Sjællandsserien kom flot fra start med tre point i lokalopgør
Køge lægger pres på B.73 Slagelse forsvaret i fredagens Serie 3-kamp på Beierholm Banen på Køge Idrætspark.
Sæsonen 2026/27 blev for alvor sparket i gang hos herreseniorerne i weekenden, hvor seks af Køge Boldklubs i alt syv herreseniorhold var i aktion.
Førsteholdet i Sjællandsserien, Pulje 3, stod lørdag eftermiddag over for en hård premierekamp på udebane mod lokalrivalerne Køge Nord FC på Rishøj Stadion.
Den kamp kom Køge Boldklub godt ud af, idet holdet kunne trække sig tilbage med en sejr på 2-1 efter en målløs første halvleg.
- Vi spillede efter den gameplan som var lagt og lykkedes med at ramme dem på de områder vi havde udpeget inden kampen, fortæller cheftræner Nicklas Mosegaard.
Men desværre lykkedes holdet ikke med at få kvalitet nok i afslutningerne og de sidste afleveringer.
- Vi havde et stort fokus på vores form kontra Køge Nord FC's form. Vi havde set at de havde en tendens til at gå kolde efter en lille times spil, isæt hvis vi kunne få dem ud at løbe efter kuglen op til, og det lykkedes vi ganske fint med, fortæller Nicklas Mosegaard.
Der er stadig noget omkring at sætte bolden på spil, som der skal arbejdes videre med.
- Men alt i alt er vi fint tilfredse med første kamp. Resultaterne i resten af kampene i rækken vider også hvor stor kvalitet der er på de andre hold, så alle kampe bliver tætte, forudser Nicklas Mosegaard.
Bertil Storskov bragte Køge på sejrskurs otte minutter inde i anden halvleg da han scorede efter oplæg fra debutanten Topper Aller, der er kommet op fra HB Køges ungdomssystem. Et lille kvarter senere øgede Emil Håkansson til 2-0 efter forarbejde fra August Halling. Hjemmeholdet fik reduceret og skabt fornyet spænding om udfaldet i kampens 81. minut, men Køge stod imod og kunne strække armene jublende i vejret da dommer Thomas Dahl Strandberg fløjtede kampen af.
Køge stillede med følgende mandskab i sæsonpremieren:
Daniel Carvalho, Patrick Milton, Tobias Ljungstrøm, August Lange, Victor Thorsted, Christian Kjelstrup Larsen, Mathias Johnsen, Bertil Storskov, August Halling, Emil Håkansson, Topper Aller.
På udskiftningsbænken startede Rasmus H. Nielsen, Thomas Lima Kling og Nicklas Bengtson.
Holdets næste kamp spilles fredag den 21. august kl. 18.30 på udebane mod Næstved IF på Næstved Stadion.
Ulykkelig situation for andetholdet
Køge Boldklubs andethold i Serie 1,Pulje 4 havde med ny trænerduo i Kevin Aalund og Jonas Klingenberg ved roret, premiere torsdag aften på udebane mod Herfølge Boldklub på Herfølge Stadion.
Køge vandt kampen på banen med 5-3 efter en underholdende affære. Men desværre gjorde klubben brug af en spiller der ikke var spilleberettiget på kampdagen - og så ender kampen i stedet som en skrivebordssejr på 3-0 til hjemmeholdet.
En dybt ulykkelig situation for holdet og klubben.
Gustav Holst Pedersen scorede tre gange, Magnus Tange Bødker og Kasper Lillepund hver en gang i kampen, men det får desværre ingen betydning i stillingen i rækken.
Holdet spiller igen på fredag den 21. august kl. 19.00 hjemme på Capelli Sport Stadion mod Avedøre IF.
Flot sejr til fjerdeholdet
Tredjeholdet i Serie 3, Pulje 5 var lørdag i sæsonpremiere på udebane mod TIIF der sendte Køge hjem med et nederlag på 3-0.
Køges hold bestod af følgende spillere: Mikkel Røder, Lukaz Zico Fitos, Magnus Brandt Jørgensen, Tobias Bøje Tangager, Andreas Kirkeby, Villads Olsen, Benjamin Hansen, Malthe Sommer, Marcus Damborg, Sahel Zmaray, William Klerell, Silas Feveile-Mortensen, Kalle Blaabjerg og Noah Henriksen.
Holdet spiller igen lørdag den 22. august kl. 14.00 på hjemmebane mod Himmelev-Veddelev Boldklub.
Fredag aften spillede Køge Boldklubs fjerdehold i Serie 3, Pulje 7 hjemme på Beierholm Banen på Køge Idrætspark, hvor holdet havde besøg af B.73 Slagelse.
Køge-holdet leverede en fornem premierekamp og kunne trække sig tilbage med en sejr på 4-1 efter 3-1 ved pausen.
Nicolai Kastrup scorede til 1-0 efter 18 minutters spil. Oplægget kom fra Jacob Karsbo. B.73 Slagelse fik udlignet fem minutter senere, men efter en halv time var Køge igen i front ved Emil Rasmussen, oplægget kom her fra Nicklas Johansen. 3-1 blev det et minut før pausen da Kristoffer Munksgaard udnyttede et oplæg fra Nicolai Kastrup.
Ti minutter inde i anden halvleg scorede Faryad Hamad til slutcifrene 4-1 - igen var Nicklas Johansen i oplæggerens rolle.
Køge skal følge den gode sæsonpremiere op når holdet fredag aften kl. 18.30 spiller på udebane mod Kværkeby IF.
Trænerduoen Kasper Bjerg og Emil Rand Johannesen havde følgende spillere i aktion mod B.73 Slagelse:
Casper Ahlehoff Larsen, Morten Christensen, Faryad Hamad, Jacob Karsbo, Emil Rasmussen, Rasmus Rüsch Hansen, Nicolai Kastrup, Nicklas Johansen, Kristoffer Munksgaard, Frederik Kastrup, Mathias Hueg, Malte Malmos, Patrick Nordahl og Mathias Julskov.
Femteholdet i Serie 4, Pulje 10 må vente lidt med at komme i aktion i den nye sæson, idet holdet først skal i aktion fredag den 21. august kl. 19.15 når holdet hjemme på Køge Idrætspark får besøg af Ejby IF.
Sjetteholdet i Serie 5, Pulje 7 havde søndag formiddag premiere på udebane mod Benløse IF. De zebrastribede måtte køre hjem fra Benløse uden point i bagagen da hjemmeholdet vandt med 3-1, takket være to mål i de døende minutter af kampen.
Spillende træner Frederik Severinsen havde følgende hold i aktion mod Benløse IF :
Jonathan Jørgensen, Mads Holger Steen, Rasmus Søndergaard, Rasmus Eriksen, Svend Horsbøl, Samuel Jørnsgård, Hjalte Madsen, Johannes Hoyer, Nali Faraj, Valdemar Kirschner, Laurits Poulsen, Marius Langermann og Aledander Dupont.
Køge spiller sin næste kamp søndag den 23. august kl. 14.30 hjemme på Køge Idrætspark hvor Svogerslev Boldklub kommer på besøg.
Syvendeholdet i Serie 5, Pulje 4 havde premiere allerede onsdag aften på udebane mod Sengeløse GI, der vandt kampen med 2-1. Marius Nielsen sørgede for Køges mål.
Køges trænerduo Mark Ridder og Mads Enevoldsen havde følgende spillere med til kampen: Jakob Helt, Ludvig Ibsen, Marius Nielsen, Lukas Graversen, Christian Knudsen, Noah Wøhlk, Oscar Falborg, Nabil Noorzad, Peter Bagger, og Jacob Pedersen.
