Menu

Tilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl

image
Per Møller
14. oktober 2020 kl. 06:48

I 1. aargang af Køge Boldklubs Medlemsblad, nr. 3, oktober 1946 fortæller Formanden L. H. Jensen i et lille Interview at sagen er syltet – Derimod stor Sandsynlighed for en Udvidelse af Klubhuset.

For et Stykke Tid siden var en Tribune paa Stadion et meget omtalt og omdiskuteret Problem, men siden Sagens Fremkomst for at Aars Tid siden, har man intet hørt, hverken fra den ene eller anden Side om denne Sag, og vi har derfor opsøgt Boldklubbens Formand, L. H. Jensen, for at høre, om der var noget nyt i Sagen.

- Det er der faktisk ikke, svarer Formanden.

- Jordudvalget, som i sin Tid lovede at foretage videre i Sagen, har syltet den, og der er intet gjort, ud over en Studierejse til Roskilde, hvor man sammen med Repræsentanter for Boldklubben saa Planerne til den paatænkte Modernisering af Roskilde Idrætspark – og jeg maa sige, at den var meget imponerende, langt flottere end f. Eks. Københavns Idrætspark, og det er i hvert Fald ikke Smaapenge, der skal regnes med til en saadan Modernisering.

”Hvor meget vil en Tribune som den, der var tænkt opført paa Stadion koste”?

- En Tribune med Plads til 1000 Mennesker vil antagelig komme til at koste ca. 250.000 Kr., og da det er en Sag, som Sportsklubberne selv maa klare rent økonomisk, vil man forstaa at Sagen ligger ret haabløst, bl.a. fordi hverken Boldklubben eller nogen anden Sportsklub raader over tilstrækkelig Kapital, ligesom ingen anden Stadionklub er særlig interesseret i en Tribune – det skulde da lige være Atletikfolkene. Saa jeg kan i hvert Fald sige, at hvis ikke Byraadet afholder hele Udgiften til Tribunen, faar Sagen Lov at ligge brak, da der saa intet som helst Grundlag er at arbejde paa.

”Hvordan med en Udvidelse af Klubhuset, hvor Pladsen jo efterhaanden er trang”?

- Ja, det er et Spørgsmaal, jeg længe har gaaet og puslet med. En Udvidelse er absolut paakrævet, og det er i hvert Fald et Stykke Arbejde, vi selv kan gabe over. Det har altid ligget mig stærkt paa Sinde at faa udvidet Huset, for paa den Maade at fremelske et stærkere Klubliv.

”Hvordan er i øvrigt Bestytrelsens Indstilling overfor Spørgsmaalet: Tribune eller ikke”?

- Vi drøftede det saamænd i sidste Møde, og her var der almindelig Enighed om at lade Sagen hvile. Men i Virkeligheden har vi jo ogsaa her i Byen et meget smukt og fint Stadion, og der er ingen Grund til Klage, selv om vi ikke faar Tribunen. Det bliver for dyrt, og i øvrigt er det min Opfattelse, at Sagen maaske med Tiden simpelt modnes af sig selv.

”De andre Stadion-Klubbers Indstilling”?

- Nærmest en velvillig Neutralitet.

Saavidt altsaa Formanden – og man kan derefter gaa ud fra som givet, at det ikke i en uoverskuelig Fremtid bliver til noget med at faa Tribune paa Stadion. Til Gengæld skulde der altsaa være en Chance for at faa gjort Klubhuset mere tidssvarende, saa der bl.a. for det første kunde blive bedre Forhold ved Omklædningen, for det andet større og bedre Baderum – og for det tredje et mere frodigt voksende Klubliv.

En saadan Modernisering vil blive hilst med Glæde.

-strøm.

---

I en anden historie i denne udgave af Medlemsbladet kunne man også læse følgende:

Munter Stiftelsesfest

Gaver til ”Køges Svabergast” og ”Alle Tiders største Sprælle- og Maalmand”

Køge Boldklubs 19 Aars Stiftelsesfest i Søndags paa ”Hafnia” blev som ventet en mægtig Aften, hvor det sportslige blev sat lidt i Baggrunden og Livsglædens muntre Humør kom i Højsædet.

Under Fællesspisningen bød Formanden, L. H. Jensen velkommen, og beklagede at ikke flere var mødt op til Spisningen, idet – som han sagde, det er jo ikke saa ofte, Boldklubben fester. Senere paa Aftenen kom der dog saa mange, at Dansegulvet omtrent var fyldt til Trængsel og Festens Sukces i øvrigt kunne fastslaas.

Taler og vellykkede Sange vekslede under Spisningen, og det var hovedsagelig til Damernes Pris det hele. Saaledes talte Richard Hansen i galante Vendinger om det svage Køn, og hans ”Leve Damerne” blev besvaret saa kraftigt, at ”Hafnias” Grundsokkel vaklede. Aage Sund bragte Medlemmernes Lykønskning til Klubben og ironiserede i øvrigt over den megen Hyldest til Damerne og hans Leve gjaldt Køge Boldklub (da vågnede den halve By!).

Aftenens Clou naaedes, da Kassereren, Kaj Harbard, i varme Ord hyldede Poul Hansen og Knud Simonsen – to Spillere, der har betydet meget for Køge Boldklub. Den første Hædersbevisning gjaldt dog de to Spilleres Hustruer, som fik overrakt en Gave fra Klubben, og dernæst fik de to Spillere hver overrakt en kæmpestor  Pakke med en Erindringsgave for deres mange Kampe for Køge Boldklub. Pakken til Poul Hansen var adresseret til ”Alle Tiders største Sprælle- og Maalmand” og Knud Simonsens til ”Køges Svabergast” – og da Udpakningen havde staaet paa en halv Times Tid naaede man endelig ind til Kernen, hvor Gaven i begge Tilfælde viste sig at være en Pung og Tegnebog.

Ogsaa de to Spillere fik naturligvis et kraftigt Leve.

Efter et meget muntert Causeri hævedes Bordet, og Gulvet blev ryddet til Dans.

---

En tredje historie i bladet lyder således:

Et Smertensbarn

Køge Stadions Opvisningsbane er meget naturligt den lokale Idrætsparks største Aktiv og tillige et af Landets smukkeste, baade hvad angaar Banens Stand og Beliggenhed.

Træneren Alf Young, har endda udtalt, at der ikke findes saa fin en Trænings- og Opvisningsbane i hele England. Det er derfor ikke saa mærkeligt at denne Bane har Opsynsmanden, Chr. Jensens særlige Bevaagenhed. Der bliver kælet for det store grønne Tæppe som var det det kosteligste Smyrna – efter hver Kamp bliver eventuelle Flænger og Rifter omhyggeligt banket til igen, og en Omgang med Tromlen hører til Dagens Orden.

Det er kun naturligt, at Opvisningsbanen ikke alene er forbeholdt Fodboldspillet – hvorfor skulde andre Idrætsfolk ikke have Lov til at nyde godt af de Fordele, en god Bane byder?

Gymnastik- og Idrætsforeningen er blandt dem, der – dog kun ved Stævner – benytter den store Bane, og naar vi fra Boldklubben følger Slagets Gang, gruer vi altid for de i enhver Atletikkamp uundgaaelige Diskoskast. Hver Gang Diskos’en rammer Jorden, ryger der nemlig en Græstørv som et Spadestik med paa Vej. Og da det ikke er ualmindeligt, at der er en halv Snes Kastere med hver tre Forsøg, kan man hurtigt regne ud, hvordan der ser ud i og omkring Stedet, naar Diskos-Kasterne er færdige. Men selv om det er, som var det ens eget Kød og Blod, der bliver revet op med Diskos’en, maa man resignere – ogsaa Atletikfolkene skal der være Plads til.

Forsiden på Køge Boldklubs Medlemsblads 3. udgave, oktober 1946.

Historier fra gamle dage

  • Mindeord
    Jørgen "Krudt" Larsen er død
  • Historier fra gamle dage
    70 år siden Køge vandt sit første danske mesterskab
  • Historier fra gamle dage
    23. maj: 60 år siden Køges første DBU-pokalfinale
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart
  • Historier fra gamle dage
    Julehilsen 2: Triumf for 4. Juniorerne
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det vanvittige pokaldrama mod Holbæk B&I
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 45 år siden anden DM-titel
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Da miraklet indfandt sig i absolut sidste sekund
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: En dag med både målrekord og bøjede hoveder
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Oprykningsdramaet i Ikast i 1970
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Debut til Køge og SBUs første landsholdsspiller
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl
  • Historier fra gamle dage
    Dagen i dag: Stolte sejre og store øretæver
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det stod at læse i Medlemsbladet for 70 år siden
  • Historier fra gamle dage
    For 40 år siden: Førsteholdet på træningsophold i Canada
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946
Luk