Menu

Herresenior: Flot kamp af andetholdet i Serie 2 topopgør

image Arkivfoto.
Per Møller
31. august 2025 kl. 22:24

Køge Boldklubs andethold i Serie 2, Pulje 4 mener det alvorligt i år. Holdet har fået en rigtig fod start på den nye sæson og beviste dette senest i fredagens hjemmekamp mod Nyråd/Langebæk Alliancen, der inden kampen havde placeret sig på rækkens førsteplads.

- Vi mødte et virkelig godt kørende Nyråd-hold som spiller noget god fodbold. Vi havde nogle aftaler som til dels blev overholdt. Men når vi gør tingene op, så kommer vi flot afsted, fortæller en tilfreds træner Mikkel Røder.

Køge kom foran i det 18. minut ved Jeppe Haugaard efter flot forarbejde fra Joakim Holm som i situationen modtog en tackling som i alle andre kampe ville have givet gult kort. 

- Vi lukkede dem godt ned, skabte en del store chancer som vi med lidt mere træfsikkerhed i situationerne havde scoret på, fortæller Mikkel Røder.

Efter 1-0 ved pausen kom Køge foran 2-0 efter 58 minutters spil hvor Nyråd efter et indlæg fik serveret bolden for fødderne af August Christiansen - det gør man ikke ustraffet og så stod det 2-0 til Køge.

3-0 målet kom efter 70 minutters spil efter et virkelig flot forarbejde fra KAsem Useinovski, som løb fra deres bagkæde hvorefter han lagde bolden på tværs til debutanten Emil Lund fra U19 holdet. På vaskeægte angriber maner kom Emil Lund lige før en forsvarsspiller og målmanden og bankede bolden i kassen.

Kasen Useinovski modtog lide efter et gult kort for at stoppe en Nyråd-omstilling.

Men det ændrede ikke på at Køge fortsat kunne gøre ondt på modstanderne. Victor Rasmussen erobrede bolden på egen banehalvdel og så var der kun en vej for ham. Ene mand smuttede han ned og scorede til 4-0 og lukkede definitivt kampen. Det skete med seks minutter tilbage at spille.

- Desværre skete der det to minutter før kampen sluttede, at væres målmand Daniel Carvalho blev ramt endnu engang i ryggen og måtte køres afsted på hospitalet med store smerter i ryggen. På sygehuset mener de det er en nerve som har sat sig og han er heldigvis meldt i bedring, oplyser Mikkel Røder.

Med den sikre 4-0 sejr efter en virkelig flot kamp rykkede Køge op på førstepladsen i Serie 2, Pulje 4.

Holdet har to kampe på programmet den kommende uge. Onsdag den 3. september kl. 19.00 møder holdet Serie 4-klubben Korsør IF 2018 på Korsør Stadion i Herreserie Pokalen 2025/26. Holdets næste kamp i Serie 2 er på lørdag den 6. september kl. 13.00 på udebane mod IF Sorø Freja på Sorø Stadion.

Holdet mod Nyråd/Langebæk Alliancen bestod af følgende spillere:

Daniel Carvalho, Jeppe Haugaard, Magnus Rasmussen, Joakim Holm, Victor Rasmussen, Gustav Botha Andersen, Andreas Maibom, Kalle Storskov, Gustav Holst Pedersen, August Christiansen, Emil Lund, Victor Kragballe, Kasem Useinovski og Lasse K. Arbøll.

Se den aktuelle stilling i Serie 2, Pulje 4.

Sjældent nederlag til fjerdeholdet

Tredjeholdet i Serie 4, Pulje 11 var oversidder i anden spillerunde, og må vente til søndag den 7. september kl. 13.00 med at komme i aktion igen. Det sker på udebane mod Køge Union på Ellemarksskolens bane i Køge.

Fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 9 var på besøg hos IF Frem Bjæverskov, og her måtte holdet lide et af de sjældne nederlag.

IF Frem Bjæverskov vandt kampen med 4-3 efter 4-2 føring ved pausen. 

Køge kom ellers foran efter otte minutters spil da Dennis Schmidt scorede på straffespark. Hjemmeholdet udlignede efter 17 minutter, men igen kom Køge i spidsen, da Nicolai Kastrup scorede på oplæg fra Patrick Ryle. 

Inden pausen havde IF Frem Bjæverskov scoret tre gange og kunne gå til pausen med 4-2 føringen. 

I anden halvleg blev der kun scoret en enkelt gang og det var igen Nicolai Kastrup der scorede - og igen kom oplægget fra Patrick Ryle.

Køge-holdet får mulighed for en hurtig revanche, idet holdet skal aktion igen tirsdag den 2. september kl. 19.00 hjemme på Køge Idrætspark, hvor holdet møder Ejby IF.

Holdet der mødte IF Frem Bjæverskov bestod af disse spillere: 

Dan Petersen, Jannick Fiala Stjernelund, Nicolai Kastrup, Mathias Herhold, Patrick Ryle, Dennis Schmidt, Mathias Juul, Frederik Kastrup, Nicklas Johansen, Mads Gleerup, Mathias Hueg, Jacob Karsbo, Anders Pedersen og Mathias Julskov.

Næste kamp allerede tirsdag den 2. september kl. 19.00 mod Ejby IF på Køge Idrætspark.

Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 9.

Luk