Kæmpe tillykke til Køges Kvindeseniorer: SM-vindere 2025
På en varm og spændingsfyldt sommerdag i Ølstykke trådte Køge Boldklubs kvindeseniorhold ind til kampen om Sjællandsmesterskabet i Serie 2 – klar til at kæmpe for guldet.
Holdet stillede op i en offensiv 3-5-2-opstilling med ambitionen om at tage initiativet fra start. Men det blev hurtigt tydeligt, at Ølstykke FC også havde offensive kvaliteter, og de skabte flere store chancer i kampens indledning.
Heldigvis for Køge stod Yasmin Bjerringgaard en brandkamp i målet og holdt Køge inde i opgøret.
Efter 10-15 minutter måtte Køges spillende træner Sebrina Elken dog justere taktikken og skifte til en mere defensiv 4-5-1 for at dæmme op for Ølstykkes hurtige spil og høje pres.
Det gav mere stabilitet i defensiven, men første halvleg blev alligevel en hård omgang, hvor Køge havde svært ved at finde ro i spillet og tabte mange andenbolde.
- I pausen blev der talt om mod, tålmodighed og vilje – og det bar frugt. I anden halvleg kom Køge nemlig ud med fornyet energi og beslutsomhed. Kanterne blev trukket mere centralt, og holdet begyndte at vinde flere dueller og andenbolde, fortæller træner Sebrina Elken.
Spillet blev mere flydende, og efter cirka 15 minutter tog anfører Cecilie Avnskjold sagen i egen hånd. Fra sin position som 6’er drev hun bolden gennem Ølstykkes midtbane og sendte et smukt langskud i nettet til 1-0 føring – et mål der både løftede Køge og slog luften ud af Ølstykke.
Ølstykke FC svarede igen med pres og chancer – blandt andet et skud på stolpen – men Yasmin Bjerringgaards stod som en mur og leverede flere afgørende redninger. Køge begyndte at finde plads i omstillingerne, og Fie Wegger viste stor styrke og teknik i sine gennembrud, dog uden at få bolden i mål.
Med 15 minutter igen slog Cecilie Avnskjold til igen. Med imponerende teknik og kølighed drev hun bolden gennem midtbanen og forsvaret og placerede den sikkert i nettet til 2-0. Resten af kampen blev en kollektiv triumf, hvor holdets sammenhold og vilje til at kæmpe for hinanden sikrede sejren.

Seneste nyheder
-
TopnyhederKøges kvinder slog til i anden halvleg
-
KvindeseniorerKvindesjællandsserien: Uafgjort i første hjemmekamp
-
KvindeseniorerLennart Olsen: - Det skal være sjovt at spille fodbold
-
PigeafdelingenU8 og U9 Piger havde indløb med HB Køges ligaspillere
-
Køge IdrætsparkKøge bliver vært for årets pokalfinale i kvindefodbold
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne: Sejr i årets første træningskamp
-
KvindeseniorerKvindesenior: Køge starter på hjemmebane i Kvindesjællandsserien
-
SjællandsserienTravl forårssæson venter Køge Boldklubs Pige- og kvindeafdeling
-
KvindeseniorerKvindeseniorernes cheftræner Sebrina Elken: "Vilje og sammenhold gennemsyrer truppen"
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne: En neglebidende mandag aften venter i Ringsted
-
SjællandsserienSjællandsserieholdet kom fra start med sejr i svær udekamp
-
PigeafdelingenKøges U16 Piger rykker op i U16 Piger Øst 2
-
KvindeseniorerKæmpe tillykke til Køges Kvindeseniorer: SM-vindere 2025
-
KvindeseniorerKæmpe tillykke: Kvindeseniorerne rykker op i Serie 1
-
SamarbejdspartnerFuld opbakning fra Køge Boldklub til nyt ejerskab af HB Køge Women
-
KvindeseniorerKvindesenior: Flot fight bag første sejr
-
KvindeseniorerKvindeseniorerne vandt årets første titel til Køge Boldklub
-
KvindeseniorerKøges danske Futsal-mestre hyldet af Køge Kommune
-
KvindeseniorerDM i Futsal 2023 til Køge Boldklub: Pragtpræstation bag velfortjent mesterskab
-
KvindeseniorerSølvmedaljer til Køge ved SM i Futsal for kvinder
-
KvindeseniorerFlot film om kvindeseniorfodbold i Køge Boldklub
-
HB Køges rejse fra Serie 1 til A-LigaenHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (3)
-
HB Køges rejse fra Serie 1 til A-LigaenHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (2)
-
HB Køges rejse fra Serie 1 til A-LigaenHB Køge kvindefodbold: Fra Serie 1 til CL på 3 ½ år (1)
