Menu

Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder

image Køge-holdet med sølvmedaljerne om halsen. Privatfoto.
Per Møller
06. marts 2023 kl. 10:19

Køge Boldklub deltog i weekenden ved Sjællandsmesterskaberne i Futsal i Roskilde-hallerne.

Køge deltog med et kvindeseniorhold, der var så tæt på at snuppe Sjællandsmesterskabet og guldmedaljerne som det næsten er muligt.

Køge sluttede som nummer to blandt de fem klubber med otte points for to sejre og to uafgjorte kampe.

Køge startede med at spille uafgjort 0-0 mod de senere mestre fra Allerød FK, der med førstepladsen også fik billet til oprykning til 1. Division.

Dernæst blev det til en sejr på 2-0 over FC Rudersdal, dernæst ny 2-0 sejr over Svogerslev Boldklub inden man skulle ud i en altafgørende kamp om sølv- eller bronzemedaljer mod Roskilde Pigefodbold.

Med uafgjort 0-0 sikrede Køge-holdet sig andenpladsen og sølvmedaljerne.

Stort tillykke til træner Carsten Grønning og hans hold som bestod af:

Celia Toxborg, Zana Useinovski, Rebecca Schütt Mygind, Sara Jørgensen, Cecilie Mølgaard, M. Kromann og Natasja Rovsing Jacobsen.

I den kommende weekend deltager Køge Boldklub med sit hold fra Futsal 1. Division til Danmarksmesterskaberne i Otterup på Fyn.

Programmet for DM-stævnet er endnu ikke offentliggjort.

Køge-holdet sluttede grundspillet af fredag aften med et vaskeægte topopgør på udebane mod vinderne af 1. Division, København Futsal.

København Futsal der også skal deltage i DM vandt en underholdende og målrig kamp med 4-3. 

Adda Egeberg Olsen og Louise Engholm bragte Køge foran 2-0, men hjemmeholdet kom godt igen og kom foran 3-2 inden Maria Jacobsen udlignede til 3-3 med få minutter igen.

Desværre for Køge fik hjemmeholdet scoret sejrsmålet til 4-3 kort før tid - et mål som sikrede dem førstepladsen i rækken.

Køges hold til den kamp bestod af Line Hemme Nielsen, Julie Gothenborg, Mathilde Ajstrup, Caroline Østergaard, Adda Egeberg Olsen, Laura de Fries, Louise Engholm, Maria Jacobsen og Laura Bro Stenbek.

Vi bringer en optakt til DM i Otterup så snart programmet for stævnet foreligger.

Seneste nyheder

  • Kvindeseniorer
    Kvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    Køges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
  • Kvindeseniorer
    HB Køge overtager Køge Boldklubs 2. divisionshold for kvinder
  • Kvindeseniorer
    35 spillere bidrog til en fornem debutsæson i 2. Division
  • Kvindeseniorer
    DM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
  • Kvindeseniorer
    Sølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
  • Kvindeseniorer
    Flot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
  • Kvindeseniorer
    HB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
Luk