Tilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart

Som det sikkert er alle bekendt er vores klubhus på Køge Idrætspark nu en saga blot. De sidste arbejder omkring nedrivningen foregår i disse dage.

Her i marts måned er det 50 år siden, at Medlemsbladet for Køge Boldklub i sin udgave nr. 3, marts 1971, kunne offentliggøre de første planer for en længe ønsket klubhus-udvidelse.

I bladet skriver redaktør Søren Olsen følgende gode historie:

Klubhus-udvidelse?

Der har været snakket meget om klubhus-udvidelse og eventuelt udvidelse af tribuneforholdene i bestyrelsen i den seneste tid.

På bestyrelsesmødet den 3. marts var man nået så langt, at man kunne studere de skitser, som Jørgen Moestrup har udarbejdet. Planerne – som kun omfatter udvidelse af klubhuset og ikke af tribunen – ser tiltalende ud, men der er mange problemer, der skal løses.

Først og fremmest er der den økonomiske side at tage stilling til. Man regner med, at udvidelserne ikke kan gøres for under ca. en halv million kroner. Det er mange penge, men hvis kommunen viser sig forstående, kan planerne godt gennemføres.

Kommunen er kommet ind i billedet efter byrådsmødet den 2. marts, hvor man behandlede kulturudvalgets indstilling om en tilskudsordning til idrætsklubberne,

Kommunen yder fremover ca. 80 kroner pr. medlem under 25 år, men samtidig skal klubberne generelt betale 16 2/3 procent af alle indtægtsgivende arrangementer (f.eks. divisionskampe), dog maksimalt et beløb af samme størrelse, som er modtaget i tilskud. Både vor bestyrelse og ledelserne i kommunens andre klubber er utilfredse med denne ordning. Den giver ikke det, man havde regnet med, og det forslag, som blev vedtaget, er ikke identisk med det, som det rådgivende idræts-udvalg (hvor blandt andet Svend Madsen sidder) havde foreslået.

”Det er udmærket med tilskud fra kommunen, men når vi skal betale 16 2/3 procent af alle entre-indtægter, er hjælpen for lille”, siger Svend Madsen. ”Vi må håbe kommunen ser velvilligt på det, når vi beder om at blive fritaget for at betale denne afgift. For hvis vi skal betale så meget tilbage, kan vi slet ikke tillade os at gå i gang med store udvidelser”.

Håber på frivillig hjælp

Et helt andet spørgsmål i forbindelse med udvidelsen er, om klubbens medlemmer er villige til at gøre noget for at få forholdene forbedret betydeligt. Bestyrelsen ønsker så hurtigt som muligt at få et indtryk af, om der er basis for at regne med en hel del frivillig arbejdskraft. Det siger sig selv, at byggerier vil kunne gøres betydeligt billigere med frivillig hjælp.

Som nævnt havde man også en udvidelse af tribunen i tankerne i sin tid, men i bestyrelsen har man ment, at det vigtigste trods alt er, at de forskellige faciliteter såsom omklædningsrum, toiletter, bad m.m. kommer i orden.

”Forholdene på stadion i øjeblikket er efterhånden ved at give os flere og flere problemer”, siger Svend Madsen videre.

”Der kommer hele tiden nye medlemmer i ungdomsafdelingen, og vi har ikke tænkt os at sige stop for tilgangen. Der er nemlig ledere nok til at tage sig af drengene, og der er baner nok. Det eneste der mangler, er bedre plads indendørs”.

Det ser godt ud

Moestrups tegninger ser meget tiltalende ud, og hvis de nævnte vanskeligheder kan overvindes, er der ikke tvivl om, at bestyrelsen vedtager at bygge efter de forelagte planer, og man skal så i gang hurtigst muligt.

Udvidelserne skal foretages mod nord – fra klubhusets nordlige gavl og over mod de nuværende cricket-baner. Længden på udbygningen bliver ca. halvdelen af det nuværende klubhus., og der skal bygges i to etager. Øverst skal der blandt andet være altan – eller balkon – både til opvisningsbanen og ud mod træningsbanerne. Nedenunder skal der være udvalgsværelser, bestyrelseslokale og lægeværelse m.m.

Det nuværende klubhus skal efter planerne undergå en stor forandring indendørs.

Meningen er, at der stort set kun skal være omklædningsrum, toiletter og bad.    Sø-.

Medlemsbladet i marts 1951 – for 70 år siden

Skruer vi tiden 70 år tilbage – til marts måned 1951 – stod der følgende historie at læse på forsiden af klubbens medlemsblad. Historien er skrevet af redaktør Erik Danielsen.

Er spillerne blevet mere svagelige?

Naar man taler med tidligere generationer af spillere, hører man saa godt som aldrig, at en spiller var ”i stykker”. Nu er det ganske dagligdags – desværre altfor meget, og man tænker uvilkaarligt, hvad grunden mon kan være.

Der kan være mange aarsager. Først og fremmest hukommelsen. En spiller husker jo bedre de gange, han har spillet, end de gange, hvor han har været i stykker, men alligevel er der vel noget om snakken.

Som mange mener, er det sikkert ikke der, der gør udslaget, at spillerne nu er mere pylrede end før. Lad gaa med, at lederne pylrer mere om dem – for det gør de, men spillerne nu er utvivlsomt lige saa haardføre som tidligere tiders spillere.

Det overvejende moment, maa altsaa blive den forandring, der er foregaaet i selve spillet. Farten er blevet skruet op til næsten for store højder – og desværre paa bekostning at individuelle færdigheder, og den øgede fart giver meget større muligheder for skader.

Der bliver under den større hastighed i bevægelser meget lettere mulighed for sammenstød med modstandere, forvridninger o.s.v.

Hvad kan der gøre herimod. Tja, det er jo ikke let at sige. Der var selvfølgelig den mulighed at sætte farten ned, men hvor er der hold, der tør praktisere dette. Ingen tror jo selv paa, at de kan vinde paa anden maade end ved at løbe modstanderne over ende, og naar en spiller ikke selv tror paa et system, er der ingen mulighed for at praktisere det.

Leder man efter andre muligheder, er der faktisk ingen. Man maa klare sig med den bedst mulige hjælp af en hærskare af læger, massører, kloge mænd og kvinder og saa bede til fodboldspillets gud eller gudinde om at forskaane netop ens egen yndlingsklub for alt for mange uheld, især af klubbens stjernespillere.

For at komme tilbage til det langsomme spil. Dette kunne være morsomt at se et hold vove eksperimentet, saa den enkelte spiller i højere grad fik lejlighed til at vise sine færdigheder i teknik. Det ville hverve nye tusinder til at fylde tilskuerpladserne il at afløse de efterhaanden mange, der har tabt lysten til at se maskinfodbold der tromler alt over ende i 90 minutter med det sørgelige resultat af 2-1 eller lignende smaa cifre, fordi modstanderne tromler igen.

Det kan virke kedeligt at skulle lede smaa enkelte lysglimt frem i 90 minutters kamp, men haanden paa hjertet. Saadan er fodbold jo i dag!

Forsiden af Køge Boldklubs medlemsblad, marts udgaven 1951.