God fight og holdindsats gav sæsonens første sejr
Køge-holdet der flt fightede sejren hjem mod Greve Fodbold. (Privatfoto).
Tredjeholdet i årgang 2014 Drenge som spiller i Række 4, fik i søndagens kamp på udebane mod Greve Fodbold sæsonens første sejr efter en god fight og holdindsats.
Efter en 1. halvleg, hvor Greve Fodbold førte med 4-1 ved pausen, og Albert Stollesen havde reduceret på straffespark i halvlegens sidste sekvens, så det ikke specielt lovende ud for Køge-holdet, selv om de var godt med i kampen og havde spillet sig frem til nogle store chancer, som dog ikke blev omsat til mål.
Straks fra 2. halvlegs start tog Albert Stollesen fat med 2 mål i halvlegens første 4 minutter, og dermed et ægte hattrick, bragt Køge Boldklub samt spændingen tilbage i kampen.
I det efterfølgende minut bragte Greve Fodbold sig yderligere foran med 5-3, som samtidig blev Greves sidste mål i kampen, der endte med Køge sejr på 6-5 efter en god forsvars indsats og scoringer af Sebastian Nielsen, Noah Sode og, igen, Albert Stollesen.
Køge holdet bestod af Nohr Morgenstjerne, Otto Coordt-Watz, Albert Stollesen, Jarnis Christensen, Sebastian Nielsen, Noah Sode, Theodor Samrén Jensen, Oscar Cornelius Poulsen og Maximilian Basland Stæger.
Holdets næste kamp er lørdag 12. september på hjemmebane i Køge Idrætspark, hvor Vallensbæk IF kommer på besøg kl. 11.15 - et tidspunkt der formentlig ændres - hold derfor godt øje med dette.
