1. påskedag 1967 vendte 16 spillere og 4 ledere hjem fra en træningstur til Syrien. Nedenstående historie er fra klubbens medlemsblad, april-udgaven 1967, og skrevet af Søren Olsen:

Ganske vist var det ikke helt friske og solbrændte 16 spillere og 4 ledere, der vendte hjem 1. påskedag fra Køge Boldklubs tur til Syrien, men hele rejseselskabet var enige om, at det havde været alle tiders tur.

- Naturligvis havde vi stillet visse forventninger, fortæller én af rejsens ledere John Ekbom, men de blev langt overtruffet. Både med hensyn til oplevelser, forholdene i Syrien og betjeningen var det en succesfyldt tur, som vi meget gerne ser gentaget en gang frem i tiden.

At rejsen blev en så dejlig oplevelse, skyldtes først og fremmest den gæstfrihed, hvormed vi blev mødt i det fremmede. Alle var kun interesseret i, at det skulle gå os godt og der blev gjort alt muligt mellem himmel og jord for, at vi skulle befinde os så godt som muligt.

En stor hjælp for os var de to hjælpetrænere fra militærets klub, som blev stillet til vores rådighed under hele opholdet. De hed Khalil og Ali, og især sidstnævnte, der var en rigtig "charmetrold" blev populær blandt spillere og ledere. De to gjorde et stort stykke arbejde, og de gik ikke fra hotellet, før de var helt overbeviste om, at vi slet ikke manglede mere den dag.

Foruden fodboldspillet var man selvfølgelig også indstillet på, at deltagerne skulle opleve så meget som muligt, når nu lejligheden så heldigt bød sig. Og man blev ikke skuffede. Den første overraskelse kom i form af arrangementet af den fjerde kamp, som ikke var planlagt, da køgenserne rejste fra Danmark. Kampen skulle spilles i Deir Ezor, et godt stykke fra hovedstaden Damaskus, der som bekendt var opholdsstedet under hele opholdet.

På rejsen til Deir Ezor fik man set mange seværdigheder. Blandt andet beså man ruiner fra 2000 år før Kristi fødsel og kunne godt have brugt en del mere tid.

Det var også undervejs til Deir Ezor, at bussen gik i stykker midt ude i ørkenen, så man fik et ufrivilligt ophold på ca. 4 timer under de uvante forhold. Flere af deltagerne fik dog hurtigt tiden til at gå ved at besøge en beduinlejr, hvor man blev budt på forfriskninger.

Omar var navnet på chefen for militærets fodboldafdeling i Aleppo, og han var en stor hjælp.

På turen til Deir Ezor fik spillere og ledere lært ham rigtigt at kende, og han var en virkelig fin mand. At han også kunne blive gal, fik man lejlighed til at se, da dommeren efter hans mening i en af kampene ikke rigtigt forstod at rygte sit hverv. Dommeren fik en "ordentlig skylle" af Omar i pausen og det hjalp tilsyneladende meget.

Når danskere skal ud at rejse, intersserer de sig meget for, hvorledes maden i det fremmede er. Ligeledes bekymrer man sig naturligvis om vejret, og på denne rejse havde man også et tredie stort ønske. At se dromedarer.

Med hensyn til det første var det ikke alle, der blev tilfredse på grund af den noget ensformige kost, og vejret var heller ikke superfint. Klage var der dog ingen der gjorde, selv om et par af dagene føltes noget koldere end ventet.

Dromedarer fik man først set, da de fleste troede, det var for sent. På vej til Deir Ezor regnede man med, at dromedarer nærmest ville flokkes om bussen, men der kom ingen. Derimod lykkedes det at få det sjældne dyr set en af de sidste dage i Damaskus, og så var alt godt igen ...

Selv om der altså var mange dejlige oplevelser, var det kampene dernede der havde den største vigtighed.

Heldigvis fik det ganske udmærket, og kun én gang måtte holdet bøje sig for modstanderne. En anden kamp endte uafgjort, mens de to sidste vandtes. I Damaskus blev det 2-2 mod et politihold, i Aleppo vandt Køge 2-1 over en slags firmahold, i Deir Ezor sluttede kampen mod et klubhold 3-2, og endelig vandt hjemmeholdet, det syriske militærlandshold 3-1 i den sidste kamp i Damaskus.

De fire kampe blev i alt overværet af 28.000 tilskuere, og målscorerne var Jørgen Kristensen 3, Arne Barthel, Søren Hald, Eigil Hansen, Poul Bjørnholdt og Keld Pedersen alle hver 1.

Køges hold linet op inden én af kampene på turen til Mellemøsten 1967. Bagerst fra venstre holdleder Gunner Jensen, Mogens Olsen, Keld Pedersen, Hans Andersen, Jørgen Kristensen og Poul Bjørnholdt. Midterste række fra venstre Ove Andersen, Knud Petersen og Tage Sørensen. Forreste rækker fra venstre Günther Hoeck, Henning Larsen og Hans Jørgen Jensen.