Menu

Prøv kræfter med Fodbold Fitness for Kvinder i Køge BK

Per Møller
29. august 2021 kl. 22:07
Alle lokale kvinder kan prøve den gode Fodbold Fitness-træning i Køge Boldklub lørdag den 11. september

I anledning af den nationale Fodbold Fitness-uge, hvor voksne landet over inviteres med på banen for at prøve at give motionsfodbolden et skud, håber Køge Boldklub at se nye ansigter på træningsbanen. Alle kan være med, uanset hvor meget man tidligere har rørt en bold.

Lørdag den 11. september fra klokken 11.00-12.30 er det muligt at prøve kræfter med FODBOLD FITNESS i Køge Boldklub. Træningen er for kvinder i alderen 18 og opefter.

På holdet er der både plads til folk, der har spillet fodbold før og til dem, som aldrig har rørt en fodbold før. Her er det den sunde træning og det gode humør, der er i fokus.

Holdets trænere, Kate Thomsen og Trine Westhoff og resten af spillerne står klar til at tage godt imod alle, der møder op på dagen.

Køge Boldklub håber, at så mange som muligt vil kigge forbi til en sjov træning med sved på panden, og opfordrer alle til at tage venner, familiemedlemmer, naboer eller kolleger under armen.

Det er ikke nødvendigt at investere i f.eks. fodboldstøvler – der kan sagtens spilles i almindelige kondisko. Det kræver heller ikke særlige forudsætninger – eller god form – at være med.

Arrangementet afholdes som en del af "Bevæg dig for livet-fodboldsamarbejdet" mellem DGI og DBU, der har som mål at få endnu flere voksne til at afprøve fodbold som motionsform.

Læs mere på www.bevaegdigforlivet.dk/fodbold.

Du kan også se, hvornår holdet træner hver uge her: Køge Boldklub officielle hjemmeside - Velkommen (umbraco-proxy.com)

Fakta:

· Lørdag den 11. september kl. 11.00-12.30.

· Køge Idrætspark, bane 8 – lige bag ved atletikbanen.

Kontakt: Kate Thomsen, mobil 6196 3143 eller Trine Westhoff, mobil 3143 0704.

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk