Mindeord: Ole Ingemann er død

Det er med stor sorg, at vi i Køge Boldklub har modtaget meddelesen om, at Ole Ingemann er død efter lang tids sygdom, 88 år gammel.
Ole Ingemann var om nogen en ægte Køge-mand. Han blev født blot få hundrede meter fra Køge Stadion, der hurtigt blev hans naturlige plads til at boltre sig med de jævnaldrende kammerater, og Køge Boldklubs navn var nærmest printet ind i hans hjerte. Ingen skulle på nogen måde forsøge at genere eller tale dårligt om klubben – så fik de besked tilbage.
Ole har gennem tiden været et meget stort aktiv for Køge Boldklub. Først som aktiv ungdoms- og seniorspiller og da den aktive karriere var slut, gik han straks ind og bød sin hjælp til klubben, hovedsageligt som en yderst værdsat holdleder i flere årtier i herreseniorafdelingen. Ole nåede at være holdleder for alle hold i afdelingen – lige fra fire år omkring førsteholdet til femteholdet.
Ole var også i en periode medlem af klubbens bestyrelse, ligesom han altid bød sig til, når der skulle arrangeres fester i klubben.
Jo, Ole var et kæmpe aktiv, og hans altid venlige og smilende væremåde skaffede ham et meget stort antal venner i klubben. Alle kunne lide at være i selskab med Ole Ingemann.
Ole var vennernes ven – man gik aldrig forgæves til ham hvis man havde brug for hjælp. Og kom man på besøg hos ham, blev man altid budt indenfor med et varmt smil og en frisk bemærkning. Ole var i sit es, når han kunne få en sludder over en øl med venner og bekendte – og han var også altid helt på toppen, når der blev indkaldt til fest. Ole var en ”levemand”.
Det var ikke kun fodbold, som Ole Ingemann dyrkede i sine unge dage. Han var også et stort aktiv for Køge Roklub. Ja, Ole var endda så dygtig en roer, at han var tæt på at komme med på det danske ro-hold til OL i Melbourne i Australien i 1956. Da dette store mål glippede, blev fodbolden igen Oles førstevalg. Han var også en habil svømmer, og i mange år var han også et stort aktiv i vinterbadeklubben Valkyrien i Køge.
Ole Ingemann bisættes torsdag den 25. september kl. 10.30 fra Køge kirke.
Æret være Ole Ingemanns minde.
På vegne af Køge Boldklub.
Per Møller
Historier fra gamle dage
-
MindeordJørgen "Krudt" Larsen er død
-
Historier fra gamle dageHusker du Grundlovsdag 2002? Da Køge sikrede sig oprykning til Superligaen
-
Historier fra gamle dage90 år siden den første internationale kamp på Køge Stadion
-
Historier fra gamle dage70 år siden Køge vandt sit første danske mesterskab
-
Historier fra gamle dage23. maj: 60 år siden Køges første DBU-pokalfinale
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: 50 år siden planerne for nyt klubhus tog fart
-
Historier fra gamle dageJulehilsen 2: Triumf for 4. Juniorerne
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det vanvittige pokaldrama mod Holbæk B&I
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: 45 år siden anden DM-titel
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Da miraklet indfandt sig i absolut sidste sekund
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: En dag med både målrekord og bøjede hoveder
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Oprykningsdramaet i Ikast i 1970
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Debut til Køge og SBUs første landsholdsspiller
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Sagen om Tribunen paa Stadion ligger ret haabløstl
-
Historier fra gamle dageDagen i dag: Stolte sejre og store øretæver
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det stod at læse i Medlemsbladet for 70 år siden
-
Historier fra gamle dageFor 40 år siden: Førsteholdet på træningsophold i Canada
-
Historier fra gamle dageTilbageblik: Det skrev Medlemsbladet i september 1946