U19 Drenge: Køge fandt energien og besejrede Brønshøj/Fix
Noah Nimand scorer til 3-1 på straffespark. (Foto: Lars Sørensen).
Forårssæsonens tredje kamp for Køge Boldklubs hold U-19 Drenge Øst 1 blev spillet søndag eftermiddag hjemme på Capelli Sport Stadion i silende regnvejr med flot fremmøde på lægterne. Modstanderen var Brønshøj/Fix som er et klubsamarbejde mellem Brønshøj Boldklub og Boldklubben Fix.
Efter sidste uges lektion og 0-3 nederlag hos FA2000, skulle Køge-holdet tilbage på sporet som i sæsonens åbningskamp mod Greve Fodbold, som blev vundet med 2-1.
Det var Brønshøj/Fix der startede bedst og satte Køge under stort pres i det første kvarter, og det udmøntede sig også i at de fik scoret efter 8 minutters spil.
- Et flot opspil til baglinjen og så bagud i feltet til en first-timer, de er svære at redde, indrømmer Køges holdleder Lars Sørenzen.
Kort tid efter skete samme mønster, men denne gang fik Køge-forsvaret reddet situationen.
Køge begyndte langsomt at få mere offensiv spil som 1. halvleg skred frem, og det kastede en udligning af sig kort før pausen. Målscorer Emil Lund, assist fra Noah Nimand. Noah Nimand med flot opspil og afslutning på stolpen som Emil Lund fulgte op på. 1-1.
Efter pausen kom Køge ud med meget mere tro på det, og efter 62 minutter bragte holdet sig foran 2-1 - igen på mål af Emil Lund og assist fra Noah Nimand. Noah Nimand sparkede frispark ind i feltet hvor Emil Lund scorede et med flot hovedstød op i målhjørnet.
12 minutter senere fik Køge tilkendt et klokkeklart straffespark, begået mod Noah Nimand, som han selv score flot på til slutresultatet 3-1.
- Efter en start på kampen som så meget svær ud, men heldigvis kunne Brønshøj/Fix ikke finde samme energi hele kampen igennem efter den flotte start. Resten af kampen prøvede Brønshøj/Fix selvfølgelig alt for at komme ind i kampen igen, men det blev afværget flot, og vi vinder kampen 3-1. Positive takter af alle mand, vi fandt energien og fik vendt kampen til sejr, fortæller Lars Sørenzen.
Kampens Køge-spiller blev Noah Nimand - og det krævede ikke fintælling...!
Køges trænertrio, bestående af cheftrænerne Martin Herner Hansen, Mathias Kraul Asmund og assistent Thomas Erbo Mortensen, havde følgende spillere i aktion mod Brønshøj/Fix:
Uffe Lai Sallah, Lucaz Zielienski, Marcus Madsen, William Olsen, Erfan Sarwari, Emil Lund, Noah Haugaard Hansen, Emil Friedrichsen, William Klerell, Noah Nimand, Magnus Eklander Knudsen.
På udskiftningsbænken startede Kalle Blaabjerg, Lukaz Fitos og Mohammad Masto. Alle tre kom i aktion i løbet af kampen.
Holdets næste kamp er søndag den 26. april kl. 14.00 på udebane mod GVI på banen i Nymosen i Gentofte.
Se den aktuelle stilling i U19 Drenge Øst 1.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.

Emil Lund scorer til 2-1 på et flot hovedstød op oplæg fra Noah Nimand. (Foto: Lars Sørensen).

Spillere, trænere, ledere og dommer takker hinanden for en god kamp. (Foto: Lars Sørensen).

Koncentrationen lyser ud af spillerne under opvarmningen inden hjemmekampen mod Brønshøj Boldklub/Fix. (Foto: Thomas Erbo Mortensen).

Opvarmning af målmand Uffe Lai Sallah inden kampen. (Foto: Thomas Erbo Mortensen).
