskelige kampe i rækken.

Truppen samles første gang efter jule- og nytårspausen tirsdag den 23. januar kl. 19.30 på Køge Idrætspark, og herefter går det løs med træning hver tirsdag og torsdag til samme tidspunkt frem til kort efter påske, hvor Køge-holdet starter anden halvdel af sæsonen med en hjemmekamp mod Nyråd/Langebæk Alliancen fredag den 5. april kl. 19.00 på Capelli Sport Stadion.

Cheftræner Mikkel Røder og hans assistenttræner Victor Rybak Frandsen ser frem til at få samlet truppen igen og få trimmet truppen så den står klar til at præstere mindst lige så godt som i det efterår vi nu har lagt bag os.

Træningsopstarten krydres med fem - måske seks - træningskampe efter følgende program:

17. februar kl. 13.00 hjemme mod IF Sorø Freja fra Serie 2.

24. februar kl. 12.00 udekamp mod Ejby IF fra Serie 2.

2. marts kl. 14.15 hjemme mod Rosenhøj Boldklub fra Serie 2.

9. marts er modstander endnu ikke fundet.

17. marts kl. 14.00 udekamp mod Sønderbro Fight fra Serie 2.

23. marts kl. 14,00 udekamp VG Fodbold fra Serie 3.

Luk