Menu

Herresjællandsserien: Sommerens bedste indsats i testkampene

image (Arkivfoto).
Per Møller
09. august 2026 kl. 17:04

Fredag aften spillede Køge Boldklubs førstehold hos herrerne sommerens sidste træningskamp forud for efterårssæsonen 2026 der indledes i den kommende weekend.

Hjemme på Capelli Sport Stadion mødte Køge andetholdet fra Hørsholm-Usserød IK, der også spiller i Sjællandsserien i den kommende sæson.

Det blev en ganske lige kamp mellem de to mandskaber, hvor Køge fortsat er hårdt ramt af skader og spillere der endnu ikke er vendt tilbage fra sommerferie.

Hørsholm-Usserød IK vandt kampen med 2-1 på et mål scoret på kampens sidste spark - tre minutter inde i dommerens tillægstid.

Rasmus H. Nielsen havde bragt Køge foran efter 14 minutters spil.

- Selvom vi irriterende nok taber i de sidste sekunder, så var det vores bedste træningskamp i sommer, konkluderede cheftræner Nicklas Mosegaard i minutterne efter kampen, og krydser fingre for, at der ikke kommer flere spillere på skadeslisten i ugen op til sæsonpremieren.

Køge indleder sæsonen i Sjællandsserien Pulje 3, med et lokalopgør på udebane mod Køge Nord FC på Rishøj Stadion lørdag den 15. august kl. 13.00.

Luk