Menu

Tilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946

image
Per Møller
19. juni 2020 kl. 17:07

I august 1946 udgav Køge Boldklub sit første medlemsblad. Ansvarshavende redaktør blev Poul Cederstrøm Larsen.

Medlemsbladet servicerede i årene frem til 2001, hvor Internettet for alvor havde holdt sit indtog, og klubbens nyheder herefter blev serveret via klubbens egen hjemmeside.

Et tilbageblik i de gamle medlemsblade giver megen fornøjelig læsning.

Det vil vi jævnligt dykke ned i - og vi starter i september 1946, hvor der i klubbens anden udgave af "Køge Boldklubs Medlemsblad" som var det officielle navn, bl.a. stod at læse følgende historier:

Lovende Begyndelse for Mellemrækkeholdet

Også Mellemrækkeholdet er i fuld Sving i den nye Turnering, og det ventes, at de vil have en fin Sæson foran sig.Som bekendt vandt de den første Kamp saa stort som 9-0 over Næstved. Hvis de unge Spillere, som Holdet bestaar af kan forfølge denne Sukces, maa man gaa ud fra, at Boldklubben allerede i næste Sæson atter vil være repræsenteret i Sjællandsserien.

Det var naturligvis en stor Skuffelse, at Holdet sidste Aar maatte forlade Sjællandsserien og rykke ned i Mellemrækken, skønt det var et af de Hold, der spillede bedst Fodbold.

Klubaftener begynder

Tirsdag d. 19. September begynder de aarligt tilbagevendende Klubaftener, og Bordtennisspillet, som tidligere Aar har sat Sindene i Bevægelse, vil atter i Aar blive sat i Højsædet. Bordet til dette er lavet i Stand, saaledes at det bliver et flunkende nyt Bordtennis, der tages i Brug.

150 Danmarksturneringskampe

Til Kampen mod KB paa Søndag runder Poul Hansen et ganske usædvanligt Jubilæum, idet han spiller sin 150. Danmarksturneringskamp paa Køges Divisionshold. Det usædvanlige i dette ligger i, at Kampene er spillet ud i en Køre, hvilket med andre Ord vil sige, at Poul ikke har svigtet i en eneste Turneringskamp, fra Køge kom op i 2. Division og til nu.

Smaa Glimt

Søndag den 8. September spillede Unionskampen mellem Sjælland og Fyn paa Odense Stadion. Det var en overmade livlig og spændende Kamp, og Resultatet blev, at Fyn vandt med 6-4. Fra Køge deltog som bekendt 5 Spillere, paa det sjællandske Hold, nemlig Edwin og William Hansen, Alf Nielsen, Frede Jensen og Hilmar Staalgaard.

Historier fra gamle dage

  • Mindeord
    Jørgen "Krudt" Larsen er død
  • Historier fra gamle dage
    70 år siden Køge vandt sit første danske mesterskab
  • Historier fra gamle dage
    23. maj: 60 år siden Køges første DBU-pokalfinale
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart
  • Historier fra gamle dage
    Julehilsen 2: Triumf for 4. Juniorerne
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det vanvittige pokaldrama mod Holbæk B&I
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 45 år siden anden DM-titel
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Da miraklet indfandt sig i absolut sidste sekund
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: En dag med både målrekord og bøjede hoveder
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Oprykningsdramaet i Ikast i 1970
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Debut til Køge og SBUs første landsholdsspiller
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl
  • Historier fra gamle dage
    Dagen i dag: Stolte sejre og store øretæver
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det stod at læse i Medlemsbladet for 70 år siden
  • Historier fra gamle dage
    For 40 år siden: Førsteholdet på træningsophold i Canada
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946
Luk