Menu

U9 leverede varen i weekenden

image U9-holdet med træner Nick Musak der var til stævne hos FC København lørdag den 3. februar. (Foto: Søren Larsen).
Per Møller
05. februar 2024 kl. 10:05

Køge Boldklubs årgang 2015 - U9 - var ude at spille mange kampe i weekenden.

Lørdag havde årgangen ni spillere afsted til træningsstævne på FC Københavns på Frederiksberg anlæg som havde inviteret.

Fire kampe mod FCK Talent, Malmø FF, Hundige Boldklub og IF Brommapojkarna. Niveauet fås ikke højere i Danmark.

Det var derfor en stor opgave der ventede drengene. Det hele endte med en fed fodbolddag og to flotte sejre, en uafgjort samt et snævert nederlag, hvor især sejren mod FC København var en til historiebøgerne. Bagud 0-4 i første halvleg, så gik drengene ind og knoklede på og vendte på 12 minutter kampen rundt og vandt 5-4.

En meget stærk karakter udviste alle drengene igennem hele dagen og når man samtidig spiller flot fodbold, så er der næsten ingen grænser.

Om søndagen var seks drenge ude at spille mod FC Tåstrups A-hold. En super tæt kamp som endte 7-7. Kampen igennem kæmpede drengene - som kun havde en udskifter - fantastisk og fik sat en masse flot spil sammen.

Selvom det var blæst og halvkoldt, så var det en flok smilende drenge som var mødt op.

Det har altså været en rigtig, rigtig flot weekend, hvor 16 spillere har været ude at spille A-niveau fodbold og klarerede det med bravour. Det tegner godt for fremtiden, men vigtigst af alt, så er det fodboldglade drenge som holder sammen i medgang og modgang.

Luk