Menu

Julehilsen 4: SM-titel til Junior 1 og Vagn Bro contra Edwin Hansen

image Junior 1 med den flotte pokal i favnen på målmand Ole Graversen. På billedet ses i første række fra venstre Bent Fjordager, Ole Graversen, Tage Lundstrøm. Midterste række fra venstre Paul Nielsen, Rudy Kannegaard, Ove Nielsen. Bagerste række fra venstre Poul Jensen, Jørgen Kragh, Leif Jensen, Willy Jensen og Jørgen Hansen.
Per Møller
27. december 2020 kl. 23:38

I et ekstraordinært udsendt Medlemsblad for Køge Boldklub i december 1949, stod bl.a. dette at læse.

Nedenstående indlæg om Vagn Bro og Edwin Hansen er indsendt til bladet fra Gudmund Jørgensen.

Vagn Bro contra Edwin Hansen

Jeg var for nogen tid siden til en stor forretningsfrokost sammen med nogle af byens førende forretningsfolk. Politimester Vagn Bro var ogsaa til stede ved denne lejlighed, og samtalen kunne jo heller ikke her undgaa at komme ind paa fodbolden og vores gode drenge ude i klubben. Politimesteren fortalte følgende historie, som han havde oplevet dagen efter landskampen i København:

Han havde været inde i ministerier i embeds medfør, og da han gik fra Christiansborg, gik han ned over Gammel Strand, og som den gode ægtemand, politimesteren fornylig er blevet, kom han i tanker om, at han ville glæde sin frue med en virkelig god, stor, fed rødspætte. Han gik ind i en af de største fiskeforretninger og bad saa her om en rødspætte; men den maa endelig være stor.

”Det har vi desværre ikke for tiden, da det ikke er til at faa store rødspætter paa denne aarstid”, sagde ekspedienten.

”Meget kedeligt”, svarede Vagn Bro. ”Jeg er ellers politimester i Køge. Jeg havde glædet mig til at overraske min kone med en saadan”.

I det samme er der én, der raaber inde fra bagbutikken til ekspedienten: ”Din idiot! Vi du straks springe ned efter den største rødspætte vi har – Køge – det jo dér Edwin Hansen er fra!”.

”Jeg maa sige”, sagde politimesteren, ”jeg fik den flotteste rødspætte, som jeg har faaet i mit liv. Men man kan jo se, hvad man her regner en embedsmand for i sammenligning med en fodboldspiller. Men da min kone og jeg spiste den dejlige rødspætte, da sendte jeg Edwin Hansen en venlig tanke”.

G.J.

Sverigestur!

1.ynglinge har været en lille tur i Sverige og spillet en kamp mod Høganæs. Vi tabte kampen med 3-1, men fik siden revanche i Køge, hvor vi vandt med 3-1.

Jeg var nu ikke med i Sverige, men efter det jeg har hørt, var det en god tur. Vi fik en meget fin modtagelse, saa jeg vil her benytte lejligheden til at sige klubben tak for turen.

2. ynglinge har været en tur i Nykøbing F. og spillet en kamp mod B.1921. Vi tabte med 4-3, men kampen var meget lige, og vi kunne lige saa godt have vundet den.

K.E.J.

Pokal til Junior 1

Nu er turneringen forbi, og vi skal til at gøre resultaterne op for den sæson, der er gaaet, De er ikke lige godt alt sammen, men der er dog flere lyspunkter.

2. ynglinge overraskede glædeligt, idet holdet vandt samtlige kampe i kredsen, men tabte den første kredskamp til Næstved med 2-1, men da Næstved blev Sjællandsmestre, var det alligevel et fint resultat.

1.junior vandt mesterskabet og den flotte pokal til ejendom, idet det var femte gang, vi vandt den, men selv for dette hold gælder det, at det kan blive endnu bedre, og som I jo véd, skal S.B.U til foraaret stille et hold til landsstævnet i Odense, og der skulle vi jo gerne have et par spillere med, saa der er stadig noget at gaa ind for. Til lykke med mesterskabet, drenge!

4. junior 1 vandt ogsaa overraskende sin kreds. Holdet er helt nyt, men ydede en fin indsats. Indenfor udvalget venter vi os meget af dette hold i fremtiden. Jeg tør næsten sige, at naar først I vokser lidt til, skal der nok komme de helt store fra jeres side.

K.E.J.

4. junior der vandt sin kreds. I første række ses fra venstre Kjeld Petersen, Jørgen Andersen, Jørgen H. Larsen. Midterste række fra venstre Kjeld Simonsen, Frank Petersen og Freddy Nielsen. Bagerste række fra venstre Jørgen Christensen, Ib Andreasen, Jørgen Sparre, Børge Andersen og Alex Graulund.

Historier fra gamle dage

  • Mindeord
    Jørgen "Krudt" Larsen er død
  • Historier fra gamle dage
    70 år siden Køge vandt sit første danske mesterskab
  • Historier fra gamle dage
    23. maj: 60 år siden Køges første DBU-pokalfinale
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart
  • Historier fra gamle dage
    Julehilsen 2: Triumf for 4. Juniorerne
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det vanvittige pokaldrama mod Holbæk B&I
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: 45 år siden anden DM-titel
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Da miraklet indfandt sig i absolut sidste sekund
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: En dag med både målrekord og bøjede hoveder
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Oprykningsdramaet i Ikast i 1970
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Debut til Køge og SBUs første landsholdsspiller
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl
  • Historier fra gamle dage
    Dagen i dag: Stolte sejre og store øretæver
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det stod at læse i Medlemsbladet for 70 år siden
  • Historier fra gamle dage
    For 40 år siden: Førsteholdet på træningsophold i Canada
  • Historier fra gamle dage
    Tilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946
Luk