Rudy Kannegaard er afgået ved døden
Det er med stor sorg, at Køge Boldklub har modtaget meddelelsen om, at Rudy Kannegaard er afgået ved døden, 88 år gammel.
Rudy Kannegaard skrev sig ind i klubhistorien, da han i 1950'erne var med til at sikre hele to danske mesterskaber til Køge Boldklub.
Det første kom i sæsonen 1950/51, da han med ynglingeholdet vandt det danske mesterskab, og tre år senere, da han var én af de 11 udvalgte, der den 14. maj 1954 sikrede Køge Boldklub sit første Danmarksmesterskab - der samtidigt var det første mesterskab vundet af en klub i Provinsen.
Rudy Kannegaard var i dén kamp én af de heroisk kæmpende spillere der i overværelse af 14.500 på Køge Stadion spillede 0-0 mod B.93 og sikrede sig mesterskabet.
Rudy Kannegaard spillede i alt 204 førsteholdskampe for Køge Boldklub. Sin førsteholdsdebut fik han i en alder af blot 19 år den 17. august 1952 mod B.93. Det blev til en enkelt scoring i den sort-hvidstribede trøje.
Halvanden måned forinden havde han fået sin debut på det danske ynglingelandshold, der den 1. juli besejrede Norge med 5-1 i København.
Rudy Kannegaard, der spillede hele sin karriere i Køge Boldklub, boede de sidste mange år i Orehoved ved Vordingborg, hvorfra han med stor interesse fulgte med i hvordan Køge Boldklub - og også HB Køge - klarede sig.
Hans fortsatte store interesse for sin gamle klub viste han bl.a. ved, så længe helbredet tillod det, at være fast gæst ved de traditionsrige Old Stars aftener i klubben, hvor bl.a. tidligere førsteholdsspillere mødes til en festlig aften hvert andet år.
Rudy Kannegaard var den sidste tilbageværende spiller fra det historiske DM-hold i 1954.
Æret være Rudy Kannegaards minde.
Køge Boldklubs danske ynglingemestre i 1950/51 sæsonen. Rudy Kannegaard ses i bagerste række som nummer fem fra venstre.
Historier fra gamle dage
-
MindeordJørgen "Krudt" Larsen er død
-
Historier fra gamle dage90 år siden den første internationale kamp på Køge Stadion
-
Historier fra gamle dage70 år siden Køge vandt sit første danske mesterskab
-
Historier fra gamle dage23. maj: 60 år siden Køges første DBU-pokalfinale
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart
-
Historier fra gamle dageJulehilsen 2: Triumf for 4. Juniorerne
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det vanvittige pokaldrama mod Holbæk B&I
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: 45 år siden anden DM-titel
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Da miraklet indfandt sig i absolut sidste sekund
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: En dag med både målrekord og bøjede hoveder
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Oprykningsdramaet i Ikast i 1970
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Debut til Køge og SBUs første landsholdsspiller
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl
-
Historier fra gamle dageDagen i dag: Stolte sejre og store øretæver
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det stod at læse i Medlemsbladet for 70 år siden
-
Historier fra gamle dageFor 40 år siden: Førsteholdet på træningsophold i Canada
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946