Menu

Serie 1: Hård lørdag med team building og træningskamp

image Arkivfoto.
Per Møller
11. februar 2024 kl. 13:19

Køge Boldklubs førstehold i Serie 1 havde en travl lørdag på Køge Idrætspark.

Truppen - 24 spillere - mødte ind kl. 9 morgen til formiddagstræning, efterfulgt af  forskellige team building opgaver, inden den stod på træningskamp mod Lyngby Boldklubs U19 hold der spiller i Øst 1 Ligaen. Efter kampen var der spisning, hvorefter spillerne fik fri til at hygge sig resten af aftenen - enten de ville tage hjem eller gå en tur i byen og hygge sig.

"Det var en rigtig god dag som vi fik masser af positive ting ud af. Selve kampen mod Lyngby-ynglingene skal vi hurtigt lade gå i glemmebogen", siger cheftræner Nicklas Mosegaard.

Første halvleg stillede Køge med et hold hvor mange af spillerne var nogle af dem der ikke fik så meget spilletid i efteråret. I pausen, hvor gæsterne førte med 1-0, skiftedes ni nye folk ind, og spillet i de sidste 45 minutter var skuffende, fastslår Nicklas Mosegaard.

"Vi var meget lidt i boldbesiddelse hele kampen igennem. Om den lidt sløje indsats skal ses i lyset af det vi havde været igennem tidligere på dagen skal jeg lade være usagt, men en ting kan vi ikke være skuffede over - arbejdsindsatsen, som var rigtig god. Men dagen set som helhed var fantastisk god og nu bliver det spændende at se hvor meget den sidder i spillerne når vi mandag aften den 12. februar kl. 20.00 spiller en ny træningskamp - mod Ringsted IF fra Sjællandsserien. Det bliver en hård test for os, og det oven på to hårde uger. Spændende at se reaktionen", siger Nicklas Mosegaard, der i den kamp giver spilletid til nyerhvervelsen Andreas Haugaard.

Lørdagens kamp mod Lyngby Boldklubs U/19 hold blev vundet med 2-1 på to mål i anden halvleg af Rasmus Heileskov Nielsen.

Luk