Flot hæder: EU ligestillingspris til DIF get2sport
I 53 udsatte boligområder i Danmark har DIF get2sport fået piger til at strømme til foreningsidrætten.
Succesen er nu blevet belønnet med en stor ligestillingspris i EU-regi.
DIF get2sport er nemlig tirsdag den 16. april blevet hædret med ligestillingsprisen ’Be Equal’ ved #BeInclusive EU Sport Awards 2023 som blev afholdt i den belgiske by, Liége.
Prisen blev uddelt ved ceremonien i Liège og er en anerkendelse af den succes, som DIF (Dansk Idræts-Forbund) har haft med at tiltrække piger til get2sport-foreningerne. Her bruger man idræt og foreningsfællesskaberne som et effektivt middel i integrationsindsatsen.
Med prisen blev det fremhævet, at DIF get2sport bl.a. er en rollemodel i forhold til at bruge idrætten til at fremme ligestilling, til at skabe et trygt miljø for piger og til at styrke kvinders selvtillid gennem sport.
”Prisen er en kæmpe anerkendelse af det målrettede og værdifulde arbejde, der foregår i DIF get2sport, hvor vi for alvor har fået pigerne med de seneste år. Herhjemme har mange fået øjnene op for DIF get2sport, men det er et kæmpe skulderklap til både medarbejdere og frivillige i foreninger og kommuner, at man også internationalt anerkender arbejdet i DIF get2sport” siger Hans Natorp der er formand i DIF - Danmarks Idrætsforbund.
Læs hele artiklen fra DIF her:
Stolthed i Køge Boldklub over EU-prisen
I Køge Boldklub, der gennem flere år har været tilknyttet get2sport projektet, er der stolthed over den netop tildelte EU-pris.
"Det er et kæmpe cadeau til DIF - men det er så sandelig også et kæmpe skulderklap til de mange klubber og foreninger, som er med i get2sport projektet, bl.a. os i Køge Boldklub", siger Køge Boldklubs projektleder i get2sport, Dan Rasmussen.
"Vi mærker i Køge kommune en stor opbakning til get2sport projektet, og vi fortsætter ufortrødent vores arbejde i fremtiden med at få piger til at komme ud i klubberne og foreningerne, og der få en meningsfyldt fritid og ikke mindst også nogle gode kammerater. Vi glæder os til at byde endnu flere sportsglade piger velkommen - specielt piger i 6-9 års alderen", siger Dan Rasmussen.
Du kan læse mere om Køge Boldklubs get2sport projekt her.
Seneste nyheder
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerHB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
-
Kvindeseniorer35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
KvindeseniorerHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)