Menu

1952: Ynglingene i Kongsberg, Norge

(Historie (udpluk) hentet fra Køge Boldklubs Medlemsblad juli 1952).

Ynglingeholdet kom, saa og sejrede

Sikken et held vi har dem endnu - de tolv ynglinge-spillere, som var paa besøg i Norge. Efter hvad deres storartede leder, Kaj E. Jensen, gravalvorligt fortæller, var de flere gange ved at sætte livet til under deres modige færden i det fremmede. De trodsede kulde, norske veje og meget andet.

Rejsen foregik i juni 1952, da man efter aftale med svenske og norske fodboldklubber sendte et ynglingehold paa venskabsfærd til broderlandene.

Holdet kom til at bestaa af Henning Olsen, Kurt Nielsen, Ole Graversen, Poul Møller, Rudy Kannegaard, Preben Troelsen, Lejf Jensen, Ove Nielsen, Willy Jensen, Jørgen Kragh og Jørgen Hansen.

Som reserver kom Jørgen Stasig og Erik Schmidt med i rutebilen, som skulle køre køgenserne gennem Sverige til Norge - og tilbavs igen.

De tretten fodboldspillere kørte sammen med deres ledere Kaj E. Jensen og Erik Schmidt fra Køge. Om aftenen kom de til Uddevalla, hvor de næste dag spillede mod klubben Uddevold og slog værtsfolkene med 7-1.

Torsdag fortsatte turen til Køges norske venskabsby, Kongsberg. Busturen ind gennem Norge var pragtfuld. Fra byen Moss kørte man til Horten, en marineby paa 15.000 indbyggere, der laa ualmindeligt skønt. Var naturen skøn, saa var vejene grimme - smalle, bugtede og bumpede.

Men man kom da til Kongsberg og blev indlogeret i fodboldklubbens klubhus. 

Køge vandt kampen mod Kongsberg med 2-0.

Luk