Menu

Festlig afslutning hos +58 Old Boys holdet

image Årets træner for +58 holdet, Ole Kristensen (th) lykønskes med titlen af John Pedersen. (Privatfoto).
Per Møller
02. november 2024 kl. 11:43

Fredag den 1. november holdt +58 old Boys holdet afslutningsfest.

På dagen startede deltagerne med at træne, derefter var der masser af hygge i omklædningsrummet og derefter fortsatte festen på førstesalen i tennisklubben, hvor der blev serveret smørrebrød.

Under spisningen blev træner Ole Kristensen hyldet som "Årets træner 2024" og modtog en flot gave fra holdet.

En sådan titel forpligter - så derfor måtte Ole Kristensen naturligvis fatte kuglepennen og underskrive en forlængelse af trænerjobbet for holdet, der sluttede på en fornem tredjeplads i Old Master turneringen under REOS. Læs her.

Aftenen sluttede med at alle gik en tur i Køge by for at fejre J-dagen.

Holdet fortsætter med at træne hele vinteren igennem. Nye medlemmer der har lyst til at prøve lykken hos Køge Boldklubs +58 hold er meget velkomne til at forhøre sig om træningstider m.m. hos Ole Kristensen på tlf. 2514 1322.

Ole Kristensen underskriver her kontraktfornyelsen for næste sæson.

 

Luk