Menu

Andetholdet hentede vigtig sejr hjem i vanskelig udekamp

image (Arkivfoto).
Per Møller
18. maj 2026 kl. 06:29
Tjek alle resultaterne fra de øvrige hold hos herreseniorerne

Køge Boldklubs andethold i Serie 1, Pulje 3 var lørdag  eftermiddag på en på papiret vanskelig opgave på udebane mod Brøndby Strand IK på deres bane ved Langbjergskolen i Brøndby Strand.

Køge havde tabt den omvendte kamp den 27.marts på hjemmebanen i Køge med 3-2. Samtidigt ville en Køge-sejr have ganske stor betydning for at slippe væk fra den nederste halvdel af tabellen.

- Køge lagde godt fra land og med de to oppe foran, Ali Alabildi og Christian Kjelstrup Larsen som opspilsstationer gjorde at vi nemt kom frem på den sidste tredjedel og fik skabt en del store chancer. Desværre blev de ikke omsat, fortæller cheftræner Mikkel Røder.

Køge var opmærksomme på Brøndby Strand IK's hurtige omstillinger, de har et par spillere som kan en hel del på egen hånd. Heldigvis for Køge havde målmand Daniel Carvalho en flot og vigtig dobbelt redning der forhindrede scoring. Derefter sparkede Carvalho bolden op til Ali Alabildi som forlængede den til Magnus Tange Bødker der flot sparkede bolden i nettet til 1-0 til Køge.

Kort efter var det samme opskrift der førte til Køges 2-0 føring. Christian Kjelstrup Larsen afleverede på tværs og her kom Magnus Tange Bødker og bragte Køge på 2-0.

Efter pausen, hvor Køge lavede tre indskiftninger og hvor det blev aftalt at man ikke måtte lukke hjemmeholdet ind i kampen, gik der blot seks minutter før det stod 3-0 til Køge. Målet kom efter et hjørnespark fra Gustav Holst Pedersen hvor Victor Kragballe kom højest og headede bolden i nettet.

- Så skulle man tro at kampen var lukket, men vi åbnede fuldstændigt op nede bagved og de omstillinger vi ikke ville give væk kom som perler på en snor og de fik reduceret til 1-3. Så kom de ellers buldrende og vi gav dem målet til 3-2 på en tilbagelægning der aldrig var i nærheden af at komme ned til Daniel. Men vi fik kæmpet de tre point hjem og nedrykningsstregen er lige pludselig meget langt væk, fortæller en lettet og glad træner Mikkel Røder.

Kampens Køge-spiller blev to-måls helten Anders Tage Bødker med suveræne 11 stemmer.

Køges hold mod Brøndby Strand IK så således ud: Daniel Carvalho, Kasper Kling, Victor Kragballe, Amaan Janjua, Magnus Brandt Jørgensen, Emil Larsen, Villads Olsson, Ali Alabildi, Gustav Holst Pedersen, Malte Eklander Knudsen, Benjamin Hansen, Christian Kjelstrup Larsen, Andreas Frigioni og Magnus Tange Bødker.

Holdets næste kamp er søndag den 24. maj kl. 14.00 hjemme på Køge Idrætspark mod BK Friheden.

Se den aktuelle stilling i Serie 1, Pulje 3.

Ny sejr til tredjeholdet i Serie 3

Køge Boldklubs tredjehold har fået rigtig godt fat i forårssæsonen, og lørdag eftermiddag hentede holdet den femte sejr i de seneste seks kampe. 

På udebane besejrede holdet Terslev G&IF med 3-1 efter 2-1 føring ved pausen.

Køge bragte sig foran i kampens 22. minut ved Patrick Ryle. Terslev G&IF fik udlignet 11 minutter senere, men i kampens 38. minut kom Køge igen i spidsen, denne gang ved Nicolai Kastrup efter glimrende forarbejde fra Nicklas Johansen.

Stillingen 2-1 holdt sig frem til kampens 89. minut, hvor Kristoffer Munksgaard afgjorde kampen med sit mål til 3-1. Oplægget kom fra Patrick Ryle.

Med sejren ligger Køge godt til i toppen af den jævnbyrdige række. Holdet kan opleves i aktion allerede tirsdag aften den 19. maj kl. 19.30, hvor holdet hjemme på Køge Idrætspark tager imod Sørby Dalmose FF.

Trænerduoen Kasper Bjerg og Emil Rand Johannesen havde følgende spillere med i kampen mod Terslev G&IF: Casper Ahlehoff Larsen, Morten Christensen, Mathias Herhold, Mathias Juul, Patrick Ryle, Morten Urban Pedersen, Nicolai Kastrup, Simon Johansen, Frederik Kastrup, Simon Johansen, Mathias Hueg, Emil Rasmussen, Kristoffer Munksgaard og Malte Gøtze Malmos.

Se den aktuelle stilling i Serie 3, Pulje 7.

Fjerdeholdet tabte topopgør

Fjerdeholdet i Serie 4, Pulje 11 var søndag eftermiddag værter på Beierholm Banen på Køge Idrætspark til en slags topopgør mod Store Heddinge Boldklub.

Det blev de velspillende gæster der trak det længste strå i dén kamp. Store Heddinge vandt kampen 4-0 og lagde grunden til sejren med to mål inden for det første kvarter af kampen. I anden halvleg blev sejren slået fast med scoringer i det 63. og 81. minut.

Trænerkvartetten Mathias Asmund, Thomas Erbo Mortensen, Marcus Madsen og Emil Lund havde følgende spillere til kampen mod Store Heddinge Boldklub: Uffe Lai Sallah, Silas Feveile-Mortensen, Lucaz Zielinski, Andreas Vergo, Emil Halskov, Lukaz Fitos, Viktor Ravnholdt Frederiksen, Albert  Olsen, Erfan Sarwari, Mohammad Mastio og Calle Mogensen.

På udskiftningsbænken startede Nicklas Thoudal, Emil Hald og Sahel Zmaray - og alle kom i aktion i løbet af kampen.

Holdets næste kamp spilles lørdag den 23, maj kl. 10.00 på udebane mod rækkens tophold Hårlev Boldklub på stadion i Hårlev.

Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 11.

Femteholdet bevarede sikker førsteplads

Femteholdet i Serie 4, Pulje 7 var lørdag middag i aktion på udebane mod Havdrup Fodbold. Kampen, der blev spillet ved Havdrup Idrætscenter, sluttede med en sikker 4-1 sejr til Køge, der dermed bevarede den sikre førsteplads i rækken.

Køge kom ellers bagud 1-0 i det 44. minut, men inden pausen lykkedes det alligevel at få kvitteret til 1-1 ved Marcus Bech-Jensen.

I anden halvleg satte Køge trumf på med tre scoringer. Først  gjorde Emil Jarnel det til 2-1 i det 64. minut. 3-1 blev det ved Mattie Jokumsen efter oplæg fra Emil Jarnel. Morten Bech-Jensen slog sejren fast til 4-1 fem minutter før tid - her var det Albert Ullerup der stod for oplægget.

Trænerduoen Tobias Oliver Zahl og Daniel Henriksen havde taget følgende trup med til Havdrup: Casper Krogh, Marcus Fischer, Asbjørn Schleef, Emil Jarnel, Tobias Berg, Albert Ullerup, Cilius Hanson, Mattie Jokumsen, Mikkel Svane Pedersen, David Hahn, Anders Heinz Mortensen, Valdemar Kirschner, Marcu Bech-Jensen og Jeppe Pilebo.

Holdet holder kampfri i den kommende weekend, og kan i stedet lade op til næste opgave som er lørdag den 30. maj kl. 15.00 på udebane mod Tune IF.

Se den aktuelle stilling i Serie 4, Pulje 7.

Sjetteholdet går ind til travl uge

Sjetteholdet i Serie 5, Pulje 8 holdt kampfri i weekenden, men kan til gengæld se frem til tre kampe på bare syv dage.

Først gælder det hjemmekampen mod Holmegaard GB onsdag den 20, maj kl. 19.00 på Køge Idrætspark. Dernæst udekamp mod Store Heddinge Boldklub lørdag den 23. maj kl. 13.00 og hjemmekamp mod Røde Stjerne BK tirsdag den 26. maj kl. 19.00 på Køge Idrætspark.

Se den aktuelle stilling i Serie 5, Pulje 8.

Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.

Luk