Menu

HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)

image Jubel efter at oprykningen til 1. Division. (Privatfoto).
Per Møller
28. maj 2021 kl. 06:28
Den anden af i alt tre historier om HB Køge Kvindefodbolds eventyrlige rejse fra Serie 1 til Champions League på rekordtid.

Drama til sidste sekund ….

Første kamp i den nye 1. Division var mod Næsby Boldklub, der igennem en årrække havde været med i subtoppen af dansk kvindefodbold.

”Inden kampen mod Næsby havde vi reelt ingen anelse om hvorvidt vi kunne være med på dette niveau, men kampen gav os tro på tingene”, siger Søren Østergaard.

Kampen blev højst overraskende vundet 2-1, og gav bl.a. debut til to af HB Køges nuværende profiler Lærke Niklasson og Cecilie Buchberg, der var komet til kommet fra henholdsvis Roskilde Pigefodbold og BSF. Herudover var truppen også blevet styrket med to amerikanske spillere – Mimi Rangel og Hannah Therry.

Målene i debutkampen i 1. Division mod Næsby blev scoret Lærke Niklasson og Sasja Fabäch Hansen.

Cecilie Buchberg var en af de nye spillere der var kommet til HB Køge inden debuten i 1. Division - Cecilie er i dag en af de bærende kræfter på Kvindeligaholdet. (Privatfoto).

Spillet i 1. Division var at meget svingende kvalitet, men inden sidste spilledag havde holdet muligheden for at rykke op, men kunne ikke selv afgøre det. Faktisk var var der hel fire hold der kunne tage den eftertragtede 2.plads efter B.93, som var gået i udbrud midt i sæsonen.

De fire hold skulle spille mod hinanden indbyrdes. HB Køge gjorde sin del af arbejdet ved at vinde 3-0 over ”ærkerivalerne” fra Herlufsholm GF. Og så var det bare at vente på at resultatet fra Odense, hvor Næsby og Sundby spillede. Begge hold havde muligheden for at rykke op, men forpassede muligheden ved at spille 1-1. Og så kunne jubelen bryde ud på kunstbanen i Herfølge. HB Køge Pigefodbold var klar til at spille med om at avancere til landets bedste række …!

Denne succes krævede imidlertid flere ressourcer – både sportsligt som økonomiske.

Samarbejdet med HB Køge

Samarbejdet med HB Køge er en god illustration på den såkaldte ”hockeystav-model” – udviklingen gik meget langsomt frem til 2019, så skete der pludselig en masse….

Da HB Køge Pigefodbold i 2016 fik lov til at benytte navnet og spille i de blå-sorte farver var det også med en klar melding fra den daværende ledelse i HB Køge om at man i øvrigt hverken havde penge eller interesse i at involvere sig i pige- og kvindefodbold. Sådan var situation reelt frem til efteråret 2019.

”Der var i den mellemliggende periode lidt uformelle drøftelser med såvel HB Køge som klubbens nye sponsor Capelli Sport, og det var gennem Capelli vi fik etableret et samarbejde med MSV Duisburg omkring udveksling af trænere, spillere m.v. Herudover fik vi også etableret et fint samarbejde med et par spanske klubber – f.eks. havde vi spillere på træningsophold i Malaga CF. Den vigtigste samarbejdspartner for os blev dog Slammers FC, og historien om hvordan dette samarbejde blev indledt fortæller lidt om projektets DNA. Slammers FC er en af USAs største klubber, og de har leveret en række dygtige spillere til det amerikanske landshold. Vi ringede og spurgte om vi måtte besøge dem. De sagde ja, og fire dage efter stod Jonas Nielsen i Californien, og her blev relationen med Walid Khoury, der nu er General Manager for HB Køge Women, etableret”, fortæller Søren Østergaard.

Da vi efterfølgende spurgte Walid hvorfor de lige valgte at samarbejde med HB Køge Pigefodbold, der på dette tidspunkt spillede i Kvindeserie Øst var svaret:

”FC Barcelona, Manchester City og andre store klubber har også ringet, men i modsætning til dem stod i der ugen efter – og det gjorde forskellen”, fortæller Walid Khoury, der er gået all in i HB Køge – så meget så hans amerikanske klub i dag hedder ”FC Slammers-HB Køge”.

Søren Østergaard (tv) og træner Thomas Bo Nielsen (th) under deres besøg hos tyske MSV Duisburg - et besøg der for alvor åbnede portene til klubbens internationale kontakter. (Privatfoto).

I efteråret 2019, hvor klubben var rykket i 1. Division kom der gang i drøftelserne omkring et tættere samarbejde med HB Køge – drøftelser der blev mere intensiverede efter at holdet havde spillet sig i Kval-Ligaen og det af forskellige årsager blev besluttet at pige- og kvindeafdelingen flyttede fra Herfølge til Køge. I løbet af januar og februar måneder i 2020 lykkedes at få økonomien som formalia på plads, således at der kunne søges om at kvindesenior blev en del af overbygningen fra sommeren 2020.

I februar 2020 meldte HB Køge så officielt ud at man pr. 1. juli 2020 gik ind i pige- og kvindefodbolden, at man sidestillede kvinder og mænd og i øvrigt havde en ambition om at spille Champions League senest i 2025. Og så lukkede Danmark ned …!

Kval-Liga i skyggen af Corona

Men inden Coronaen lukkede Danmark ned lykkedes også den sportslige ledelse, der siden tiden i Sjællandserien primært havde bestået af Jonas Nielsen og Søren Østergaard, at få lavet en aftale med et ambitiøst trænerteam med den erfarne cheftræner Peer Lisdorff, der bl.a. havde vundet DM med Brøndby IF. Herudover lykkedes det også at få lukket aftaler med en række nye spillere, herunder nogle af de nuværende profiler Julie Nowak, Laura Guldbjerg, Kyra Carusa, Lauren Sajewich og Maddie Pokorny.

To af de nye spillere, Kyra Carusa (i midten) og Maddie Pokorny (th) - her sammen med holdets anfører Maria Uhre Nielsen (tv). (Foto: hbkoge.dk).

Optakten til Kval-spillet var lettere kaotisk – træning i grupper af fem, usikkerhed omkring hvorvidt det var muligt at få holdets internationale spillere med til sæsonstart. Corona-restriktioner og et turneringsformat, hvor de planlagte ti kampe blev til fem.

”Og det blev vores redning. Først og fremmest økonomisk. Projektet havde siden Serie 1 været finansieret af nogle få lokale sponsorer, kommunale støttekroner og privatpersoner og frem mod sommeren 2020 var kassen ved at være tom i HB Køge Pigefodbold og det ville derfor være svært at få råd til busture til både Vildbjerg, Odense og Aalborg. Desuden betød turneringsformen også at det lykkedes os at få lavet en aftale med den tidligere landsholdsmålmand Stina Lykke om at stå kampene for os i Kval-Ligaen, hvilket vidste sig at være en markant forstærkning af holdet”, siger Søren Østergaard.

Herfra er resten historie. Fem kampe, fem sejre – og HB Køge Pigefodbold, der begyndte som et projekt der havde til formål at styrke ungdomsfodbolden på Sjælland, kunne stemple ind i Gjensidige Kvindeligaen.

Eventyret kunne fortsætte på allerøverste hylde ...!

Tredje og sidste historie af "HB Køge Kvindefodbold-trilogien" bringes her på Køge Boldklubs hjemmeside lørdag den 29. maj.

Læs første historie, der blev bragt torsdag den 27. maj, her:

Køge Boldklub officielle hjemmeside - Velkommen (umbraco-proxy.com)

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk