Hattrick ledte U13,1 Drenge til ny sejr
Det veloplagte U13-hold der besejrede Farum Boldklub. (Privatfoto).
Søndag formiddag sikrede førsteholdet i U13 årgangen holdet sig deres tredje sejr på stribe, hvilket betyder, at de nu rykker op på en flot 2. plads i U13 Drenge Liga Øst 3 A.
I Farum Park vandt Køge med 4-2 efter 2-0 føring ved pausen over Farum Boldklub.
- Første halvleg var i særklasse. Køge satte sig tungt på spillet og pressede Farum langt tilbage på banen. Med stort overskud, kreativitet og høj fart blev der skabt masser af store chancer. Det var dog først mod slutningen af halvlegen, at overtaget blev omsat til mål, da Køge bragte sig foran både 1-0 og 2-0, fortæller en tilfreds cheftræner Allan Bachmann.
Anden halvleg blev mere jævnbyrdig, men Køge holdt fast og sikrede endnu en vigtig sejr.
Viggo Wendt scorede hattrick. Scoringerne faldt i kampens 26., 30. og 41. minut, mens Thomas Skalczuk slog sejren fast i kampens sidste minut.
Køges hold mod Farum Boldklub bestod af følgende spillere: Carl Bastian Bagger, Felix Hansen, Sebastian Redke-Larsen, Villads Lorenz, Carl Bjerre, Felix Bak, Viggo Wendt, Messias Brusch Olsen, Felix Elsberg Christensen, Lorenzo Alievski, Otto Ree Lunge, Mohammad Rami Taha, Thomas Skalczuk og Benjamin Madsen.
Holdets næste kamp spilles søndag den 19. april kl. 11.15 mod BK Avarta på Køge Idrætspark.
Se den aktuelle stilling i rækken her.
Har du lyst til at modtage Køge Boldklubs nyhedsbrev, som udsendes gennemsnitligt 1-2 gange ugentligt med nyt fra klubbens mange afdelinger og aktiviteter, så udfyld nedenstående link med din mailadresse - så er du med næste gang der sendes et nyhedsbrev afsted fra din boldklub.
